Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen,

Storkøbenhavn
09-02-2018

It-projektchef

Kontakt

Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3
1264
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
09-02-2018
Udløber:
28-02-2018
Kviknummer:
LJA-56042117
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT og web,
Ledelse
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du lede en portefølje af ambitiøse digitaliseringsprojekter i en organisation med stor samfundsmæssig betydning?

Domstolsstyrelsen søger en erfaren it-projektchef med gode lederegenskaber og fokus på nytænkning og effektiv porteføljestyring til at stå i spidsen for vores spændende udviklingsprojekter og vores it-udviklingsenhed.

Nøgleordene er effektiv digital understøttelse og brugerdrevet innovation
Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved domstolene. En helt central opgave for os er at understøtte domstolenes arbejde digitalt.

Vi er derfor sammen med retterne i fuld gang med at digitalisere sagsbehandlingen ved domstolene og sikre rammerne for den digitale fremtid ved Danmarks Domstole. Vi er ambitiøse og går målrettet efter it-professionalisering og fuld digital understøttelse af vores sagsbehandling. 

Vi er ved at implementere et nyt digitalt sagsbehandlingssystem til behandling af civile sager, hvor både retternes sagsbehandling og kommunikationen med borgerne foregår digitalt via en sagsportal. Vi skal derefter i gang med en række opfølgende indsatser for at sikre den fulde udnyttelse af løsningens potentiale.

Også på straffesagsområdet er det vores ambition at kunne overgå til digital sagsbehandling inden for de kommende år. Styrelsen deltager i den forbindelse i et tværgående samarbejde om mulighederne for digitalt at understøtte sagsbehandlingen på tværs af de myndigheder under Justitsministeriet, der indgår i behandlingen af straffesager (politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorgen).

Derudover er vi bl.a. ved at udvikle en domsdatabase, der forventes at blive tilgængelig for offentligheden i 2019, samt en række mere afgrænsede it-løsninger inden for bl.a. fogedområdet og forkyndelse.

Et spændende og udviklende job med stort ledelsesindhold
Du bliver leder af vores it-udviklingsenhed, der har 18 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund.

It-udviklingsenheden gennemfører digitaliseringsprojekter gennem hele processen fra idé-fase over projektbeskrivelse, kravspecifikationer, udbud og vurdering af tilbud, leverancer til implementering. Projekterne gennemføres i tæt samarbejde med styrelsens øvrige enheder samt ledere og medarbejdere ved retterne.

Vi arbejder med brugerdrevet innovation og følger statens it-model.

Dine væsentligste opgaver bliver:

  • At bidrage til at realisere vores nuværende digitaliseringsstrategi og at udarbejde en ny for de kommende år

  • At sætte mål og sikre fremdrift og koordinering af projektporteføljen

  • At lede enhedens medarbejdere og sparre med dem

  • At have ansvar for projektporteføljens samlede økonomi

  • At bidrage til kvalitetssikring og ledelsesinformation på digitaliseringsområdet.

En vigtig del af ledelsesopgaven er at sikre medarbejderne de rette betingelser for løbende faglig udvikling og have blik for, hvordan medarbejderne bruger deres potentiale bedst muligt.

It-udviklingsenheden er en del af styrelsens Center for It der også har en enhed for it-drift, support og forvaltning samt en stabsenhed. Du vil i det daglige få et tæt samarbejde med it-driftschefen, da det er vigtigt, at vores brugere og samarbejdspartnere oplever Center for It som en velkoordineret enhed.

Du refererer til Domstolsstyrelsens it-direktør, der er leder af Center for It. Du indgår i Domstolsstyrelsens chefgruppe.

Er vi kompatible?
Da vi tilbyder en stilling med stort ansvar og mange spændende udfordringer, er det vigtigt, at du som vores nye it-projektchef har et stort drive og er både nytænkende og resultatorienteret. 

Det er også vigtigt, at du har lyst og rigtig gode evner til at lede og udvikle engagerede og ambitiøse medarbejdere med forskellig erhvervs- og uddannelsesmæssig baggrund.

Vi forestiller os, at du har en akademisk eller anden relevant faglig uddannelsesbaggrund, samt at du har flere års erfaring med personaleledelse og gennemførelse af større it-udviklingsprojekter. Vi forestiller os også, at du har relevante certificeringer (PRINCE2, PMI eller IPMA)

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en stilling i det offentlige og tidligere har arbejdet med statens it-projektmodel. Det vil også være en fordel, at du har solid erfaring med udbud, forhandling og indgåelse af it-kontrakter.

Da opgaverne er mange og forskelligartede, er det vigtigt, at du er effektiv og god til at skabe overblik, kan planlægge og prioritere, samt at du har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen.

Vi er en del af en stor organisation, og mange opgaver løses i tæt samarbejde med domstolene, andre enheder i styrelsen og en række eksterne interessenter og samarbejdspartnere. Det betyder, at det er helt afgørende for at få succes i stillingen, at du har særdeles gode samarbejdsevner, er lydhør og er interesseret i at involvere brugere, interessenter og kolleger også selv om det kan betyde, at processerne i første omgang tager længere tid.

Det betyder også, at vi vil lægge vægt på, at du har erfaring med at løse komplekse opgaver, der har forskellige interessenter og kræver involvering af flere aktører.

Vi er en organisation med meget skriftlig kommunikation, så det er vigtigt, at du formulerer dig godt og sikkert skriftligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter Finansministeriets overenskomst med AC eller anden relevant overenskomst.

Lønnen vil afhænge af dine kvalifikationer og erfaringer. Den samlede løn vil være sammensat af en basisløn (chefkonsulentniveau), kvalifikationstillæg samt resultatløn.

Stillingen kan eventuelt besættes på åremål.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk. Her kan du også læse vores digitaliseringsstrategi og læse mere om vores nye digitale system til behandling af civile sager (minretssag.dk)

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte it-direktør Jannie Hilsbo på tlf.nr. 20 62 54 75.

Vi forventer at afholde de indledende ansættelsessamtaler den 12. og 13. marts 2018.

Vi vil derefter bede de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, om at gennemgå en personlighedstest inden 2. samtalerne. Testforløbet varetages af en ekstern konsulent. Vi håber, at de kandidater, der går videre til testforløbet, kan deltage i en samtale efter nærmere aftale med den eksterne konsulent den 16. marts.

Vi forventer at afholde 2. samtalerunde den 22. marts 2018.

Vi vil gerne have stillingen besat pr. 1. maj 2018. 

Ansøgningen
Vi skal have modtaget din ansøgning i vores rekrutteringssystem senest den 28. februar 2018 kl. 12.

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen Søg stillingen i stillingsopslaget.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, anbefalinger og relevante eksamenspapirer mv.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Lignende job
Huntswood
Liverpool, Merseyside
Frist:
15-09-2018
Axon Moore
Leeds, North West Kent, Kent
Frist:
15-09-2018