Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Informationssikkerhedskoordinator

Rigsarkivet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
14-01-2021

Vil du være med til at udvikle og styrke Rigsarkivets informationssikkerhed? Er du struktureret og god til at kommunikere og rådgive? Så har du nu muligheden for at indtage en central rolle i Rigsarkivet, hvor du som koordinator er garant for vores høje krav til datas tilgængelighed, integritet og fortrolighed.

 

Rigsarkivet er Danmarks fælles hukommelse. Vi indsamler, bevarer og formidler næsten 1000 års dokumentation om samfundet både i digital og analog form. I Europa er vi blandt de førende arkiver inden for digital samfundsdokumentation. Den plads vil vi bevare og sætter samtidig endnu mere fokus på bringe vores fælles digitale hukommelse i spil. Det sker i tæt dialog og samarbejde med vores brugere, således at Rigsarkivet i endnu højere grad bliver en del af den fællesoffentlige digitale infrastruktur.

 

Vi samler nu opgaverne vedrørende informationssikkerhed og databeskyttelse og søger en informationssikkerhedskoordinator, som skal være med til at indfri vores målsætning om, at Rigsarkivet sikkert kan modtage, håndtere, bevare og stille de enorme mængder data, som Rigsarkivet rummer, til rådighed for forskning, myndigheder og andre brugere på en fleksibel og serviceorienteret måde.

 

Jobbet

Jobbet er placeret i HR enheden, som varetager en række stabs- og støttefunktioner i Rigsarkivet. Her bliver du en del af et team, som beskæftiger sig med jura, informationssikkerhed og databeskyttelse.  Du vil derfor have gode muligheder for sparring i det daglige arbejde.

 

Som informationssikkerhedskoordinator får du ansvar for den daglige ledelse og koordination af informationssikkerhedsarbejdet. Det er dig, der driver, udvikler og følger op på arbejdet med at sikre ISO 27001 compliance. Rigsarkivet anvender Neupart One til at understøtte dette arbejde.

 

Du fungerer som sekretær for informationssikkerhedsudvalget med Rigsarkivaren som formand. Her er dine opgaver bl.a. at udarbejde statusrapporteringer samt beslutningsoplæg til udvalget og direktionen. Du skal også vejlede og dele viden om informationssikkerhed med kolleger, ledere mv. for at opbygge et fælles solidt fundament og fokus på awareness i Rigsarkivet.

 

En af dine første opgaver vil være at udarbejde en implementeringsplan for Rigsarkivets nye retningslinjer for informationssikkerhed og gennemføre awareness tiltag på tværs af organisationen.

 

Du vil få en bred kontaktflade i hele Rigsarkivet og skal løse mange af dine opgaver i et tæt samarbejde med bl.a. Rigsarkivets databeskyttelsesrådgiver, sikkerhedsofficererne, it-enheden samt system- og dataejere.

 

Kvalifikationer

Du har stærke processuelle kompetencer, som du bruger til at drive og understøtte informationssikkerhedsarbejdet. Du har samtidig en god forståelse for It-understøttelse og de risici, der er forbundet med en stadig større grad af digitalisering. Du bidrager til at skabe øget opmærksomhed om informationssikkerhed i hele organisationen og bistår med undervisning af ledere og medarbejdere for at vedligeholde og udvikle kompetenceniveauet.

 

Vi forventer, at du

  • har relevant uddannelse og erfaring, herunder i projekt eller procesledelse

  • har kendskab til og gerne arbejdsmæssig erfaring med ISO 27001

  • er opsøgende og har gode kommunikations- og relationsevner til opbygning af en faglig og konstruktiv dialog med resten af organisationen

  • kan arbejde selvstændigt og struktureret med planlægning, styring og dokumentation af informationssikkerhedsarbejdet efter den gældende standard

  • har god analytisk sans i forhold til fortsat at udvikle og forbedre dit ansvarsområde samt udarbejde præcise beslutningsoplæg

 

Det vil endvidere være en fordel, at du har relevante certificeringer eller efteruddannelse inden for informationssikkerhed eller har evnen og lysten til at oparbejde disse kompetencer (fx CISSP, CISM, ESL eller en master i informations- eller cybersikkerhed).

 

Vi tilbyder

I Rigsarkivet får du ca. 225 kolleger på vores adresser fem steder i Danmark. Sammen arbejder vi for at indsamle, bevare, forske i, tilgængeliggøre og formidle den vigtige samfundsdokumentation, der er Rigsarkivets ansvarsområde. Vi er en ambitiøs organisation, der satser på udvikling og digitalisering af vores arbejdsmåder og vores ydelser. Vi prioriterer gode muligheder for personlig og faglig udvikling, ligesom vi lægger vægt på et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor opgaverne løses i samarbejde med kollegerne. Vi har fleksible arbejdstider, så arbejds- og privatliv hænger sammen.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Vi forventer, at du bliver indplaceret som special- eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen.

 

Arbejdsstedet er Rigsarkivet, København.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Ansøgning

Send os en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker Søg stillingen nederst på siden.

 

Ansøgningsfrist er onsdag den 3. februar 2021.

 

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 6.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos HR chef Diana Søe Sandell på tlf.: 4171 7417, dss@sa.dk eller vicedirektør Karl Hansen på tlf.: 4171 7324, kcph@sa.dk.

 

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.sa.dk

 

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning i personalet som muligt, hvorfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Rigsarkivet

Adresse 1
Rigsdagsgården 9
1218 København K
Danmark
Web
Adresse 2
Rigsdagsgården 9
1218 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-01-2021
Udløber
03-02-2021
Kviknummer
LJA-81583544
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Rigsarkivet

Adresse
Rigsdagsgården 9
1218
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
14-01-2021
Ansøgningsfrist
03-02-2021
Kviknummer
LJA-81583544
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed