Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk chefkonsulent til at drive aktindsigtsområde

Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd

Kolding, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
20-03-2025

Kan du gå forrest fagligt på aktindsigtsområdet på et politisk område med stor bevågenhed fra offentligheden? Er du god til at finde de rigtige forvaltningsretlige løsninger i den praktiske verden? Og kan du bevare overblikket og roen i en hverdag, hvor du har mange bolde i luften? Så har vi lige nu en ledig stilling til dig i Tilsynscenter Syd.

 

En hverdag med komplekse sager, høj faglighed og selvstændigt ansvar

Du vil få en hverdag, hvor du har et særligt fagligt ansvar for driften og koordinerende opgaver på aktindsigtsområdet.

 

Dine primære opgaver bliver at: 

  • indgå i behandlingen af centerets aktindsigtssager med juridiske vurderinger af sagerne samt sparring med sagsbehandlerne om visitationen og sagsbehandlingen

  • remonstrationsbehandle klager på offentlighedslovens område

  • være ansvarlig for centerets rolle på det tværgående og koordinerende arbejde på aktindsigtsområdet og datatræk i Arbejdstilsynet og indgå i det tværgående forvaltningsretlige samarbejde

  • være ansvarlig for løbende opdateringer af instrukser, procedurer og skabeloner på aktindsigtsområdet, herunder forestå undervisning og kompetenceopbygning af sagsbehandlerne

  • samarbejde med Arbejdstilsynets presseafdeling og øvrige afdelinger om f.eks. presse- eller ministerorienteringer.  

For at opnå gode resultater skal du samtidig være nysgerrig på tilsynets kerneopgaver, så du opnår en nødvendig forståelse for forretningen.  

 

En jurastab med høj faglighed og godt samarbejde

Du kommer til at indgå i en jurastab med engagerede kollegaer med høj faglighed. Jurastabens opgaver er bl.a. at understøtte tilsynet juridisk for at sikre korrekte afgørelser af høj kvalitet og god myndighedsudøvelse. Vi har derudover ansvaret for at behandle straffesager ved grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, remonstrere klager over Arbejdstilsynets afgørelser og behandle aktindsigtssager i tilsynets sager efter offentlighedsloven og forvaltningsloven.

 

Endelig har jurastaben en række koordinerende opgaver på det forvaltnings- og strafferetlige område i hele tilsynet.

 

Vi står altid klar til at hjælpe hinanden med faglige indspark, sparring og viden. Ud over det, kan vi tilbyde dig:

  • et udfordrende og afvekslende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling

  • et selvstændigt og ansvarsfuldt job

  • fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af opgaver og arbejdstid

  • et tværfagligt miljø, der løser en vigtig opgave for samfundet.

Hvis du har lyst at få et indblik i hverdagen som jurist hos bl.a. os i Arbejdstilsynet, kan du se denne video fra Beskæftigelsesministeriet.

 

Vi leder efter en jurist med stor faglig ballast, solidt overblik og stærke formidlings- og samarbejdskompetencer 

For at lykkes i stillingen, er det vigtigt, at du er god til at tilrettelægge og prioritere opgaver, og kan sikre en fortsat faglig udvikling af aktindsigtsområdet. Du skal desuden kunne skabe gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt.   

 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er cand.jur. og har stor erfaring med juridisk sagsbehandling og myndighedsudøvelse

  • har interesse for og meget gerne erfaring fra aktindsigtsområdet både den konkrete sagsbehandling og arbejdet med generelle procedurer mv.

  • har erfaring med og lyst til at bistå og understøtte andre faggrupper inden for forvaltningsretlige problemstillinger

  • i høj grad kan arbejde selvstændigt, effektivt og samtidig sikre en høj faglig kvalitet i arbejdet

  • har god forståelse for helheden i opgaveløsningen, herunder et sikkert strategisk og politisk blik.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. juni 2025.

 

Du ansættes som chefkonsulent på overenskomsten for akademikere i staten.

 

Dit daglige arbejdssted er Tilsynscenter Syd, Eltangvej 232, 6000 Kolding.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte jurachef Sine Langskov Hansen tlf.nr. 72208881 eller på mail slha@at.dk.

 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 31. marts 2025

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist

31-03-2025

 

Stillingstype

Chefkonsulent

 

Hjemmeside

www.at.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd

Adresse 1
Eltangvej 232
6000 Kolding
Danmark
Adresse 2
Eltangvej 232
6000 Kolding
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-03-2025
Udløber
31-03-2025
Kviknummer
LJA-86001432
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd

Adresse
Eltangvej 232
6000
Kolding
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-03-2025
Ansøgningsfrist
31-03-2025
Kviknummer
LJA-86001432
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed