Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

GENOPSLAG: Personalejurist til nyt opgaveteam: Kan du hjælpe vores ledere med at navigere i vanskelige personalesager?

Aarhus Kommune

Aarhus, Østjylland

Indrykket
16-07-2021

Har du lyst til at rådgive ledere og være sparringspartner i personalesager? Har du erfaring med afskedigelser, forhandling og overenskomstfortolkninger? Ja, så er det måske dig, vi står og mangler i vores nye team

I personaleteamet i Organisation og Ledelse er vi midt i et generationsskifte. Vi søger derfor en ny kollega, der vil være med til at udvikle teamet på 8 personer sammen med andre dygtige kolleger. Teamet arbejder med løn- og personaleadministration, kollektive aftaler, personalejura, udviklingsprojekter på det personalepolitiske felt samt uddannelse af elever og studerende.

Har du lyst til at sætte dit præg på en nyoprettet stilling på et spændende felt, hvor din hjælp er efterspurgt af både direktion, chefer og afdelingsledere, så får du ikke bedre muligheder end hos os.

Vi arbejder aktivt for at gøre livet som leder i Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) lettere. Det gælder også den løbende, lokale håndtering af personaleforhold gennem rådgivning, sparring og undervisning. Vi brænder for både at sikre de bedste betingelser for at varetage rollen som personaleleder i MSB og bidrage til et godt samspil med tillidsvalgte og faglige organisationer.

Du får mange berøringsflader og dermed mulighed for at gøre en positiv forskel. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Ledelsesrådgivning og ledelsessparring i komplekse personalesager

  • Konstruktivt samarbejde og forhandling med TR og faglige organisationer

  • Arbejde med personalepolitiske temaer og strategiske oplæg på vores opgaveområder

  • Fortolkning og implementering af love, overenskomster, strategier og aftaler

  • Vejledning af principiel og generel karakter om personalejura

  • Formidling og undervisning, hvor vi sætter vores viden i spil på den fælles bane.

 

Om dig

Vi søger en ny kollega med personalejuridisk baggrund. Vi lægger vægt på, at du har minimum 2-3 års konkret erfaring med både håndtering af personalesager og ledelsesmæssig sparring på personale- og overenskomstområderne. Du har også erfaring med forhandlinger på netop disse felter. Det er vigtigt, at du har organisatorisk forståelse, evner at sætte dig i ledernes sted og forstå de udfordringer og dilemmaer, de oplever i det daglige. Du kan indgå i dialog med ledere og tillidsvalgte på alle niveauer. Det vil du få brug for, både når telefonen ringer, og når du bistår lederne ved deltagelse i afskedigelser og tjenstlige samtaler.

Derudover skal du have lyst til at indgå i det tværfaglige udviklingsarbejde, hvor vi udvikler materialer til understøttelse af vores lokale ledere. Du skal derfor være i stand til at omsætte kompliceret stof til et sprog, de fleste kan forstå, hvad end vi taler tekst, tale eller undervisning.

Du kan begå dig i en stor og kompleks organisation med mange bundlinjer og interesser, og du finder løsninger, som holder både juridisk og organisatorisk. Endelig så har du gode sociale kompetencer og motiveres af en hverdag, hvor relationer og samarbejde er afgørende i stort og småt.

Organisationen er foranderlig og til stadighed under udvikling. Det samme er opgaverne. Lige nu har vi eksempelvis fuld gang i omlægning af møder, kompetenceudvikling og tilbud til virtuelle formater, som er lette at tilgå for vores 220 ledere, og hvor vi nemmest kan hjælpe flest.

Organisation og Ledelse er en stabsafdeling med ca. 37 medarbejdere. Vi har en bred vifte af fagligheder og opgaver. Vi arbejder fx også med uddannelse og kompetenceudvikling, pressehåndtering, fælles HR-, arbejdsmiljø- og kommunikationsindsatser. Vi har også sekretariatsfunktionen for rådmand, direktør og HMU. Samarbejde, dialog og tydelighed er nøgleord på alle områderne.

Det er vores ambition at levere viden og løsninger, der virker og er hjælpsomme for vores driftsorganisation. Vi sætter også baren højt i vores betjening af rådmand og direktør. Vi arbejder værdi- og tillidsbaseret og har ordentlighed som et centralt pejlemærke.

Vi har et godt kollegialt fællesskab, hvor tonen er positiv og uformel, og hvor vi aldrig går af vejen for et godt grin men kaffen skal du ikke have for høje forventninger til. Vi står stærkt på vores faglighed, uden at forfalde til at være selvfede.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. november 2021. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Din arbejdsplads bliver på Aarhus Rådhus, men du vil også skulle deltage i møder mv. rundt på lokale arbejdspladser i organisationen.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte personalejurist, Bitten Gjesager Steffensen 8713 4315 (fraværende pga. ferie i uge 29-32), personalejurist Tine Kjærgaard Sørensen 4185 6159 (fraværende pga. ferie i uge 33-34) eller konstitueret kontorchef Kristian Dalsgaard tlf. 4185 8756 (fraværende pga. ferie i uge 28-30).

Ansøgning

Klik på Ansøg nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som vi skal have senest torsdag den 26. august 2021.

Vi holder to samtalerunder, hvor første runde vil finde sted i uge 36 og anden runde i uge 37. Til anden runde vil der være en praktisk case, du skal forholde til.

Vi ser forskellighed som en styrke og opfordrer derfor alle til at søge uanset personlig baggrund.

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Magistratsafdelingen er organiseret i seks driftsområder og beskæftiger samlet omkring 4.000 medarbejdere. Vi har ansvaret for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere samt udsatte børn og unge. Sociale Forhold og Beskæftigelse er også ansvarlig for tilbud til ledige og borgere, der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Organisation og Ledelse er en stabsenhed med fire teams, der understøtter driftsområderne og det politiske niveau. 

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller

I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:

https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles om du er leder eller medarbejder håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Aarhus Kommune

Adresse 1
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-07-2021
Udløber
26-08-2021
Kviknummer
LJA-82399677
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Aarhus Kommune

Adresse
Rådhuspladsen 2
8000
Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-07-2021
Ansøgningsfrist
26-08-2021
Kviknummer
LJA-82399677
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed