Gem annonce

IT-projektleder til digitalisering af HK's faglige og juridiske rådgivning

HK Danmark

Storkøbenhavn

Indrykket
15-04-2019

Har du arbejdet med projektledelse de sidste par år? Har talent og er klar til at geare op på uddannelse og ansvar?

Har du ambitionen om at drive teknologiprojekter og arbejde med de nyeste teknologier, herunder Machine Learning og kunstig intelligens med fokus på HKs faglige og juridiske rådgivning?

Vil du være del af et team, der dyrker professionel IT-projektledelse gennem samarbejde, sparring og løbende kompetenceudvikling?

så er det måske dig, vi søger.

Jobbet
Vi søger en projektleder, med et godt hoved, modigt hjerte og ambitiøst mind-set, til at lede projekter inden for digitaliseringen af HKs faglige og juridiske rådgivning. Projekterne spænder fra implementering Machine Learning til støtte for vores faglige rådgivning til udvikling af medlemsservicerende chatbots.

Du vil, i tæt samarbejde med forretningsledere, specialister og brugere matche behov med tekniske løsninger og koordinere de interne og eksterne ressourcer, der skal få projekterne til at lykkedes.

Projektsproget er PRINCE2 og AgilePM og vi udvikler løbende vores metodeværk - videreuddannelse er en del af jobbet.

Med støtte fra din leder og afdelingens erfarne projektledere varetager du selvstændigt projektlederrollen for 2 til 3 IT-projekter herunder:

  • Samarbejdet med interessenter og valget af leverandører

  • Definition af krav gennem inddragelse af brugere og medlemmer

  • At bringe inspirationen ind i projektudviklingen med afsæt i din viden om teknologiens muligheder

  • Planlægning, organisering og gennemførsel af projekter

  • Sikre overdragelse til forretning og drift.

Din profil
Du har arbejdet som projektleder i 2-4 år i stat eller kommune, har talent og ønsker at skærpe din metodik og tage et større ansvar. Vi understøtter din rejse med et skræddersyet uddannelsesprogram og målrettet sparring.

Du er kommunikativt stærk og dine stærke sociale kompetencer gør, at du evner at skabe tillid og fremdrift. Du trives i en udadvendt rolle og skaber relationer og netværk på alle niveauer af organisationen. Ved at navigere mellem interne og eksterne interessenter i en kompleks organisation, sikrer du at der i projekterne tages beslutninger som efterfølgende implementeres.

Som person arbejder du struktureret og vedholdende. Du interesserer dig for detaljen, når det er nødvendigt, men sikrer hele tiden at bevare det store overblik. Du motiveres af at planlægge, igangsætte og afslutte projekter.

Vi tilbyder
En spændende stilling i HKs IT-afdeling med 33 kolleger og et godt og uformelt arbejdsmiljø.

Vi er organiseret efter opgaven. Stillingen er forankret i projektlederteamet, og til dagligt vi du arbejde i et tværfagligt team, der har fokus på digital understøttelse af HKs ydelser inden for faglig og juridisk rådgivning.

Du vil blive en del af en kultur, hvor der er fokus på vores medlemmer, kvalitet og ikke mindst, din personlige og faglige udvikling.

Derudover tilbyder vi:

  • En lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer

  • Særligt gode uddannelsesmuligheder

  • Flextid

  • Et arbejdssted med sund balance mellem arbejdsliv og fritid

  • Gode muligheder for fitness, motion, massage, sociale klubber og sund kantine.

Ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem HK og Tillidsmandsklubben med bl.a. en attraktiv pensionsordning og en fritvalgsordning med mulighed for ekstra ferie, løn og/eller pension.

Tiltrædelse
1.  august 2019.

Ansættelsessted
HK, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til IT-Udviklingschef Jens Jakob Legarth, mobil: 2479 4014.

Ansøgning
Hvis du synes, at jobbet lyder som noget for dig, så send motiveret ansøgning og CV via HK's hjemmeside: http://hk.dk/jobs

Ansøgningsfrist: mandag den 6. maj 2019. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 13. og 27. maj 2019.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

HK er med ca. 250.000 medlemmer et af de store fagforbund i LO-familien. HK-medlemmerne er organiseret i 4 sektorer i forhold til overenskomster og i 7 lokalafdelinger i forhold til geografi.

HK Administration er HKs fælles shared service center, som har ansvaret for økonomi, HR, IT og intern service. Læs mere på www.hk.dk

 

 

 

 

 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
HK Danmark
Weidekampsgade 8,
2300 København S
Web
Praktisk information
Oprettet
15-04-2019
Udløber
06-05-2019
Kviknummer
LJA-72565073
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web, Projektledelse
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

HK Danmark

Adresse
Weidekampsgade 8,
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-04-2019
Udløber
06-05-2019
Kviknummer
LJA-72565073
Jobtype
Fuldtid
Fag
IT og web, Projektledelse
Beliggenhed
Gem annonce