Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du flair for forvaltningsret, og kunne du tænke dig at arbejde med juridisk sagsbehandling?

Færdselsstyrelsen

Syd- og Sønderjylland

Indrykket
02-07-2020

Færdselsstyrelsen søger 2 jurister til team kørekort.

Færdselsstyrelsen er i rivende udvikling, og vi har brug for flere dygtige medarbejdere på holdet.

I Færdselsstyrelsen får du ca. 150 engagerede kollegaer med forskellige fagligheder og opgaver, og vi står overfor en periode med store og ambitiøse mål på færdselsområdet.

Vi står stærkt på værdier som handlekraft, læring og meningsskabelse og ønsker en kultur, hvor du oplever indflydelse og plads til ambitioner.

Færdselsstyrelsen er pr. 1. januar 2020 blevet en selvstændig styrelse under Transport- og Boligministeriet, og vi står over for såvel ambitiøse mål på færdselsområdet, samt en spændende udvikling som arbejdsplads. Vi er ambitiøse både når det gælder faglighed, omdømme, organisatorisk og personlig udvikling.

Om stillingen

Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for administrationen af reglerne om kørekort og køreuddannelse.

Som jurist i team kørekort får du en hverdag fyldt med forskellige opgaver. Din primære opgave bliver at håndtere borger- og myndighedshenvendelser telefonisk og skriftligt og behandle klagesager på kørekortområdet, hvilket betyder, at du dagligt er i kontakt med en bred gruppe af mennesker.

Vi administrerer færdselslovens regler, træffer afgørelser i konkrete sager om kørekort og køreuddannelse, udsteder vejledninger, ligesom vi behandler generelle og overordnede spørgsmål vedrørende de enkelte områder.

Der vil således også være samarbejde med andre myndigheder fx kommuner og politiet, samt mulighed for regelarbejde og departementsbetjening.

Er du vores nye kollega?

Vi søger dygtige jurister, som har en stærk forvaltningsretlig profil, og som gerne har erfaring med konkret sagsbehandling, eventuelt fra en offentlig myndighed.

I teamet lægger vi vægt på at have så brede kompetencer som muligt på de enkelte fagområder ligesom faglig udvikling prioriteres højt. Du vil derfor med tiden have gode muligheder for at brede dine kompetencer ud på flere af teamets faglige områder.

Teamet består af primært yngre jurister, men vi har også inspektører og administrative medarbejdere ansat, hvorfor du skal være i stand til at samarbejde på tværs af fagligheder og se værdien heri. Vi lægger stor vægt på den kollegiale sparring i opgavevaretagelsen.

Teamet vil stå for en grundig oplæring i fagområdet og i styrelsens opgavevaretagelse og it-systemer.

Den konkrete tilrettelæggelse af dine opgaver i teamet vil ske i et tæt samarbejde med teamets øvrige medarbejdere samt teamleder. Såfremt du har relevant erfaring fra et lignende arbejde, vil din oplæring og opgavevaretagelse blive tilrettelagt herefter.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Er jurist, gerne nyuddannet

  • Er motiveret af en god og effektiv sagsbehandling og har en stærk forvaltningsretlig profil

  • Forstår at gøre jura forståelig og anvendelig for andre end jurister

  • Er grundig, ansvarsfuld og selvstændig og har gode samarbejdsevner

  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt

  • Skriver og taler flydende dansk og gerne engelsk

  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen

  • Har et godt drive og trives i en dynamisk organisation i udvikling

  • Er venlig med et glimt i øjet og brænder for god service og korrekt sagsbehandling

  • Gerne har erfaring med sagsbehandling eller regelarbejde, eventuelt fra en anden offentlig myndighed

 

Færdselsstyrelsen hvem er vi

Færdselsstyrelsen i Ribe er en selvstændig styrelse, der hører under Transport- og Boligministeriet. Styrelsen har ansvaret for færdsel, syn, køre- og hviletid og bilteknik, hvor kerneområderne er tilsyn og regulering.

Du vil blive en del af en ung styrelse, hvor du i høj grad får mulighed for at præge din arbejdsdag og opgaver. Derudover vil du blive en del af en arbejdsplads med sociale og faglige arrangementer på tværs af områder. Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifts af specialister og generalister.

Du kan læse mere om Færdselsstyrelsen på www.fstyr.dk

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere information

Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Anne Mikkelsen på telefon 4187 1761 (fra uge 30) eller kontorchef Kasper Bruun Graversen på telefon 4187 1750.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og er til besættelse snarest muligt.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk  senest den 2. august 2020.  Der afholdes 1. samtaler den 10. august. Test kan indgå i rekrutteringsprocessen.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Færdselsstyrelsen

Adresse 1
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Danmark
Adresse 2
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-07-2020
Udløber
02-08-2020
Kviknummer
LJA-80580847
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Færdselsstyrelsen

Adresse
Sorsigvej 35
6760
Ribe
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-07-2020
Ansøgningsfrist
02-08-2020
Kviknummer
LJA-80580847
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed