Har du tjek på de aktuelle politiske dagsordener? Ved du, hvad der rører sig i dansk politik og især på sundhedsområdet? Og har du tjek på, hvem der er de mest markante stemmer i den aktuelle debat? Så er det dig, vi søger til at hjælpe os med at drive og udvikle vores netværk.
Samuelsen er landets førende udbyder af professionelle politiske netværk. Vi driver omkring 30 netværk, som beskæftiger sig med emner inden for politik, kommunikation, ledelse og forvaltning. Vi søger en engageret juniorkonsulent til at bistå udviklingen af vores netværksgrupper inden for sundhedsområdet.
Vi forventer, at du
-
har interesse og/eller viden om sundhedsområdet - og lyst til at blive klogere
-
besidder generel interesse for dansk politik og forvaltning og har lyst til at udvide dine kompetencer
-
har målgruppeforståelse og er god til at identificere de temaer, der interesserer forskellige aktører, fra en kontorchef i et ministerium til en lobbyist i en privat virksomhed
-
er dygtig til at skrive, detaljeorienteret og kan formidle komplekse politiske og faglige problemstillinger
-
er udadvendt, initiativrig, trives med meget ansvar og kan løse opgaver selvstændigt
-
er godt i gang med en videregående uddannelse inden for f.eks. samfundsvidenskab, statskundskab eller anden relevant uddannelse
-
gerne har erfaring fra andet studierelevant arbejde
Dine primære arbejdsopgaver er
-
research til programlægning - du er med til at kortlægge og bestemme, hvilke temaer og oplægsholdere netværkene skal beskæftige sig med
-
at holde kontakt til vores facilitatorer, oplægsholdere og medlemmer
-
at være virksomhedens repræsentant på netværksmøderne
-
udvikling af nye netværksgrupper og særarrangementer
-
administrative opgaver i form af mødebooking og planlægning
Vi tilbyder
-
ansvar for egne opgaver og projekter
-
forskelligartede opgaver og gode faglige udviklingsmuligheder
-
du bliver up to date på aktuelle politiske temaer inden for vores netværksområder
-
du møder nogle af de mest toneangivende aktører i debatten
-
en social arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone
Som juniorkonsulent bliver du tilknyttet Samuelsens netværksafdeling og vil arbejde fra vores kontor i København. Der kan forventes enkelte rejsedage mellem København-Aarhus i forbindelse med netværksmøder. Du vil arbejde 15 timer om ugen, og arbejdstiderne er fleksible - også i eksamensperioder.
Lønnen er 160 kr./ timen + feriepenge.
Send din ansøgning inkl. karakterudskrift og andre relevante bilag i én samlet PDF-fil til sd@samu.dk, så vi har den senest mandag den 2. december kl. 10:00 - men gerne før. Vi afholder samtaler løbene.
Samuelsen er en økonomisk og politisk uafhængig virksomhed, som blev etableret i 2001. Vi holder til på Sjæleboderne 4 i København og i Rosensgade 36 i Århus. Læs mere om os på www.samu.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politisk konsulent Sallie Damm på 31 22 29 20.