Gem annonce

HR-Chef til et kulturministerium i forandring

Kulturministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-11-2020

Har du ambitioner om at levere HR og organisationsudvikling på et højt fagligt niveau? Kan du motivere og lede medarbejdere i en forandringsdagsorden? Så er det måske dig, der er den nye HR-Chef i Kulturministeriets departement.

 

Om jobbet

 

Kulturministeriet har udviklet en ny strategi, der indeholder en omorganisering og et øget fokus på politikudvikling, analyse og en ambition om at tiltrække og udvikle talenter. Det betyder bl.a. at vi opruster, så vi får flere muskler til at gøre en positiv forskel for kulturen.

 

Som HR-chef kommer du til at stå i spidsen for en strategisk forandringsproces med et stærkt fokus på udvikling af departementet og på at indfri organisationens strategiske ambitioner.

 

Du kommer til at stå for implementeringen af Kulturministeriets strategiske mål om at være en attraktiv og professionel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at tiltrække og udvikle talenter. Vi har en aktiv personaleledelse og arbejder dynamisk med vores interne organisering, så vi kan levere hurtigt og effektivt. HR og Organisation kommer til at spille en vigtig rolle med at understøtte ledelsen i at omdanne disse mål til konkrete initiativer.

 

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor HR chefen kommer til at stå i spidsen for et nyoprettet kontor for HR og Organisation, som ud over HR-opgaver også betjener direktionen. Du vil få et tæt samarbejde med Kulturministeriets Koncern HR, som er placeret i Slots- og Kulturstyrelsen, idet Koncern HR bl.a. varetager personaleadministrative opgaver for departementet. Du vil som HR-chef få et bredt ansvarsområde, og du skal trives med en varieret hverdag i højt tempo.

 

Nogle af dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Sikre udvikling og drift af strategiske udviklingsprojekter og HR-koncepter, herunder fx onboardingprogram, talentudviklingsprogram mv.

  • Udvikle og implementere ledelsesudvikling samt sparring med chefer om ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger.

  • Stå for udvikling og implementering af MUS- og LUS koncepter.

  • Facilitere og gennemføre organisationsudvikling.

  • Sikre udvikling og implementering af strategisk kompetenceudvikling.

  • Sikre at organisationen kan tiltrække og fastholde de nødvendige kompetencer, der skal til for at nå de strategiske mål.

  • Betjening af departementets direktion.

HR-chefen refererer til en af departementets to afdelingschefer.

 

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse og solid erfaring med HR og organisatorisk udvikling, samt erfaring med personaleledelse og med håndtering af ledelsesopgaver, gerne fra centraladministrationen.

 

 Desuden forventer vi, at du:

  • Sætter høje faglige standarder og evner at motivere, lede, udvikle og skabe resultater gennem medarbejderne.

  • Har en god strategisk og organisatorisk forståelse og ud fra et helhedssyn kan bidrage aktivt i forhold til udviklingsopgaver på tværs af hele departementet - i et positivt samspil med chefer og medarbejdere og i overensstemmelse med strategien.

  • Har politisk tæft, skarpe strategiske og analytiske kompetencer.

  • Er en analytisk tænkende, idérig og struktureret leder med gennemslagskraft.

  • Har personalejuridisk og -administrativ viden og forståelse.

  • Har situationsfornemmelse og god dømmekraft i forhold til at kunne begå dig i mange forskellige kontekster.

  • Har gode samarbejdsevner og robusthed.

  • Har stærk faglighed og gode formidlingsevner.

Du har værktøjer og metoder til at udvikle og gennemføre HR-opgaver og organisationsudvikling, som bidrager til departementets mål og ambitioner. Du er proaktiv og har blik for at håndtere såvel større projekter som mindre daglige opgaver. Og så forstår du at samarbejde og dele viden. Du har en god organisationsforståelse, så du kan sætte dig ind i departementets behov og omsætte behovene til konkrete indsatser og aktiviteter.

 

Vi tilbyder

en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på at udvikle vores medarbejdere. Du vil få en varieret hverdag, hvor der er fokus på at levere bidrag af høj kvalitet ofte med kort frist. Vi arbejder formålsdrevet og organiserer os efter de politiske mål. Vi leverer gennemtænkte løsninger af høj faglig kvalitet. Vi bakker hinanden op for at opnå de bedste resultater.

 

Kulturministeriet spænder over et mangfoldigt felt; kunst, medier, film, idræt, ophavsret, højskoler, arkiver, kulturbevaring, kulturelle forbindelser med udlandet mv. I øjeblikket fokuserer ministeriet derudover især på støtte og genstart af kultur-, idræts- og foreningslivet mv. i lyset af COVID19.

 

Ansættelsesvilkår 

Ansættelsesvilkår vil ske på kontrakt jf. reglerne i rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er placeret i gruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelsen sker på åremål og efter gældende overenskomst. Der kan forhandles tillæg afhængig af kvalifikationer.

 

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

 

Yderligere oplysninger 

 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved at kontakte afdelingschef Steen Kyed på mail sky@kum.dk, tlf. 24 69 64 25 eller departementschef Dorte Nøhr Andersen (sekretær Malene Kildegaard Klepper tlf. 41 39 39 54). Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-partner Lisette Sundien på telefon: 33 74 50 82 eller på mail: lsu@slks.dk   

 

Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk

 

Ansøgning 

 

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job senest den 6. december 2020. 

 

Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen Ansøg via link. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 50 og 51. 

 

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Kulturministeriet

Adresse 1
Nybrogade 2
1203 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-11-2020
Udløber
06-12-2020
Kviknummer
LJA-81407217
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Kulturministeriet

Adresse
Nybrogade 2
1203
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-11-2020
Ansøgningsfrist
06-12-2020
Kviknummer
LJA-81407217
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce