Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurastuderende til Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-09-2020

Vi søger en faglig stærk og engageret jurastuderende til enheden Jura og Forretning i Domstolsstyrelsen.

 

Hvem er vi?

Domstolsstyrelsen er en del af organisationen Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved Danmarks Domstole, og vi er derfor med til at arbejde for ret og retfærdighed. Det gør vi med udgangspunkt i vores vision, vores stærke værdier og vores fælles mål.

 

Vi er en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglighed, engagement, professionalisme og ikke mindst arbejdsglæde.

 

Du bliver en del af enheden Jura og Forretning, hvor vi er 12 engagerede medarbejdere, som har fokus på at skabe resultater af høj kvalitet. Enheden er en del af Center for Forretning og Udvikling.

 

Mange af vores opgaver løses i samarbejde med retterne og Domstolsstyrelsens øvrige centre samt eksterne interessenter og samarbejdspartnere, herunder særligt Justitsministeriets departement.

 

Enheden har en række forretningsunderstøttende og juridiske opgaver, herunder lovgivningsinitiativer på domstolenes område, besvarelse og koordinering af folketingsspørgsmål og høringer, behandling af sager om erstatningskrav, arbejdsskadesager og aktindsigtssager, betjening af direktion, bestyrelse, ledelsesfora, udvalg og arbejdsgrupper, rådgivning og tilsyn på persondataområdet m.m. Enheden har herudover en række udviklingsprojekter og -opgaver.

 

Hvad skal du lave?

Sammen med enhedens anden jurastuderende er din primære opgave at besvare skriftlige og telefoniske henvendelser fra borgere, virksomheder og myndigheder om Danmarks Domstole.

 

Herudover bistår du blandt andet med at

  • behandle klager og anmeldelser om brud på persondatarettens område i samarbejde med de ansvarlige jurister i enheden

  • foretage research og juridisk informationssøgning

  • skrive udkast til juridiske notater

 

Du vil i mindre omfang skulle løse forefaldende administrative opgaver.

 

I det omfang, der er tid til det, vil du bistå i løsningen af enhedens øvrige opgaver.

 

Hvem er du?

Du er en fagligt dygtig og engageret jurastuderende, som

  • er fortrolig med den juridiske metode

  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt

  • er grundig, struktureret, ansvarlig og serviceminded

  • er selvstændig og har gode samarbejdsevner

 

Det er desuden vigtigt, at du har gode engelskkundskaber, da vi modtager en del internationale henvendelser.

 

Det er en fordel, at du har haft fagene civilprocesret og straffeprocesret eller på anden måde har kendskab til civilproces og straffeproces, samt at du har erfaring fra andet studierelevant arbejde.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som timelønnet i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

 

Din ugentlige arbejdstid er 15 timer. Fordelingen af arbejdstiden kan aftales fleksibelt afhængigt af dine studier.

 

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

 

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe til specialkonsulent Nancy Elbouridi på telefon 99 68 42 27.

 

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og domstolene på www.domstol.dk

 

Ansøgning

Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job i Danmarks Domstole. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen Søg stillingen i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

 

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer og eventuelle udtalelser.

 

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest tirsdag, den 22. september 2020, kl. 12

 

Vi holder ansættelsessamtaler den 25. og 30. september 2020.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Domstolsstyrelsen

Adresse 1
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Danmark
Adresse 2
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-09-2020
Udløber
22-09-2020
Kviknummer
LJA-81048752
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Domstolsstyrelsen

Adresse
Store Kongensgade 1-3
1264
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-09-2020
Ansøgningsfrist
22-09-2020
Kviknummer
LJA-81048752
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale
Beliggenhed