Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk fuldmægtig til Klientsagsbehandlingsenheden i Kriminalforsorgen Sjælland

Kriminalforsorgen Sjælland

Holbæk, Vestsjælland

Indrykket
03-11-2022

En af juristerne i klientsagsbehandlingsenheden har valgt at søge nye udfordringer, og vi leder derfor efter en ny kollega.

 

Du vil primært skulle beskæftige dig med juridisk sagsbehandling vedrørende de indsatte i Jyderup fængsel, men du kan også blive involveret i opgaver, som løses af klientsagsbehandlingsenheden på Områdekontoret i Ringsted. Ud over den konkrete sagsbehandling, fx afgørelser om udgang og prøveløsladelse, vil du indgå i mere generelle opgaver ift. kvalitetssikring og controlling, samt udmelding/implementering af nye regler mm. Hvis du er interesseret, vil der også være mulighed for at deltage i undervisning af personalet.

 

En vigtig del af jobbet er faglig sparring med øvrige medarbejdere; primært fængselsbetjente og socialrådgivere. Du skal derfor have lyst til at arbejde i et spændende miljø, hvor der skal bygges bro mellem det juridiske regelsæt og den praktiske virkelighed.

 

I Jyderup fængsel vil du udgøre et lille team samen med en erfaren jurist. Du kommer også til at indgå i et samarbejde med de øvrige jurister i Område Sjælland, som mødes regelmæssigt, og der er i den forbindelse gode muligheder for faglig sparring. Juristerne i enheden er fysisk fordelt på fængslerne Storstrøm, Herstedvester og Jyderup, samt i Områdekontoret i Ringsted

 

Stillingen er i det daglige placeret i Jyderup fængsel, og hører organisatorisk til Kriminalforsorgen Sjællands klientsagsbehandlingsenhed på Områdekontoret i Ringsted.

 

Dine kvalifikationer:

Du kommer til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor der bliver lagt vægt på, at du:

  • er uddannet cand.jur.

  • har en solid sagsbehandlingsmæssig ballast og er god til at træffe afgørelser

  • kan foretage en selvstændig prioritering af dine opgaver på baggrund af din erfaring og juridiske baggrund

  • har gode juridiske kompetencer og evner at samarbejde og kommunikere med forskellige personalegrupper

  • er i besiddelse af gå på mod og selvstændighed

 

Der kræves ikke forudgående kendskab til straffuldbyrdelsesloven, men det vil naturligvis være en fordel.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen besættes som udgangspunkt med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

 

Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og AC for akademikere i staten.

 

Som civil medarbejder skal du deltage i et internt obligatorisk 3 dages internatkursus for civile medarbejdere (ICN).

 

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen

 

Det primære arbejdssted er Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, Jyderup. Vi foretrækker, at du fortrinsvist møder ind i Jyderup fængsel. Der er imidlertid stor fleksibilitet i stillingen, og der er også mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra Områdekontoret i Ringsted.

 

Jyderup fængsel er Danmarks eneste kvindefængsel og har plads til 143 indsatte fordelt på åbne, lukkede og arrestpladser.

 

Institutionens medarbejdere udgøres af fængselsbetjente, værkmestre, lærere, pædagogiske assistenter, socialrådgivere, sundhedsfagligt personale, jurister og administrativt personale.

 

Læs mere om Jyderup fængsel her

 

Jyderup fængsel er en del af Institution Nordvestsjælland, der ud over Jyderup fængsel består af Nykøbing fængsel og arresterne i Holbæk og Kalundborg.

 

Institution Nordvestsjælland er en del af Kriminalforsorgen Sjælland, der omfatter 4 institutioner bestående af lukkede fængsler, et kvindefængsel, samt en institution, der består af flere arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke), og Områdekontoret i Ringsted.

 

Områdekontoret varetager i store træk ledelse og styring af driften i området, ligesom der pågår kvalitetssikring i forhold til områdets institutioner, og der ydes bistand til løsning af klientnære opgaver.

 

Kriminalforsorgen Sjælland har ca. 745 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

 

Læs mere om Kriminalforsorgen på www.kriminalforsorgen.dk.

 

Du søger stillingen via knappen søg stillingen. Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt, og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

 

Ansøgningsfristen er den 5. december 2022 kl. 12.00.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

 

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Områdechef for klientsagsbehandling Christina Clementsen, tlf. 7255 4727 eller juridisk specialkonsulent Sabrina Blom, tlf. 7255 4728.

 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR Teamkoordinator Anna Berg Møller, tlf. 7255 5596.

 

Hjemmeside:

www.kriminalforsorgen.dk

 

Ansøgningsfrist:

05-12-2022

 

Arbejdssted:

Jyderup fængsel

 

Kontakt os:

Sabrina Blom

specialkonsulent

E-mail

72554728

 

Christina Clementsen

Områdechef for Klientsagsbehandling

E-mail

72554727

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Kriminalforsorgen Sjælland

Adresse 1
Søbæksparken 136
4450 Jyderup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
03-11-2022
Udløber
05-12-2022
Kviknummer
LJA-84199280
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Kriminalforsorgen Sjælland

Adresse
Søbæksparken 136
4450
Jyderup
Danmark
Praktisk information
Indrykket
03-11-2022
Ansøgningsfrist
05-12-2022
Kviknummer
LJA-84199280
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed