Gem annonce

HK HANDEL søger erfaren faglig/juridisk konsulent

HK Handel

København, Storkøbenhavn

Indrykket
04-05-2020

HK HANDEL søger en erfaren juridisk konsulent til at varetage opgaverne med at forhandle og indgå og administrere vore mange landsdækkende overenskomster. Du skal også rådgive vore HK-afdelinger og landsklubber personligt, telefonisk og skriftligt om alle spørgsmål inden for vore overenskomstområder. Hertil kommer, at du skal formidle overenskomststof, undervise og holde oplæg om overenskomster, an-sættelsesretlige emner, kollektiv arbejdsret og forhandling. Endelig skal du forhandle faglige sager inden for vort område.

 

Jobprofil

Vi forventer at:

  • Du er fortrolig og forhandlingsvant i det fagretlige system og har de nødvendige fagretlige juridiske kompetencer til selvstændigt at kunne forhandle sager med arbejdsgiverforeninger. Du har en solid viden om ansættelses- og arbejdsret og har nok en uddannelsesbaggrund som jurist, men kan også have opnået kvalifikationerne ved arbejde i anden faglig organisation.

  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med forhandling og indgåelse af overenskomster, herunder fornyelsen af eksisterende overenskomster.

  • Du er løsningsorienteret, da størstedelen af sektorens faglige sager bliver forligt ved forhandling. Du er fortrolig med at kunne indgå forlig på medlemmernes og organisationens vegne, der matcher sagens omstændigheder.

  • Du kan se ud over aftaler og paragraffer og medvirke til at skabe løsninger, der fungerer på arbejdspladsen.

  • Du kan rådgive og undervise HK-afdelingerne og medlemmerne om overenskomster og ansættelsesret samtidig med, at du kan inddrage andre relevante aftaler og anden lovgivning.

  • Du arbejder systematisk med fokus på de procedurer og aftaler, som det faglige arbejde hviler på. Det vil sige, du er velbevandret i aftale- og lovgrundlaget på det ansættelsesretlige område og i den kollektive arbejdsret.

  • Du er vant til at udføre gængse administrative jobfunktioner, idet der ikke er decideret sekretærmæssig bistand tilknyttet stillingen.

  • Du er bekendt med den organiserende metode, da HK HANDEL er en organiserende fagforening, og kan anvende den i tilgangen til det faglige arbejde eller er indstillet på at tilegne dig denne tilgang til arbejdet.

 

Din profil

Du skal kunne formidle og rådgive på flere niveauer, såvel mundtligt som skriftligt, og vi oplever dig som en engageret, udadvendt, arbejdsom og teamorienteret kollega.

 

Selv om mange arbejdsrutiner ligger i faste rammer i det faglige arbejde, er du ikke bange for at udfordre vante arbejdsgange, hvor det kan lette en travl hverdag.

 

HK HANDEL arbejder målrettet for at forbedre medlemmernes vilkår, herunder at sikre den bredest mulige tolkning af ansættelses- og fagretslige regler. Du er derfor i dit arbejde indstillet på at udfordre kendte fortolkninger af fagretslige regler med nye vinkler med henblik på at sikre bedst mulige rettigheder for vore medlemmer i alle dele af arbejdslivet.

 

Du har respekt og forståelse for at arbejde i et politisk system og evner at involvere dig selv og dine samarbejdspartnere i det politiske og faglige arbejde. Du har naturligvis et positivt og afklaret forhold til fagbevægelsens værdigrundlag.

 

Vi tilbyder

Et udfordrende, spændende og selvstændigt job med faglig og personlig udvikling blandt gode kolleger i en dynamisk organisation. Du må forvente, at jobbet i perioder forudsætter mødedage og rejser i Danmark.

 

Et godt fagligt miljø, hvor der er fokus på, at vi stiller vores faglighed til rådighed for hinanden, lærer og analyserer i fællesskab.

 

HK HANDEL vil fremstå professionel overfor både vore medlemmer og HK-afdelinger, vore samarbejdspar-ter samt modparter, og dette afspejles i alt, hvad vi gør.

 

HK HANDEL er en organiserende fagforening og organisering er derfor omdrejningspunktet i alt, hvad vi laver.

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på joborienteret tid og reguleres af intern overenskomst med Tillidsmandsklubben. Vi tilbyder en attraktiv løn og hertil kommer særligt ferietillæg, fritvalgsordning og arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

 

Tiltrædelse

1. august 2020

 

Ansættelsessted

HK HANDEL, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til faglig chef Stephan Agger, på tlf. 5132 2556.

 

Ansøgning

Søg stillingen via HKs hjemmeside www.hk.dk/jobs. Vedhæft venligst motiveret ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist er mandag den 3. juni 2020.

 

Der forventes afholdt 1.-samtaler den 9. og 17. juni 2020.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

HK Handel

Adresse 1
Weidekampsgade 8
900 København C
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
04-05-2020
Udløber
03-06-2020
Kviknummer
LJA-80213972
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

HK Handel

Adresse
Weidekampsgade 8
900
København C
Danmark
Praktisk information
Indrykket
04-05-2020
Ansøgningsfrist
03-06-2020
Kviknummer
LJA-80213972
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce