Gem annonce

Juridisk konsulent til stabsfunktion i Område for Ejendomme

Halsnæs Kommune

Halsnæs, Nordsjælland

Indrykket
22-05-2020

Har du lyst til at arbejde med det ejendomsjuridiske felt i et område, der er i rivende udvikling og har stor politisk bevågenhed? Er du samtidig en erfaren jurist, der evner at sikre Halsnæs Kommunes generelle interesse i relation til fast ejendom? Så har vi jobbet til dig her i Halsnæs Kommune.

Vi søger en kompetent juridisk konsulent med erfaring fra det ejendomsjuridiske felt til stabsfunktionen i Område for Ejendomme. Området står midt i en stor omstillingsproces og udvider netop nu med flere opgaver og kompetencer og denne stilling er netop tænkt til at støtte yderligere op om disse forandringsprocesser og samtidig sikre den juridiske ballast og ensartethed i administrationen af de kommunale ejendomme.

Din hovedopgave bliver at sikre områdets juridiske interesser i forhold til køb af fast ejendom, matrikulære forhold, tinglysning og fortolkning af servitutter. Du vil komme til at sidde for bordenden i sager om lejemål til borgere og brugere af de kommunale ejendomme, ved genforhandling og løbende kontraktuelle opgaver som led i administrationen af de kommunale ejendomme.

Du vil desuden som en del af stabsfunktionen, skulle bidrage med juridisk sparring i relation til udviklingsprojekter, den politiske betjening samt være med til at bidrage til hele områdets leverancer indenfor ejendomsområdet og facility management i bredeste forstand.

Dine Kvalifikationer:

  • Du har en juridisk kandidatuddannelse fx cand. jur. eller cand. merc. jur.

  • Du kan dokumentere et højt fagligt niveau på det ejendomsjuridiske felt og gerne viden om eller interesse for almene boliger og/eller udbuds- og entrepriseret.

  • Du har gode samarbejdsevner og erfaringer fra en politisk styret organisation.

  • Du formulerer dig klart i både skrift og tale.

  • Du arbejder selvstændigt, analytisk og struktureret. Du følger dine sager helt til dørs og bevarer overblikket, sikrer fremdrift og har fokus på relevante detaljer.

  • Du er udadvendt og fremtræder professionelt overfor vores kunder og samarbejdspartnere.

  • Du arbejder løsningsorienteret med forståelse for interne processer.

  • Du har gennemslagskraft og evner at holde fremdrift i en kompleks og sammensat sagsportefølje

  • Og så har du humor, da det også skal være sjovt at gå på arbejde og du vil dine kolleger, høj som lav.

 

Om Område for Ejendomme, stabsfunktionen og opgaven:

Område for Ejendomme er en forholdsvis ny organisation, der blev stiftet ved en politisk beslutning primo 2019. Området udvikler sig løbende, så du får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi arbejder bl.a. med en professionalisering af projektledelsen og styringen, hvor du bliver en vigtig medspiller i den udvikling.

Områdets overordnede formål er, at understøtte kommunens forskellige funktioner med fysiske rammer og intern service. Og vi arbejder pt. på en samlet ejendomsstrategi for kommunen, der skal sikre, at kommunens ejendomsportefølje drives mest effektivt og med størst mulig værdi for borgere og brugere. 

Ejendomsporteføljen består af godt 180.000 m2 fordelt på 123 ejendomme. Vi har mange skønne bygninger som fx koncertstedet Gjethuset, der tidligere har været kanonstøberi. Vi har en række historiske bygninger bl.a. i Krudtværksområdet i Frederiksværk og Knud Rasmussens Hus i Hundested samt en flot fredet bygning, Palæet, der ligger mellem kirken og Gjethuset i Frederiksværk. Pt. er vi i gang med at bygge en helt ny skole og har for nyligt ombygget en tidligere brandstation til et fantastisk Unge- og KulturCenter.

Derudover huser ejendommene bl.a. børnehaver, vuggestuer, skoler, biblioteker, kultur, plejehjem, idræts-faciliteter, foreninger, bosteder, sociale institutioner og flygtningeboliger.

Du får til opgave at være juridisk konsulent i stabsfunktionen, hvor opgaverne er mange og forskellige.

Ud over den centrale opgave med at være områdets juridiske konsulent, vil du også skulle have en del af stabsfunktionens generelle arbejde med, at understøtte ledelsen i området, samt understøtte og kvalitetssikre opgaverne i stabsfunktionen med at styre alle områdets udviklingsprojekter på tværs af faglige afdelinger og teams. Desuden har stabsfunktionen forskellige administrative opgaver indenfor personale, økonomi, IT mv. samt en række opgaver indenfor fast ejendom såsom køb, salg, leje og brugsret og ikke mindst projektudvikling, dialog med developere og løbende sparring med planområdet omkring byudvikling.

 Stabsfunktionen er fagligt ret sammensat pt. består teamet af en ejendomsmægler, en administrativ konsulent (sekretær) og chefkonsulent.

Om Kommunen:

Kommunen består af ca. 32.000 indbyggere mest koncentreret om Frederiksværk og Hundested. Derudover har vi store sommerhusområder, rige muligheder for friluftliv og naturoplevelser fx ved de lange kyststrækninger eller rundt om Arresø. En del af Nationalparken, Kongernes Nordsjælland, ligger i Halsnæs Kommune. Er du til vandsport, har kommunen et vandsportssted af international klasse.

Frisk luft, ingen kø til arbejde og ingen problemer med parkeringspladser. Kommer du fra København eller Nordsjælland er der velfungerende offentlig transport via Hillerød.

Løn og ansættelsesvilkår

Sker efter gældende overenskomst samt efter principperne om Ny Løn. Afhængig af erfaring indplaceres stillingen som enten chef- eller specialkonsulent.

Kontakt: Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Ejendomschef Jacob Klit-Hansen på telefon 91171982

Ansøgningsfrist: søndag den 7. juni 2020.

Der afholdes indledende samtaler d. 12. juni og 2. samtale d. 19. juni. Der indgår test i ansættelsesprocessen.

Arbejdsstedet er på Rådhuset, Rådhuspladsen 1 i Frederiksværk.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
22-05-2020
Udløber
07-06-2020
Kviknummer
LJA-80316435
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Halsnæs Kommune

Adresse
Rådhuspladsen 1
3300
Frederiksværk
Danmark
Praktisk information
Indrykket
22-05-2020
Ansøgningsfrist
07-06-2020
Kviknummer
LJA-80316435
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce