Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurastuderende til Naturstyrelsen

Miljøministeriet - Naturstyrelsen

Syd- og Sønderjylland

Indrykket
09-06-2021

Har du lyst til at arbejde med alt fra natur og miljø til fast ejendom, friluftsliv og forvaltningsret? Er du struktureret og omhyggelig og kan du arbejde selvstændigt? Så er du måske den rigtige til et studiejob i Naturstyrelsen.

Opgaver og organisering

I Naturstyrelsen søger vi 1-2 jurastuderende til vores Jura team.

Jurateamet hjælper Naturstyrelsens 16 lokale enheder med alt fra køb og salg af ejendomme, lejeretlige forhold, naboretlige konflikter som f.eks. hævd, skel og vejforhold til håndtering af ledningsanlæg, erstatningssager, retssager og meget mere. Endvidere håndterer jurateamet opgaver af mere offentligretlig og forvaltningsretlig karakter, som f.eks. aktindsigt og generel betjening af Naturstyrelsens direktion og Miljøministeren, herunder irt. realisering af naturprojekter, naturnationalparker, rammer for friluftsliv mv.

Som jurastuderende i Jura får du dine egne opgaver, ligesom du vil skulle hjælpe kolleger med juridisk afklaring på større projekter og sager.

Dine primære opgaver bliver således:

  • Sagsbehandling i sager om køb og salg af fast ejendom, herunder mageskifte eller arealoverførsel af landbrugsejendomme

  • Sagsbehandling af lejeretlige sager samt erstatningssager

  • Håndtering af aktindsigtsforespørgsler

  • Informationssøgning og undersøgelse af rettigheder over fast ejendom

  • Diverse ad hoc opgaver

 

Din profil

Vi forventer, at du læser jura på kandidatdelen. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ejendomsret, lejeret, erstatningsret og/eller natur- og miljøret. Du er selvstændig og serviceminded og har en god fornemmelse for, hvornår andre kolleger skal inddrages i opgaveløsningen.

Vi lægger også vægt på, at du:

  • Har en stærk faglig profil og god dømmekraft

  • Tager ansvar og stiller spørgsmål, så sager oplyses korrekt

  • Arbejder systematisk og omhyggeligt

  • Har ambitioner om at udvikle dig både fagligt og personligt

  • Er engageret, nysgerrig og har gode samarbejdsevner

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende studiejob, hvor du vil opleve, at dit arbejde har direkte og håndgribelig effekt på styrelsens forvaltning af naturarealer og ejendomme og hvor du er tæt på udmøntningen af de politiske beslutninger indenfor natur og miljø. Vi forventer at inddrage dig bredt i vores daglige arbejde, samtidig med at du vil få ansvar for selvstændige opgaver. Du bliver en del af et dygtigt og passioneret team, hvor vi prioriterer det gode samarbejde, og vi går op i, at det skal være både sjovt, lærerigt og udviklende at gå på arbejde.

Du refererer til teamlederen for Jura. Teamet består derudover af 4 jurister og 2 ejendomsjuridiske assistenter. Organisatorisk er Jurateamet en del af Sekretariatet, som består af en kontorchef og cirka 30 medarbejdere fordelt på 4 teams: Direktionssekretariat, HR, Kommunikation og Jura, der arbejder tæt sammen med resten af styrelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Du ansættes som bachelorfuldmægtig med 12-15 timer pr. uge. Timerne kan du i samarbejde med din teamleder planlægge, så det passer med dine studier.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Starttidspunktet er 1. august 2021 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2021 men med mulighed for forlængelse.

Yderligere oplysninger

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Jura Birgitte Lønne Bloch på tlf. 51 49 29 66.

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, beståede eksamener inkl. karakterer samt oplysninger om tidligere beskæftigelse senest den 20. juni 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. og 24. juni 2021.

Miljøministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Miljøministeriet - Naturstyrelsen

Adresse 1
Førstballevej 2
7183 Randbøl
Danmark
Adresse 2
Førstballevej 2
7183 Randbøl
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-06-2021
Udløber
20-06-2021
Kviknummer
LJA-82228790
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Miljøministeriet - Naturstyrelsen
Lignende job

Grønlands Selvstyre, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Del dette job

Virksomhedsinformation

Miljøministeriet - Naturstyrelsen

Adresse
Førstballevej 2
7183
Randbøl
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-06-2021
Ansøgningsfrist
20-06-2021
Kviknummer
LJA-82228790
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed