Gem annonce

Genopslag Økonomichef

Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing-Skjern, Vestjylland

Indrykket
11-01-2021

Chef til Danmarks mest ambitiøse økonomiafdeling

Er du til økonomi og mennesker, og motiveres du af både det strategiske arbejde med hele kommunens økonomi og af personaleledelsesopgaven af 40 kompetente og dedikerede medarbejdere? Så kan denne attraktive udfordring blive det næste skridt i din faglige og ledelsesmæssige udvikling.

 

Stillingen indeholder generelt de klassiske økonomicheffunktioner og tilbyder en ledelsesmæssig og faglig attraktiv og udviklende rolle i et ambitiøst fagligt miljø i en ambitiøs kommune. Den nye økonomichef får unikke muligheder for at designe, lede og øve indflydelse på udviklingen og forandringen af en allerede velfungerende økonomiafdeling. En stilling, der både tilbyder og kræver meget. Den kræver sin kvinde eller mand.

 

Økonomiafdelingen står på et stærkt fagligt fundament. Udvikling og forandring bliver sammen med den sikre og robuste drift det centrale mantra for afdelingen i de kommende år. Denne udvikling er allerede godt i gang og den teknologiske udvikling, digitaliseringspotentialet m.m. skaber grundlag og muligheder for spændende forandringer, der løfter økonomiområdet til next level. I samarbejde med medarbejderne og de driftsansvarlige chefer og ledere i kommunen har arbejdet med at videreudvikle en dynamisk økonomiafdeling, der udvikler metoder, værktøjer og redskaber til gavn for hele den kommunale organisation, høj prioritet. Der er således både i økonomiafdelingen og fra samarbejdspartnerne i den kommunale organisation ambitioner om at løfte det strategiske perspektiv i både den økonomiske planlægning og i understøttelsen af driften.

 

Viden & Strategi

Du bliver en del af ledelsen i Viden & Strategi, med stabschefen for bordenden. Viden & Strategi er kommunens store stab, som favner bredt på tværs af hele organisationen fra politikerbetjening og budgetlægning til strategiske analyse- og udviklingsopgaver. Indad er et tæt og konstruktivt samspil i ledelsen afgørende for fortsat at lykkes med at skabe en udviklingsorienteret og professionel stab. Opad i forhold til det politiske system, direktion og den øvrige strategiske ledelse skal samspillet og understøttelsen bidrage til en langsigtet strategisk udvikling på koncernniveau. Det er karakteristisk, at Ringkøbing-Skjern Kommune har en flad organisationsstruktur, og at kulturen er stærkt værdibaseret med tillidsfuld ledelse og udstrakt delegation. Du får således direkte adgang til både borgmester og kommunaldirektør, og du får naturligvis eget budget- og personaleansvar.

 

Den nye økonomichef forventes at have stærke kompetencer - og formentlig også erfaringer inden for strategisk økonomistyring og forandringsledelse. Du har sikkert allerede succesfulde erfaringer med at designe, lede, afslutte og implementere forandringsprocesser. Du har muligvis, men ikke nødvendigvis, høstet dine erfaringer i en kommunal/offentlig organisation. Derimod er det nødvendigt, at du har bredt kendskab til og indsigt i offentlig økonomistyring.

 

Kan du se dig selv i denne kontekst og i ambitionsniveauet, anbefaler vi, at du læser meget mere om Ringkøbing-Skjern Kommune, den kommunale organisation, opgaven, den ønskede personprofil og ansættelsesprocessen på www.rksk.dk  i det uddybende notat eller i denne video.

 

Ansøgningsfristen udløber den 31. januar 2021, kl. 23.59.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Ringkøbing-Skjern Kommune.

Adresse
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-01-2021
Udløber
31-01-2021
Kviknummer
LJA-81567078
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Ringkøbing-Skjern Kommune.

Adresse
Ved Fjorden 6
6950
Ringkøbing
Danmark
Praktisk information
Indrykket
11-01-2021
Ansøgningsfrist
31-01-2021
Kviknummer
LJA-81567078
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce