Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Høje-Taastrup Kommune søger erfaren og alsidig jurist

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup, Storkøbenhavn

Indrykket
16-10-2018

Høje-Taastrup Kommune er en kommune i rivende udvikling, både inden for by og erhvervsudvikling og i forhold til udviklingen af kommunens kernedrift. Det medfører mange spændende juridiske opgaver og vi søger en kollega i vores juridiske enhed i Byrådscentret til at bistå organisationen.

Om jobbet

Juridisk Enhed har opgaver indenfor alle grene af juraen, og dine opgaver spænder bredt inden for kommunalretten. Din primære opgave er køb og salg af fast ejendom, hvor du udarbejder udbudsvilkår, skriver, og tinglyser skøder og i det hele taget sørger for, at en handel bliver ført helt til dørs. Du kommer også til at beskæftige dig med kontrakter af mange forskellige slags, og det er din opgave at myndighedsgodkende grundejerforenings-vedtægter. Du understøtter og vejleder hele organisationen om mange forskellige retsområder - især forvaltningslov og offentlighedslov.

Vi tilbyder et job med store faglige udfordringer og hvor ikke to dage er ens.

Om dig

Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en anden kommune og indgående kendskab til kommunalret. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med entrepriseret og har kendskab til erhvervslejeret.

Vi forventer, at du er sikker i din faglighed, at du forstår at kommunikere med alle faggrupper, og at du evner at sætte dig ind i andre faggruppers vilkår. Du har let ved at formulere dig, og du formidler jura, så den også forstås af ikke-jurister. Vi lægger vægt på meget kvalificeret mundtlig og skriftlig formidling.

I forhold til de mere personlige kompetencer forventer vi, at du er en person, der kan få ting fra hånden uden at det går ud over grundigheden. Du er hjælpsom og en holdspiller, og du forstår, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation.

Om teamet

Juridisk Enhed består af tre jurister og en specialkonsulent. Vi varetager mange forskellige juridiske opgaver og sekretariatsbetjener huslejenævn, beboerklagenævn, bevillingsnævn og hegnsyn. Vi har også tilsynet med de almene boliger, og vi er med når der skal afholdes valg. Juridisk enhed ledes af kommunens chefjurist og er en del af Byrådscentret, som består af forskellige teams, der alle arbejder med at understøtte organisationen inden for fx politisk betjening, kommunikation, projekter mv.

Praktisk

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte chefjurist Anette Vorm på tlf. 4359 1816.

Ansøgningsfristen udløber den 9. november 2018. Første samtale finder sted den 15. november og anden samtale den 19. november 2018.

Ansættelsen finder sted på overenskomstvilkår på et niveau, der fastlægges på baggrund af din erfaring og kompetence. Ansættelse den 1. januar 2019 eller efter aftale.

Ansøgning sker via kommunens e-rekrutteringssystem.

Del dette job

Kontakt
Høje-Taastrup Kommune
Bygaden 2
2630 Taastrup
Praktisk information
Oprettet
16-10-2018
Udløber
09-11-2018
Kviknummer
LJA-66697332
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Ansøg nu
Lignende job

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Høje-Taastrup Kommune

Adresse
Bygaden 2
2630
Taastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-10-2018
Udløber
09-11-2018
Kviknummer
LJA-66697332
Jobtype
Fuldtid
Fag
Jura
Beliggenhed