Vil du bidrage til et vigtigt formål og bruge dine kompetencer, hvor de virkelig gør en forskel? Har du en stærk HR- faglighed, lyst til indgå i et team af dedikerede kollegaer og blive en del af en ambitiøs HR-afdeling med et internationalt udsyn? Så er du måske vores nye HR-partner.
Du bliver en del af HR-afdelingen. Sammen supporterer vi medarbejdere og ledere på hovedkontoret i København - og vores kollegaer rundt i hele verden. Du vil som vores nye HR-partner få en væsentlig rolle i forbindelse med instituttets internationale arbejde. Du vil også få et tæt fagligt fællesskab med vores compliance officer, der supporterer partnerskabskontrakter og etablering af vores internationale partnerskaber. Du bliver en del af et spændende internationalt arbejdsmiljø, hvor vi til dagligt taler både dansk og engelsk.
DINE OPGAVER
Som HR-Partner er du primær kontaktperson for både lederne og medarbejderne. Du vil være ansvarlig for forbindelsen mellem kerneforretningen og HR med henblik på at styrke HR-fokus i forretningen og forretningsfokus i HR. Du vil også, afhængig af dine kompetencer og interesseområder, være projektleder for mindre udviklingsprojekter. Du refererer til HR-chefen.
Dine primære opgaver vil være:
-
Rådgive lederne i forhold til hele HR-paletten, herunder personalejuridiske problemstillinger
-
Oplæg til løntilbud, udarbejdelse af kontrakter, afskedigelser og fratrædelsesaftaler både i en international og dansk kontekst
-
Tovholder i HR-relaterede processer forbundet med Instituttets internationale tilstedeværelse
-
Revidering af kontraktformater, aftaler og politikker
-
Deltage i rekrutteringer
-
Lederudvikling - supportere både erfarne og nye ledere.
DIN PROFIL
Den ideelle kandidat har erfaring fra en lignende stilling og gerne fra en større internationalt orienteret organisation. Du har indgående kendskab til det danske arbejdsmarked og erfaring med at arbejde med overenskomster samt med at håndtere personalejuridiske problemstillinger. Du har interesse, måske endda erfaring, med at arbejde i en international kontekst. Det er vigtigt, at du kan prioritere i dine opgaver, og at du trives med en varieret hverdag, som en HR-supportfunktion netop medfører.
Institut for Menneskerettigheder står på stærke værdier: Uafhængighed, samarbejde, faglighed og troværdighed. Vi forventer desuden, at:
-
du har en relevant akademisk baggrund (cand.jur., cand. merc. jur.)
-
du er passioneret omkring HR og udstråler en faglig stolthed
-
du er udadvendt og god til at kommunikere med kollegaer og stakeholders på mange niveauer, både mundtligt og skriftligt og på både dansk og engelsk
-
du er en holdspiller og glæder dig til at være en del af en velfungerende HR-afdeling med et international udsyn, hvor vi hjælper hinanden og behandler hinanden med respekt
-
du tager ansvar, tænker på helheden, følger opgaverne til dørs, og er opsøgende, når du oplever, at der er behov for det
-
du er forretnings- og servicemindet og god til at sætte dig ind i ledernes behov og mål samtidigt med, at du har fokus på HR- compliance
-
du er struktureret og har øje for kvalitet og detaljer
-
du tager fra på driftsopgaver og motiveres af en god vekselvirkning mellem rutine, projekter og ad- hoc opgaver.
HVEM ER VI
Vores HR-afdeling i København varetager en bred portefølje inden for HR og compliance. Vi understøtter Instituttets ledere og medarbejdere i vores vision om at værne om og fremme menneskerettighederne både i Danmark og internationalt.
Vores strategi fokuserer også på at opbygge nye partnerskaber gennem engagerede medarbejdere og stærke ledere i en lærende organisation. I praksis gør vi dette gennem strategisk og operationel HR-support i form af planlægning, rekruttering, performance, udvikling, trivsel samt løn og vilkår.
Vi tilbyder et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø med alsidige opgaver, et højt tempo og udviklingsmuligheder såvel ansvarsmæssigt som fagligt. Derudover har vi fleksibel arbejdstid, engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsklima med både respekt og humor.
LØN- OG ANSÆTTELSE
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg.
Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge.
ANSØGNINGSFRIST
Send din ansøgning 8. februar 2023, CV og eksamensbeviser via linket her på siden.
KONTAKT
Har du spørgsmål, før du søger stillingen, så kontakt HR-chef Anne Bunimowicz på 9132 5673 eller teamleder i HR, Jacob Linderoth 9132 5668.