Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk chefkonsulent til ledelsesopgaver samt udbuds- og kontraktret (GENOPSLAG)

Region Midtjylland - Indkøb & Medicoteknik

Aarhus, Østjylland

Indrykket
06-09-2019

Har du lyst til at arbejde med udbuds- og kontraktret hos en af Danmarks største ordregivende myndigheder og samtidig fungere som områdeleder for afdelingens fire udbudsjurister og gruppens sekretær? Indkøb & Medicoteknik søger en juridisk chefkonsulent, og det skulle glæde os at modtage din ansøgning.

 

Indkøb & Medicoteknik er en fællesfunktion i Region Midtjylland og er koncerndækkende indenfor tre hovedspor: Indkøb, medicoteknik og varelogistik. Afdelingen har 160 ansatte og er bl.a. aftaleansvarlig for regionens samlede indkøb af varer og tjenesteydelser for 8 mia. kr. årligt.

 

Arbejdsområde og -indhold

Som juridisk chefkonsulent vil du bistå med juridisk rådgivning af afdelingsledelsen og derigennem det politiske niveau samt direktion. Ligeledes vil du repræsentere det udbudsjuridiske område i ledelsessammenhæng.

 

Sammen med de fire øvrige udbudsjurister vil du rådgive hospitaler og de øvrige afdelinger i Region Midtjylland i forbindelse med indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser. Gennem den juridiske rådgivning skal du medvirke til at skabe rammerne for effektive indkøb. Dette foregår også i tæt samarbejde med andre fagpersoner i Indkøb & Medicoteknik, på hospitalerne og i øvrige afdelinger i Region Midtjylland.

 

Du vil stå for den faglige og daglige ledelse af jurist gruppen, herunder koordinering og prioritering af opgaver.

 

Endvidere vil du indgå i et samarbejde med kontorchefen for sektionen Strategisk Indkøb og sektionens øvrige områdeledere om bl.a. snitflader, opgavefordeling og implementering af strategier såvel regionale som nationale.

 

Opgaverne forventes at fordele sig som nedenstående men vil kunne tilpasses i forhold til din profil og dine ønsker.

  • Rådgivning af ledelse samt sparring og koordinering med øvrige områdeledere (20%)

  • Rådgivning i forbindelse med udbud og andet (60%)

  • Faglig og daglig ledelse af juristgruppen (20%)

 

Faglige kvalifikationer

Du har følgende faglige kvalifikationer:

  • Er uddannet cand.jur eller cand.merc.jur

  • Har mindst 5-8 års erfaring med juridisk rådgivning fra en offentlig organisation, en privat virksomhed, en faglig organisation eller advokatbranchen

  • Har erfaring med udbuds- og/eller kontraktret

  • Har gerne, men ikke nødvendigvis, erfaring med personaleledelse eller rådgivning af og samarbejde med ledelse og andre ledere. Det væsentligste er, at du har mod på disse opgaver og motiverer din ansøgning i forhold hertil

  • Har forståelse for det at arbejde i en politisk organisation

  • Har forretningsmæssig forståelse og kan synliggøre juridiske problemstillinger og muligheder

  • Kan omsætte jura til pragmatiske løsninger

  • Kan kommunikere jura i skrift og tale på forskellig vis alt efter modtageren

 

Personlige kvalifikationer

Som person er du resultatorienteret og har gennemslagskraft. Du kan klare en travl hverdag, hvor der stilles høje krav til dine evner til at samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper samt til at arbejde selvstændigt.

 

Vi tilbyder

I Indkøb & Medicoteknik har du gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt. Dette sker bl.a. gennem sparring med erfarne og dygtige kolleger samt eksterne advokater, gennem kursusdeltagelse og gennem netværksmøder med de øvrige regioner og samarbejdspartnere. Humor, trivsel og en åben omgangstone vægtes højt på vores arbejdsplads. Det samme gør fleksibilitet, hvorfor der er en flekstidsordning, som gør det muligt for dig at få arbejde og fritid til at hænge sammen i videst muligt omfang.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicoteknik, Nørrebrogade 44, Bygning 2A, 3.sal, 8000 Aarhus C.

 

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer.

 

Det tilstræbes, at ansættelsen finder sted pr. 1. december 2019 eller snarest derefter.

 

Ansættelsen sker med reference til kontorchefen i sektionen Strategisk Indkøb.

 

Yderligere oplysninger

Der er mulighed for at indhente supplerende oplysninger om stillingen hos:

  • Kontorchef Birgitte Nellemann, tlf.nr.: 3091 4854

  • Udbudsjurist Anders Jakobsen, tlf.nr.: 2491 2360

Samtaler vil blive afholdt løbende og efter aftale med de enkelte kandidater.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er søndag den 29. september 2019.

 

Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem. Vælg det anførte link for at søge stillingen.

 

 

Region Midtjylland køber hvert år varer og tjenesteydelser for ca. 7 mia. kr.

Indkøb & Medicoteknik har ansvaret for indgåelsen af indkøbsaftaler og rådgivning i forbindelse med udbud og kontraktindgåelse samt rådgivning om og gennemførelse af effektive logistikløsninger. Indkøb & Medicoteknik har ligeledes ansvar for medicoteknisk bygherrerådgivning samt planlægning, koordinering og anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Derudover varetager afdelingen fagtekniske opgaver som service, modtagekontrol og registrering af medicoteknisk udstyr samt udfører forsknings- og udviklingsopgaver inden for hele ansvarsområdet.

 

 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Del dette job

Kontakt

Region Midtjylland - Indkøb & Medicoteknik

Adresse 1
Nørrebrogade 44, Bygning 2A, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-09-2019
Udløber
29-09-2019
Kviknummer
LJA-75411060
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Kulturdepartementet

Kulturdepartementet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Midtjylland - Indkøb & Medicoteknik

Adresse
Nørrebrogade 44, Bygning 2A, 3. sal
8000
Aarhus
Praktisk information
Indrykket
06-09-2019
Ansøgningsfrist
29-09-2019
Kviknummer
LJA-75411060
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed