Leder du efter et studiejob med mulighed for at arbejde med jura i praksis? Brænder du for offentlig ret og sundhedsområdet? Så tilbyder vi spændende faglige udfordringer i et meningsfyldt job, der kan være med til at ruste dig til en karriere som jurist på Slotsholmen.
Om Lægemiddelkontoret
Vi beskæftiger os med en bred vifte af opgaver inden for sundheds- og lægemiddelområdet, som har stort politisk fokus. Kontoret dækker blandt andet godkendelse af lægemidler, lægemiddelsikkerhed, medicinsk udstyr, medicinsk cannabis, veterinærlægemidler, prioritering af udgifter til medicin og tilskud til lægemidler.
I Lægemiddelkontoret er vi 18 medarbejdere bestående af en kontorchef, to teamledere, ti jurister og generalister, en praktikant, to sekretærer og to studentermedhjælpere. Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med spændende arbejdsopgaver, hvor du får mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis. Faglighed og tillid er kerneværdier i vores arbejde. Vi er nysgerrige og ambitiøse, og vi løser vores arbejdsopgaver i tæt samarbejde med kollegaer internt og eksternt. Vi har et uformelt, dynamisk og godt socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger, hvor humor og arbejdsglæde præger hverdagen.
Din hverdag hos os
Som kontorets studentermedhjælper vil du varetage en lang række alsidige og udfordrende juridiske opgaver, herunder særligt bistå behandling af klagesager, lave research i relation til juridiske problemstillinger, udarbejde udkast til bekendtgørelser og lovbekendtgørelser, samt bistå med løsning af andre opgaver i kontoret. Du vil selvstændigt skulle indgå i dialog med medarbejdere fra andre dele af ministeriet og med myndigheder som fx Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Dine konkrete arbejdsopgaver og ansvarsområder vil gå på tværs af kontorets opgaveområder, og du vil komme til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i kontoret.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er studerende på en juridisk uddannelse, f.eks. jura eller HA(jur.) og har kendskab til offentlig ret, herunder forvaltningsret. Erfaring fra centraladministrationen er en fordel, men ikke et krav. Det vil desuden være en fordel, hvis du interesserer dig for det sundhedspolitiske område.
Vi lægger vægt på, at du:
-
er stærk i skriftlig kommunikation og har god forståelse for den juridiske metode
-
kan arbejde selvstændigt både med lettere juridiske opgaver og koordineringsopgaver
-
kan være til rådighed for faglig sparring for kontorets anden studentermedhjælper.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens kapitel 6 vedr. timelønnede.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer, som tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og eksamensperioder.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til specialkonsulent Julie Rendtorff på tlf. 5362 6053 eller chefkonsulent Carsten Bruun Skærbæk på tlf. 2487 3959.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV, karakterudskrifter, og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.
Du kan læse mere om os på www.sum.dk.
Indenrigs -og Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: 17-04-2023
Ansættelsesdato: 15-08-2023