Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HR-jurister til Personalejura

Rigspolitiet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-01-2022

København, Rigspolitiet, Koncern HR

Vi søger to nye jurister med interesse for og gerne erfaring med personalejura. Som jurist i Personalejura er dit job kendetegnet ved en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen, faglige udfordringer og en omskiftelig hverdag, hvor sager og opgaver kræver din faglige bistand.

 

I sektionen Personalejura søger vi en special- eller chefkonsulent og en fuldmægtig til varetagelse af mange spændende og alsidige personalejuridiske opgaver. Som ansat i Personalejura behandler man ofte med kort varsel - konkrete personalesager, herunder sager om utilfredsstillende forhold hos medarbejdere og disciplinærsager.

 

Specialkonsulent/chefkonsulent

I rollen som juridisk special- eller chefkonsulent er du del af et team, som har det faglige ansvarlig for blandt andet disciplinærsager og andre komplicerede personalesager såsom sager vedr. sygefravær gældende for hele dansk politi. Du varetager selvstændigt kvalitetssikring og fungerer som rådgiver og sparringspartner for de øvrige medarbejdere i sektionen.

 

Du vejleder og understøtter politikredsene og Rigspolitiets områder i forhold til håndteringen af disciplinærsager og øvrige personalejuridiske sager, ligesom du udarbejder retningslinjer, actioncards og guidelines til ledere samt underviser på interne kurser, hvis du har lyst.

 

Du bidrager endvidere til sektionens andre opgaver så som komplicerede afskedssager og klagesager, ligesom du deltager i projekter på tværs af organisationen inden for det personalejuridiske område. I projekterne sikrer du det juridiske perspektiv og finder løsninger på de nuværende og fremtidige faglige udfordringer, som organisationen står overfor.

 

Fuldmægtig

I rollen som juridisk fuldmægtig løser du konkrete personalejuridiske sager og indgår i vores teams, som arbejder med disse juridiske spørgsmål. Der er tale om komplicerede afskedssager, sager om stillingsændringer, tålegrænsen, klagesager samt disciplinærsager for hele dansk politi. Du behandler endvidere aktindsigtssager og andre sager, som kræver viden om de forvaltningsretlige regler.

 

Du er derudover juridisk vejleder og rådgiver for kredse og Rigspolitiets område, ligesom du deltager i tværgående projekter bl.a. i forbindelse med organisationsændringer og effektiviseringer samt underviser på interne kurser, hvis du har lyst.

 

Derudover bidrager du ad hoc til sektionens andre opgaver.

 

Din nye arbejdsplads

Rigspolitiet, Koncern HR varetager HR opgaver for hele politiet og har bl.a. det overordnede ansvar for løn- og personaleadministrationen af politiets 16.000 ansatte, hvoraf ca. 11.000 er polititjenestemænd.

 

Personalejura er én af to sektioner i Koncern HRs Center for Personalejura og Data. Vi er 15 medarbejdere inkl. leder primært med juridisk baggrund plus tre studenter. Du bliver en del af en sektion med et højt fagligt niveau, som sætter en ære i at sikre kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Vores arbejdsmiljø er uhøjtideligt, og vi vægter faglig udvikling og sparring højt. Du får en stor kontaktflade udadtil og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

 

Om dig

Til stillingen som special- eller chefkonsulent forestiller vi os, at du har erfaring med behandling af disciplinærsager og personalejuridiske sager, fx fra et departement, en anden statslig virksomhed eller fra tjeneste i et ledelsessekretariat i en politikreds. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring fra politi og anklagemyndighed eller øvrig erfaring med tjenestemandsloven.

 

Til stillingen som fuldmægtig forestiller vi os, at du har et par års erfaring med personalejuridiske sager, gerne fra en stor offentlig organisation. Vigtigst er dog, at du brænder for konkret sagsbehandling af personalejuridiske sager.

 

Fælles for begge stillinger er, at du har gode analytiske evner og er god til at formulere dig på skrift og i tale. Du varetager arbejdet med faglig kvalitet, ligesom du omsætter faglig viden til konkret resultatskabende adfærd og sikrer fremdrift i opgaveløsningen.

 

Du er hurtig til at gennemskue problemstillinger, ligesom du har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Du er struktureret, effektiv og selvstændig, og du tænker ud over egne arbejdsopgaver, ligesom du har vilje og evne til at indgå i samarbejdsrelationer med andre faggrupper omkring opgaveløsningen.

 

Du trives i en stor organisation, som påvirkes af politiske beslutninger.

 

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig eller special- eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer. Er du anklager, kan du fortsætte på Justitsministeriets vilkår.

 

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Line Thornbjerg på 4045 9340. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Vi forventer at afholde samtaler kort efter ansøgningsfristen.

 

Ansøgningsfrist: 20. januar 2022

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Rigspolitiet

Adresse 1
Polititorvet 14
1780 København V
Danmark
Adresse 2
Polititorvet 14
1780 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-01-2022
Udløber
20-01-2022
Kviknummer
LJA-83191046
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Rigspolitiet

Adresse
Polititorvet 14
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-01-2022
Ansøgningsfrist
20-01-2022
Kviknummer
LJA-83191046
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed