Gem annonce

Jurastuderende til Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
31-10-2018

Fagligt udfordrende studiejob på en spændende arbejdsplads

 

Vi søger en jurastuderende til Domstolsstyrelsens Jura-enhed til tiltrædelse den 1. januar 2019 eller før efter nærmere aftale.

 

Hvem er vi?

 

Domstolsstyrelsen er en spændende og travl statslig arbejdsplads. Styrelsens opgave er at administrere og udvikle Danmarks Domstole.

 

I Jura-enheden er vi p.t. 6 jurister, 1 ACer og 2 jurastuderende. Vi arbejder blandt andet med juridisk rådgivning af interne og eksterne brugere om domstolenes område, konkret juridisk sagsbehandling af bl.a. erstatningskrav og arbejdsskader, bidrag til lovforberedende arbejde, besvarelse af folketingsspørgsmål samt en række udviklingsprojekter.

 

Hvad skal du lave?

 

Du vil selvstændigt og i samarbejde med juristerne i enheden komme til at løse en bred vifte af opgaver som for eksempel

 

  • besvarelse af henvendelser fra borgere og virksomheder om forhold vedrørende domstolene

  • anden lettere sagsbehandling særligt i forbindelse med arbejdsskade- og erstatningssager

  • research og juridisk informationssøgning samt udkast til juridiske notater

 

Du vil i mindre omfang skulle løse forfaldende og andre administrative opgaver.

 

Du bliver en del af en uformel og udviklingsorienteret juridisk enhed, hvor vi lægger vægt på juridisk bistand af høj kvalitet, engagement og samarbejde.

 

Hvem er du?

 

Du er jurastuderende, som

 

  • har et højt fagligt niveau

  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt

  • er grundig, selvstændig, serviceminded, engageret og kan indgå i et tværfagligt samarbejde

 

Det er desuden vigtigt, at du kan trives med at have direkte telefonisk kontakt med vores brugere og samarbejdspartnere.

 

Da vi modtager en del internationale henvendelser, er det vigtigt, at du er fortrolig med både mundtlig og skriftlig engelsk.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

 

Du bliver ansat som timelønnet i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel samt organisationsaftaler for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

 

Din ugentlige arbejdstid er 15 timer. Fordelingen af arbejdstiden kan aftales fleksibelt afhængigt af dine studier.

 

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

Vil du vide mere?

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe til stud.jur. Astrid Friis Grundtvig Theander eller stud.jur. Anders Lundby Schougaard på telefon 99 68 42 23.

 

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og domstolene på www.domstol.dk

 

Ansøgning

 

Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job i Danmarks Domstole. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen Søg stillingen i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

 

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer og eventuelle udtalelser.

 

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest onsdag den 14. november 2018, kl. 12.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
31-10-2018
Udløber
14-11-2018
Kviknummer
LJA-67287907
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration, Jura, Politik og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Domstolsstyrelsen

Adresse
Store Kongensgade 1-3
1264
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
31-10-2018
Udløber
14-11-2018
Kviknummer
LJA-67287907
Jobtype
Studenterjob
Fag
Administration, Jura, Politik og samfund
Beliggenhed
Gem annonce