Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HR-medarbejder til lønområdet på Københavns Universitet

Københavns Universitet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-09-2022

Synes du, at det kunne være spændende at blive del af den centrale HR-afdeling på et stort universitet, og har du lyst til at være med til at optimere processer, retningslinjer og værktøjer på lønområdet?*

Du vil blive del af et uformelt arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed og trivsel i smukke historiske bygninger ved Frue Plads. Vi tilbyder gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid og sted.

HR-opgaven på Københavns Universitet er fordelt mellem den centrale HR-afdeling og tre HR-centre. Lønteamet i den centrale HR-afdeling, som du bliver del af, har en tværgående rolle i arbejdet med at fastlægge og udvikle rammer på lønområdet og varetager derudover et udsnit af lønområdets samlede driftsopgave. Lønteamet er en del af sektionen HR Jura og Løn, der tæller i alt 19 medarbejdere, 1 sektionschef og 1 teamleder heraf er 12 af medarbejderne og teamlederen forankret i lønteamet.

Dine opgaver

Dine primære arbejdsopgaver vil være at arbejde med drift og udvikling af rammerne for lønområdet på Københavns Universitet. I den sammenhæng vil du blandt andet komme til at arbejde med at

  • kortlægge og optimere processer,
  • udarbejde procesbeskrivelser, vejledninger og skabeloner,
  • skrive notater og beslutningsoplæg,
  • kommunikere bredt med teamets interessenter både skriftligt og mundtligt, fx via hjemmesiden og i form af oplæg og lignende,
  • varetage forskellige tværgående kontrolopgaver, fx administrerer bemyndigelser til at iværksætte lønudbetalinger og gennemføre revision af dem,
  • medvirke til at etablere rammer for controlling på lønområdet,
  • deltage i udviklingsindsatser og projekter,
  • varetage ad hoc-opgaver.

Du vil også - i begrænset omfang - skulle tage del i teamets daglige drift, da du har brug for at kende og være ajour med driftsopgaverne for at kunne bidrage til at udvikle rammer og værktøjer. Det betyder, at du vil få en mindre andel af teamets driftsopgaver, som du vil være primæransvarlig for. Det betyder i praksis, at du vil komme til blandt andet at

  • anvise timeløn og engangsbetalinger via Statens Lønsystem,
  • afregne ferie og særlige feriedage ved fratrædelser,
  • kontrollere og fejlrette løn og lønposteringer,
  • indberette og kontrollere konteringer og afvigende konteringer,
  • besvare henvendelser fra HR-centre, institutter og ansatte.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse. Du kan f.eks. have en bachelor- eller kandidatgrad eller være kontoruddannet.

Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med lønområdet, men det er afgørende, at du har lyst til at tilegne dig fagområdet, herunder at lære grundlæggende sagsbehandling.

Derudover er det vigtigt, at du har lyst til og forudsætninger for at arbejde med udvikling af administration i en stor offentlig institution og kan trives med de komplekse arbejdsgange og beslutningsstrukturer, som kendetegner den.

Vi lægger derfor vægt på, at du har stærke administrative kompetencer, blandt andet at du

  • har en grundlæggende forståelse af god forvaltningspraksis og kan finde motivation i at understøtte universitetets kerneforretning,
  • går analytisk og struktureret til dine opgaver,
  • er en stærk formidler, såvel skriftligt som mundtligt,
  • har god forståelse af organisatoriske dynamikker.

og endvidere, at du som person

  • har gå-på-mod,
  • hurtigt lærer nyt,
  • interesserer dig for både de store linjer og detaljen,
  • har en kollegial tilgang til arbejdet og rummer forskelligheder,
  • trives med at arbejde selvstændigt, men også finder glæde og energi i tætte samarbejder.

Vi lægger vægt på at dele viden og sparre med hinanden, så vi ad den vej både udvikler os fagligt og støtter op om hinanden og den fælles opgave, som vi har. Du vil således få gode muligheder for faglig og personlig udvikling og erfarne kollegaer med lyst til sparring og videndeling. Ligesom vi prioriterer vores interne samarbejde højt, lægger vi også vægt på at have gode samarbejder med vores kollegaer både i HR-centrene og i den øvrige del af universitetets administration, hvor vi særligt på økonomi- og regnskabsområdet har en opgavemæssig kontaktflade.

Mere information

Du kan læse mere om HR på Københavns Universitet på https://om.ku.dk/organisation/administration/hr/. Hvis har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for løn Christine Nejsum på 51 48 94 02 / christine.nejsum@adm.ku.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling med arbejdssted i Krystalgade 25, 1172 København K.

Ansættelse sker i henhold til Akademikeroverenskomsten eller Overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomst) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK-Stat), løngruppe 3, sats 2 eller 3 afhængig af kvalifikationer, eller anden relevant overenskomst.

Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Vi ser gerne, at du kan starte hos os den 1. november 2022 eller snarest derefter.

Søg stillingen

Send ansøgning, cv og dokumentation for uddannelse elektronisk via Jobportalen (tryk på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget).

Ansøgningsfrist: 25. september 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 39 og 40.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Universitet

Adresse 1
Nørregade 10
1017 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-09-2022
Udløber
25-09-2022
Kviknummer
LJA-84021644
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Universitet

Adresse
Nørregade 10
1017
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
12-09-2022
Ansøgningsfrist
25-09-2022
Kviknummer
LJA-84021644
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Beliggenhed