Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk erhvervskandidat til Personalejura og Forhandling i Københavns Kommune

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-03-2023

Har du afsluttet din bachelor i jura eller bliver du bachelor til sommer? Og har du lyst til en tættere kobling mellem det, du lærer på jurastudiet og arbejdet i en personalejuridisk afdeling og god tid til begge dele? Så kan en erhvervskandidatuddannelse i jura måske være et godt valg for dig.

Som erhvervskandidatstuderende i jura får du nøjagtigt den samme uddannelse som andre jurastuderende. Du får blot mulighed for at tage kandidatuddannelsen som et deltidsstudie over fire år. Sideløbende arbejder du 25 timer om ugen på baggrund af din bacheloruddannelse og får derfor mulighed for relevant juridisk beskæftigelse, mens du stadig studerer.

Hvis du har interesse for ansættelses- og arbejdsret og evt. kan se dig selv arbejde med dette, når du er færdiguddannet, har du mulighed for at blive en del af vores kontor, allerede mens du stadig er studerende.

Om os

I Personalejura og Forhandling løser vi personalejuridiske og overenskomstmæssige opgaver for Københavns Kommunes syv forvaltninger og ca. 2.400 ledere. Vi er en af landets største og mest specialiserede afdelinger for offentlig ansættelses- og arbejdsret med ca. 40 medarbejdere fordelt på tre teams med tre teamledere og en kontorchef. Med godt 45.000 ansatte er Københavns Kommune en af landets største arbejdsgivere, hvorfor de afgørelser vi træffer på det personalejuridiske område har stor bevågenhed og af og til er principielle.

Personalejura og Forhandling er centralt placeret i Koncernservice i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Vi er en dynamisk arbejdsplads med et højt fagligt niveau, gode og dygtige kolleger og direkte kontakt til de ledere og forvaltninger, som vi rådgiver. Vi har travlt, men vi bestræber os på at skabe fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi samarbejder, sparrer og deler viden på tværs af teams, og vi benytter os af buddy-ordning og sidemandsoplæring i forbindelse med onboarding.

Om dig

Vi forventer af dig, at du

  • har afsluttet din bachelor i jura eller bliver bachelor til sommer og har lyst til at tage en erhvervskandidatuddannelse
  • har en stor interesse for offentlig arbejds- og ansættelsesret og forvaltningsret og kan se dig selv arbejde inden for dette juridiske fagområde
  • har lyst til at arbejde med personalesager i det offentlige med fokus på at skabe gode resultater for arbejdspladserne
  • kan skære en sag til, arbejde effektivt og holde overblik med mange igangværende sager
  • medvirker aktivt til et godt samarbejde og deler din viden med dine kolleger
  • har lyst til at bidrage til udvikling af opgaveløsningen
  • trives med at have direkte kontakt med kommunale ledere, kan yde kompetent og situationsbestemt rådgivning og kan træffe beslutninger også i pressede situationer
  • har forståelse for og lyst til at arbejde i en politisk styret organisation

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som bachelor med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den fællesakademiske overenskomst indgået mellem KL og en række faglige organisationer. Du ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 25 timer, hvor der vil blive taget højde for, at du samtidig er studerende.

Stillingen er tidsbegrænset og ophører, når du afslutter din erhvervskandidatuddannelse. For den rette vil der være gode muligheder for at kunne søge om fastansættelse som personalejurist efter endt uddannelse.

Tiltrædelse vil være senest til studiestart den 1. september 2023, men du skal ansøge om optagelse på erhvervskandidatuddannelsen nu.

Nærmere oplysninger

Du finder os på Borups Allé, København NV lige ved Fuglebakken station. Vi sidder i storrum med aktivitetsbaseret indretning, kantine og personaleforening.

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Birgit Kuhberg på 2481 1549, teamleder Suzana Markovska på 2374 5416 eller kontorchef Lotte Pedersen på 2917 0920.  Har du spørgsmål til selve erhvervskandidatuddannelsen, kan du kontakte studievejledningen på Københavns Universitet eller læse mere her Erhvervskandidat i jura Københavns Universitet (ku.dk).

Send din ansøgning vedlagt CV, bachelor-/karakterbevis og andet relevant materiale.

Søg via linket senest tirsdag den 28. marts 2023

Vi forventer at holde samtaler i uge 15.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune

Adresse 1
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Adresse 2
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-03-2023
Udløber
28-03-2023
Kviknummer
LJA-84611306
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-03-2023
Ansøgningsfrist
28-03-2023
Kviknummer
LJA-84611306
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed