Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HR-studentermedhjælper søges til IT-Universitetet i København

IT-Universitetet i København

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-06-2024
Er du motiveret af at arbejde med HR og læser du lige nu HR eller lignende på en videregående uddannelse?
Drømmer du om et relevant studiejob i en HR-afdeling, hvor du får lov til at prøve kræfter med forskellige opgaver inden for HR-spektret? Så søger IT-Universitetet (ITU) en motiveret og ansvarsbevidst HR-studentermedhjælper med start snarest muligt og senest 15. august 2024.


TUs HR-afdeling på ITU består af 13 dygtige og engagerede medarbejdere samt 2 studentermedhjælpere. Med hver vores og fælles ansvarsområder arbejder vi tæt sammen i en HR-partnerstruktur, hvor vi løser en bred vifte af HR-opgaver; herunder rekruttering af administrative og videnskabelige medarbejdere, sparring med ledelsen i HRspørgsmål, administration af løn, håndtering af personalesager som f.eks. barsel og sygdom, udarbejdelse af politikker, ledelsesinformation, arbejdsmiljø samt øvrige opgaver og udviklingsprojekter.

Du bliver som HR-studentermedhjælper på ITU en del af et fagligt dygtigt team, hvor humor, en uformel omgangstone samt et inkluderende sammenhold influerer hverdagen.

Om stillingen
Du vil som studentermedhjælper have både faste og ad hoc-baserede opgaver, der alle understøtter den leverance vi yder til direktionen, ledergruppen og det øvrige hus.

Arbejdsopgaverne i rollen vil bl.a. omfatte:

  • Administrativ sagsbehandling i forbindelse med tillæg til kontrakter, fratrædelser mm.
  • Administrativ support ved ansættelse af eksterne lektorer samt de årlige lønforhandlinger
  • Ajourføring af HRs sider på ITUs Intranet
  • Ajourføring af diverse skabeloner til kontrakter, medarbejderoplysninger i systemer mm.
  • Forberede opslag til vores interne nyhedsbrev
  • Administration i forbindelse med arbejdsmiljøinitiativer
  • Bistand til diverse løn- og fraværsadministration
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor eller kandidatuddannelse inden for HR eller lignende. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra universitetssektoren eller anden offentlig institution. Det væsentligste er dog, at du interesserer dig for HR-faget, at du trives med og motiveres af at arbejde med forskelligartede administrative og tilbagevendende HR-opgaver.

Med din stukturede arbejdsmetode, øje for detaljer, positive og samarbejdende tilgang til arbejdet, skiller du dig ud som en oplagt kandidat. Som person er du initiativrig og tager ansvar for egne opgaver og følger sagerne til dørs samt motiveres af at tilegne dig ny viden og har stor IT-indsigt.

Da ca. 2/3 af vores forskere og undervisere er internationale skal du være komfortabel med også at kommunikere på engelsk.

IT-Universitetet tilbyder
Med reference til HR-teamlederen tilbyder ITU et spændende og udviklende studiejob i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og imødekommende kollegaer. Vi har et afvekslende og udviklende arbejdsmiljø med vægt på et godt tværfagligt samarbejde.
Arbejdstiden er 15 timer pr. uge og der er gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og studie til at fungere optimalt.

Ansættelse og aflønning
Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Kristine Lefolii Andersen på e-mail klan@itu.dk, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside: http://www.itu.dk/stillinger.

Ansøgningsfristen er den 24. juni 2024 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt den 26. juni.

IT-Universitetet ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

IT-Universitetet i København

Adresse 1
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Tlf
72185109
Adresse 2
2300 København S
Danmark
Kontaktperson
Kristine Lefolii Andersen
Praktisk information
Oprettet
11-06-2024
Udløber
24-06-2024
Kviknummer
LJA-85540007
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

IT-Universitetet i København

Adresse
Rued Langgaards Vej 7
2300
København S
Danmark
Tlf: 72185109
Praktisk information
Indrykket
11-06-2024
Ansøgningsfrist
24-06-2024
Kviknummer
LJA-85540007
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Beliggenhed