Gem annonce

International Projektkonsulent

Ingeniører Uden Grænser

København, Storkøbenhavn

Indrykket
25-01-2023

Vil du sammen med Ingeniører Uden Grænsers frivillige og partnerskaber tænke ud af boksen i arbejdet for verdens fattigste? Så er du måske vores nye projektkonsulent.

Vi søger en kollega, som har mod på en meget alsidig hverdag hvor din primære opgave er at understøtte de frivillige og IUGs partnerskaber i at udføre teknisk funderede projekter i det globale Syd. Sammen med lokale partnere arbejder vi med at skaffe rent vand, lave grøn energi, bygge skoler og sundhedsklinikker, håndtering af affald og klimaforandringer og meget andet i nogle af verdens fattigste lande. Helt centralt i stillingen er, at du kommer til at arbejde med alle faser i vores projekter dvs. fra konceptudvikling med den lokale partner, forvaltning af projektmidler, til afrapportering og videndeling om resultater af vores aktiviteter.

Ingeniører Uden Grænser er en teknisk-humanitær organisation, hvor kerneressourcen er et dansk folkeligt engagement i udvikling. Vi har en stærk base af frivillige fagfolk, der arbejder med projekter verden over, og et mindre sekretariat til at understøtte dette arbejde gennem udviklingsfaglig rådgivning, forvaltning af projektmidler, kommunikation og fundraising.

Som vores projektkonsulent vil du koordinere enkelte store engagementer og være central i forhold til at give sparring til IUGs frivillige omkring udvikling og implementering af projekter med partnerskaber. Du vil sikre en 360 graders tilgang i vores projekter, understøtte det frivillige engagement med indføring og sparring i IUGs redskabskasse og kombinere tekniske målsætninger med bredere dagsordner, som civilsamfundets mobilisering og indflydelse på udviklingsdagsordner.

Vi har mange projekter og tempoet er højt, så du skal trives med at have mange bolde i luften, levere rådgivning og feedback ud i organisationen og til partnerskaber ude som hjemme med cirka 3 ugers rejsedage årligt.

Profil:

  • Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau (generalist / international udvikling) og er nysgerrig på at arbejde sammen med eksperter fra tekniske fagområder.
  • Du må gerne have mindst 3-5 års erfaring med udviklingssamarbejde, herunder at udvikle og forvalte udviklingsprojekter, resultatrammer, monitorering og samarbejde med implementerende Syd-partnere.
  • Du har erfaring i projektledelse (koordinering af eksperter og overordnet økonomistyring).
  • Du befinder dig vel i en rådgivende rolle og brænder for at støtte andre i deres internationale engagement.
  • Du har gode kommunikationsevner, deltager gerne i oplysningsarbejde og du har blik for at dokumentere og formidle resultater til flere forskellige målgrupper.
  • Du har gerne erfaring med frivilligt arbejde.
  • Du springer gerne til, om dine kollegaer har brug for en ekstra hånd også selv om det ikke er på dit kerneområde.

Du bliver en del af IUGs nytænkende sekretariat som består af 5 meget dedikerede kollegaer (en programrådgiver, to studenter, en kommunikationsmedarbejder og administrator/leder af sekretariatet).

IUG består af 1500 medlemmer, 20 virksomhedspartnerskaber og ca. 250 aktive frivillige. Og vi arbejder løbende med ca. 25 tekniskorienterede projekter (fordelt på alle stadier i projektcyklus).

Som arbejdsplads værner vi om et velfungerende arbejdsmiljø og godt kollegaskab på tværs af organisationen. Din arbejdsdag bliver meget varieret og du skal desuden kunne arbejde 4-6 aftener om måneden, da IUGs frivillige er aktive om aftenen.

Vi arbejder med den smukkeste udsigt over Københavns kanal på Kalvebod Brygge 33 i Ingeniørforeningens hus.

Ansættelse:
30 timer om ugen på en to-årig kontrakt (ambitionen er, at din succes i stillingen vil bidrage til IUGs vækst og dermed at du får mulighed for 37 timer fremadrettet).

Tiltrædelse snarest muligt vi har fart på, så vi har brug for dig hurtigst muligt.

Spørgsmål?
Du kan læse mere om Ingeniører Uden Grænser på vores hjemmeside www.iug.dk Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IUGs generalsekretær Dorte Lindegaard Madsen dlm@iug.dk eller på telefon 50 59 94 06/ 70 27 40 06.

Ansøgning:
Har vi fanget din interesse? Så skriv dine informationer i dette spørgeskema og send din ansøgning, CV og evt. anden relevant dokumentation i ét samlet dokument til dlm@iug.dk hurtigst muligt. Senest mandag d. 20. februar 2023 kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende.

Ingeniører Uden Grænser ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset køn, alder, etnisk baggrund, religion, handicap eller seksuel orientering.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
25-01-2023
Udløber
20-02-2023
Kviknummer
LJA-84459508
Jobtype
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Projektledelse og styring
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Ingeniører Uden Grænser

Adresse
Kalvebod Brygge 33
1560
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
25-01-2023
Ansøgningsfrist
20-02-2023
Kviknummer
LJA-84459508
Jobtype
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Projektledelse og styring
Beliggenhed
Gem annonce