Interesserer du dig for juridisk rådgivning, og vil du være med til at hjælpe mennesker i en sårbar situation? Så bliv juridisk praktikant hos Frivilligcenter SR-Bistand!
Dine opgaver
-
Ansvaret for sagsbehandling - både telefonisk, skriftligt og personlig rådgivning inden for et bredt juridisk område
-
Vejledninger og materiale til rådgivningen fx en vejledning om aktindsigt
-
Være med til at sikre kvaliteten i rådgivningen
-
Forberede oplæg samt deltagelse i møder med vores sparringspartnere
-
Arbejde tværfagligt med vores gældsrådgivning, socialrådgivning og bisidderordning
Da vi er en lille organisation med masser af udviklingspotentiale, får du god mulighed for at bringe din idéer i spil. Derudover får du erfaring med at samarbejde med frivillige samt indsigt og netværk i NGO-branchen, og så får du naturligvis løbende sparring med din praktikvært, som er jurist.
Om dig
Det er et krav, at du har eller er ved at færdiggøre din bachelor i jura.
Vi forventer, at du:
-
Interesserer dig for juridisk rådgivning
-
Har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner
-
Er initiativrig, løsningsorienteret og har lyst til at være en del af en mangfoldig arbejdsplads
-
Kan skabe tillid i mødet med de mennesker, du rådgiver
Praktisk
Vi tilbyder et ulønnet praktikophold, der strækker sig over forårssemesteret 2023. Start, varighed og ugentlig arbejdstid kan aftales med rådgivningens projektleder, så det passer dig og din uddannelse og evt. studiejob. Der er mulighed for praktik både på fuldtid og deltid.
Det daglige arbejdssted er Frivilligcenter SR-Bistand på Tagensvej 70, 1. sal, 2200 København N.
Arbejdstiden er inden for rådgivningens åbningstid mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-14.30 og eventuelt i aftenrådgivningen onsdag og torsdag kl. 17-19.
Vil du søge stillingen?
Send din ansøgning og CV snarest eller senest den 19. december 2022 til ak@sr-bistand.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder for den social-juridiske rådgivning på ak@sr-bistand.dk eller på telefon 35397197.