Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk chef til Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
24-09-2021

Vil du være den øverste juridiske ekspertise i Frederiksberg Kommune? Er du god til at sætte retning og skabe resultater som leder? Og kan du sikre stabil drift, faglig udvikling og juridiske leverancer i topklasse? Så er du måske den nye juridiske chef i Frederiksberg Kommune.

 

Få en nøglerolle tæt på den politiske og administrative topledelse

Som juridisk chef kommer du til at arbejde tæt på Frederiksberg Kommunes direktion, kommunalbestyrelse og magistrat, og du bliver den nærmeste rådgiver for kommunaldirektøren og borgmesteren i juridiske spørgsmål vedrørende forvaltningsret, herunder kommunalret, styrelseslov og offentlighedslov.

 

Samtidig bliver du chef for Jura, der sekretariatsbetjener og leverer juridisk bistand til kommunalbestyrelsen og magistraten og rådgiver resten af organisationen om kommunalret, styrelseslov mv.

 

Enheden er en del af Sekretariatet på kommunaldirektørens område. Du vil referere til afdelingschefen for Sekretariatet og indgå i sekretariatets ledergruppe på lige fod med lederne af sekretariatets tre andre enheder: Kommunikation og Formidling, Tværgående politikudvikling og Nævn, råd og GDPR.

 

Jura tæller fra nytår seks fuldtidsmedarbejdere heraf tre-fire jurister og en student. Grundstammen består af tre erfarne og specialiserede medarbejdere. Resten af holdet skal du være med til at sætte, for de tre øvrige fuldtidsstillinger og studenterstillingen vil være vakante fra årsskiftet. Vakancerne skyldes bl.a., at kommunalbestyrelsen har besluttet at tilføre ressourcer til enheden for at styrke den juridiske betjening. Du træder derfor ind i et miljø præget af høje forventninger og politisk bevågenhed, og en af dine første opgaver bliver at opbygge, konsolidere og udvikle enheden i dialog og parløb med afdelingschefen.

 

Stillingen giver dig mulighed for at sætte dit tydelige præg på løsningen af kritisk vigtige opgaver og arbejde med en bred vifte af juridiske spørgsmål. Det vil fx ofte være dig, der skal håndtere de særligt betroede og/eller komplekse juridiske opgaver og finde løsninger på juridiske sager, der går på tværs af kommunens fagområder. Du kan også se frem til at få en bred kontaktflade internt og eksternt fx til kommunens fagdirektører og deres juridiske medarbejdere samt til eksterne samarbejdspartnere, herunder de advokatvirksomheder, som kommunen benytter sig af.

 

Fagligt fyrtårn med flair for ledelse

Du er uddannet jurist og har gennem din uddannelse og karriere i fx den offentlige sektor eller advokatbranchen opbygget en juridisk faglighed, der er i særklasse, når det handler om offentlig ret, herunder kommunalret. Du er vant til at yde juridisk rådgivning til beslutningstagere og har den strategiske forståelse, analytiske sans og personlige gennemslagskraft og musikalitet, der skal til for at kunne præstere på højt niveau i en politisk ledet organisation. Uanset baggrund er det et must, at du er særdeles kvalitetsbevidst og grundig og kan sætte en faglig standard, der matcher de bedste advokatkontorer. For vi har en forventning om, at vi med dig i spidsen for Jura kan in-source en del af de juridiske opgaver, vi aktuelt køber ude i byen.

 

Jura står bl.a. for at forberede, referere og følge op på møderne i magistraten og kommunalbestyrelsen og håndtere politiske beslutningsforslag og spørgsmål til forvaltningen. Som leder og faglig ansvarlig skal du kunne prioritere enhedens opgaver, sparre med medarbejderne om opgaveløsningen og kvalitetssikre leverancerne, ligesom du skal have lyst til at arbejde med driftsstyring og optimering af arbejdsgange. Sidst, men ikke mindst skal du være en skarp kommunikatør, for vi sætter en ære i at udtrykke os kort, klart og præcist.

 

Har du allerede solid erfaring som leder, er det en fordel, men du kan også stå på spring til dit første job på kontorchefniveau. Det vigtigste er, at du har flair for ledelse og er parat til sammen med resten af ledergruppen at være en dynamo for høj kvalitet i opgaveløsningen og god trivsel i hverdagen i hele Sekretariatet. 

 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med kopi af eksamensbeviser samt CV senest den 10. oktober 2021.

 

Vi forventer at holde første samtalerunde den 12. og 13. oktober og anden samtalerunde den 25. oktober 2021. Vi anvender test i forbindelse med anden samtalerunde.

 

Tiltrædelse vil være 1. december 2021 eller hurtigst muligt.

 

Løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten efter nærmere aftale.

 

Har du spørgsmål, så kontakt afdelingschef Brit Buchhave på tlf. 30 57 14 42 eller via Brbu01@frederiksberg.dk.

 

Frist:

10. oktober 2021

 

Kontaktperson:

Afdelingschef Brit Buchhave

Telefon: 3057 1442

Mail: brbu01@frederiksberg.dk.

 

Jobområde:

Administration

 

Afdeling/institution:

Tværgående stabe (KDO)

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Frederiksberg Kommune

Adresse 1
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Danmark
Adresse 2
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-09-2021
Udløber
10-10-2021
Kviknummer
LJA-82707556
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Frederiksberg Kommune

Adresse
Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
24-09-2021
Ansøgningsfrist
10-10-2021
Kviknummer
LJA-82707556
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed