Gem annonce

Jurastuderende til HR

LB Forsikring

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-09-2021

Sammen gør vi forsikring overflødig er LB Forsikrings purpose bl.a. i erkendelse af, at det egentlig aldrig har været vores formål at sælge forsikringer, men derimod at sikre vores medlemmer. Og vi mener, at vi på baggrund af nye banebrydende teknologier, data, spændende samarbejder med eksterne partnere og gode idéer i fællesskab med vores medlemmer i fremtiden kan forhindre, at skaderne overhovedet sker. Og som medlemsejet virksomhed tror vi på, at vi har det bedste fundament for at gøre vores purpose til virkelighed.

Som jurastuderende hos LB Forsikring bliver du en del af et stærkt, udviklingsorienteret fællesskab, hvor der er tillid til, at vi sammen løfter mere end hver for sig. Du bliver en del af en medlemsejet virksomhed, hvor vi stræber efter større indflydelse end vores størrelse måske i sig selv giver, og hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar.

Spændende studiejob med fokus på HR-juridiske opgaver

Som jurastuderende hos os får du et bredt indblik i, hvad der sker i en HR-afdeling, og dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at hjælpe med at udarbejde ansættelseskontrakter og bistå med lettere juridisk rådgivning. Herudover skal du bistå med håndtering af data og diverse forefaldende arbejde. Fælles for dine arbejdsopgaver er, at de kræver, at du tager ansvar og udviser grundighed. Du vil hurtigt komme til at opbygge din egen opgaveportefølje, hvor du med tiden får mere og mere ansvar.

Stillingen er placeret i området HR, Kommunikation og CSR, og du bliver en del af vores HR-afdeling bestående af 13 medarbejdere med forskellige baggrunde indenfor HR, herunder 3 studentermedhjælpere inkl. dig. Den forventede arbejdstid er ca. 15 timer om ugen og planlægges med gensidig fleksibilitet.

Grundig og ansvarsbevidst jurastuderende med interesse for ansættelsesret

For at komme i betragtning til stillingen skal du være i gang med jurastudiet (stud.jur.), og du har som minimum bestået 1. årsprøve.

Det er ikke et krav, at du har erfaring fra en HR-afdeling. Det vigtigste er, at du har interesse inden for ansættelsesret og opgaver, der relaterer sig til de juridiske aspekter af HR, har stærke skriftlige formidlingsevner og de rette personlige kompetencer, så skal vi nok sørge for, at du får den oplæring og træning, der skal til for, at du falder godt til i dit nye job.

Som person er det vigtigt, at du er ansvarsbevidst, og at du har en struktureret, grundig og detaljeorienteret tilgang til dit arbejde. Endelig trives du med at hjælpe og have gang i mange forskellige opgaver.

Medlemsejet virksomhed med rigtig godt omdømme

LB Forsikring er Danmarks 3. største privatforsikringsselskab, og vi er samtidig medlemsejede, hvilket præger alt vi gør. Vi har meget høj loyalitet og tilfredshed blandt vores medlemmer samt et virkelig godt omdømme både som virksomhed og arbejdsplads.

Vi bor i et topmoderniseret domicil på Amerika Plads på Østerbro, mellem Østerport og Nordhavn tæt på tog og metro og anden offentlig transport.

Send os din ansøgning eller ring, hvis du vil vide mere

Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte HR-chef Helle Sand på tlf. 28 73 19 47 eller HR Konsulent Anne Marie Floor Kogsbøll på tlf. 31 42 35 58.

For at søge stillingen skal du sende os din ansøgning, dit CV og dine eksamenspapirer inkl. karakterudskrifter via ansøgningslinket.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

LB Forsikring

Adresse
Farvergade 17
1463 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-09-2021
Udløber
30-09-2021
Kviknummer
LJA-82664748
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

LB Forsikring

Adresse
Farvergade 17
1463
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-09-2021
Ansøgningsfrist
30-09-2021
Kviknummer
LJA-82664748
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale
Beliggenhed
Gem annonce