Gem annonce

Infrastrukturafdelingen søger en AC-fuldmægtig til luftfartsområdet

Grønlands Selvstyre, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Ligestilling

Nuuk

Indrykket
22-07-2022

Har du flair for planlægning, koordinering og er løsningsorienteret, så er det måske dig vi søger!

Infrastrukturafdelingen indgår som én af fire afdelinger i Departement for Boliger og Infrastruktur. Afdelingen varetager planlægningen, koordineringen og løsningen af diverse opgaver inden for luftfart, lufthavne, søfart, havne, færdsel, trafik, post og telekommunikation.

I infrastrukturafdelingen har vi en travl hverdag med et meget bredte opgavefelt. Vi søger en medarbejder, der kan indgå som en del af vores dygtige team. Vi tilbyder en spændende stilling inden for primært luftfartsområdet, der berører store dele af den grønlandske befolknings hverdag. 

Konkret forventes du at varetage luftfartsområdet i tæt dialog med de mange interessenter i samfundet på området. Derudover forventes du at medvirke til løsningen af opgaver såsom:

  • Besvarelse af Borgerhenvendelser.
  • Besvarelse af høringer med relevans for luftfartsområdet i Grønland.
  • Sparring med rådgivere på konkrete projekter.
  • Identifikation af udfordringer og opgaver.
  • Deltagelse i arbejdsgruppemøder.
  • Udarbejdelse af løsningsforslag.
  • Politisk betjening.

Som medarbejder i luftfartskontoret skal du være i dialog med trafikstyrelsen om udfordringer og muligheder inden for luftfartsområdet.

Vi forventer, at du:

  • Arbejder systematisk og kan tilegne dig viden og formidle problemstillinger på et let for forståeligt sprog.
  • Har en relevant akademisk baggrund på kandidatniveau.
  • Forstår balancen mellem dansk og grønlandsk politik og lovgivning på området og kan medvirke til at finde de rette løsninger.
  • Arbejder selvstændigt, men også ved hvornår du skal sparre med andre kollegaer i afdelingen.
  • Kan arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Har erfaring med at arbejde inden for offentlig administration, men du kan også være nyuddannet.
  • Har kendskab til grønlandsk sprog, kultur og det grønlandske samfund, det er dog ikke et krav.

Udover ovenstående forventer vi, at du er diplomatisk, uformel og er med på et godt grin i løbet af din arbejdsdag.

Vigtigst er det, at du har lyst til at gøre en forskel og bidrage positivt til vores arbejde med den grønlandske infrastruktur. Du trives i en travl hverdag, hvor du bevarer overblikket og sætter handling bag dine idéer.

Vi tilbyder

Arbejdet forgår i et travlt og fagligt miljø, hvor arbejdsglæde og ansvar går hånd i hånd med gode resultater, vi kan være stolte af.                                                                                                                    

Omgangstonen er god og uformel, og hverdagen er præget af godt humør i en ofte travl dagligdag. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, godt kollegialt fællesskab og respekt for, at arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig, og stiller os gerne til rådighed med viden om det at arbejde i Grønland, om infrastrukturafdelingens opgaver og om vores gode arbejdsplads.

Du kan få inspiration til og viden om at arbejde ved Grønlands Selvstyre på www.naalakkersuisut.gl.

Sikkerhedsgodkendelse

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes efter gældende regler. Medsend derfor indledningsvist udskrift af din offentlige straffeattest fra kriminalregisteret. Denne kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på: www.politi.gl/bestil-straffeattest/privat-straffeattest.   

Løn og ansættelsesforhold                                                                                                    

Stillingen opslås som AC-fuldmægtig. Ansættelsen sker i henhold til gældende aftaler / overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

For den rette kvalificerede kandidat med flere års erfaring vil ansættelsen, efter en konkret vurdering, kunne ske på specialkonsulentvilkår.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelse hos Grønlands Selvstyre, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Dato for tiltrædelse

1. september 2022.

Arbejdstid

40 timer ugentlig.

Dato for ansøgningsfrist

Den 10. august 2022.

Dato for afholdelse af ansættelsessamtaler

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Kenneth Lund Bøjler, på telefon: +299 34 66 56 eller mailadresse: kebo@nanoq.gl.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
22-07-2022
Udløber
10-08-2022
Kviknummer
LJA-83855718
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Ligestilling

Adresse
Postbox 909
3900
Nuuk
Grønland
Praktisk information
Indrykket
22-07-2022
Ansøgningsfrist
10-08-2022
Kviknummer
LJA-83855718
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce