Som ledelseskonsulent i Forbundssekretariatet bliver du en del af et team, der understøtter HK Danmarks forbundsledelse og skal være med til at realisere de politiske og strategiske visioner for HK. Du kommer helt tæt på det politiske maskinrum i en stor fagforening, der hver dag arbejder for at sikre medlemmerne et godt og trygt arbejdsliv.
Om os
Forbundssekretariat understøtter HK Danmarks forbundsformand og forbundsnæstformand samt organisationens politiske og administrative ledelse. Vi er 7 medarbejdere i teamet, der arbejder professionelt og ambitiøst med at sikre høj kvalitet, smidige processer og sikker koordination af HKs beslutningsorganer og mødefora. Sekretariatet er en del af Center for Politik, Organisation og Strategi, som også består af Team Politik samt Kommunikation og Presse. Stillingen refererer til centerchefen.
Dine primære arbejdsopgaver
Du bliver en del af et team af konsulenter og administrative medarbejdere, der tilsammen understøtter formandskabet og den øvrige organisation. Det kræver derfor stærke generalistkompetencer og evne til hurtigt at sætte sig ind i nye områder. Vi søger en person, der sammen med resten af teamet kan begå sig i mange typer af opgaver herunder:
- Sekretariatsbetjening og rådgivning af formandskabet og den administrative ledelse
- Sekretariatsbetjening af de politiske og administrative fora
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af indstillinger, beslutningsoplæg og mødemateriale
- Mødeforberedelse, taleskrivning og oplæg
- Projektledelse af større strategi- og organisationsudviklingsopgaver
- Planlægning af seminarer, bestyrelsesmøder og større arrangementer og events
- Koordinering og samarbejde med den øvrige organisation, herunder HKs fire faglige sektorer og syv lokalafdelinger
Vi forventer, at du
- Har politisk tæft og forstår samspillet mellem politisk ledelse og administration
- Har erfaring med og trives i at agere i en kompleks politisk organisation med mange interessenter
- Har stærke kompetencer inden for sekretariatsbetjening, analyseopgaver, projektledelse samt at drive strategiske og organisatoriske opgaver og processer
- Er en stærk kommunikatør som er god til skriftlig formidling
- Kan skabe gode og konstruktive samarbejdsrelationer både internt og med eksterne samarbejdspartnere
- Er resultatorienteret, går op i kvalitetssikring og følger opgaverne til dørs.
- Er udviklingsorienteret, proaktiv og vil være med til at løfte i flok
- Bidrager til det gode kollegaskab og den gode stemning - også når tempoet er højt
- Har god indsigt i fagbevægelsens virke og deler dens værdier
Vi tilbyder
- En spændende stilling helt tæt på det centrale politiske niveau i en stor fagforening i rivende udvikling.
- Gode løn- og ansættelsesvilkår i henhold til intern overenskomst med OK-fællesskabet (Tillidsmandsklubben). Stillingen er på 37 timer/uge (normtid) med fleksibel tilrettelæggelse.
- Gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling
- Avisabonnement, træningsfaciliteter, kantineordning m.v.
Tiltrædelse
1. august 2024.
Ansættelsessted
HK Danmark, Weidekampsgade 8, 2300 København S.
Kan du se dig selv i jobbet?
Læs mere om HK her: www.hk.dk Du er velkommen til at få uddybet ovenstående ved at henvende dig til centerchef Tine Skov Jensen tlf. 2972 9653 eller organisationssekretær Gert Skov på 4046 7550.
Ansøgning
Søg stillingen Ledelseskonsulent via HKs hjemmeside www.hk.dk/jobs Vedhæft venligst motiveret ansøgning, CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist: 16. juni 2024.
Vi forventer at holde 1.-samtaler den 20. juni 2024 og 2.-samtaler den 25. juni 2024.
HK opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion, seksuel orientering eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.