Gem annonce

Genopslag: Energistyrelsen søger jurist til regulering af en gassektor under omstilling

Energistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
03-12-2019

Vil du være med til at sætte rammerne for fremtidens grønne gassektor i Danmark, og vil du udfordre juraen på et område med stor politisk bevågenhed? Har du lyst til at arbejde med spændende og kompliceret lovgivning, der skal understøtte en ressourceeffektiv og grøn forsyningssektor? Så er stillingen som jurist i Energistyrelsens Center for Forsyning måske noget for dig?

 

Om jobbet

Forsyningssektoren er en hjørnesten i den grønne omstilling og det danske samfund. Som jurist i Energistyrelsens Center for Forsyning arbejder du sammen med andre jurister, økonomer, generalister, teknikere mv. Alle arbejder med stort engagement og høj faglighed inden for el-, gas-, varme-, vand- og affaldsområdet for en effektiv og grøn forsyningssektor. Arbejdet som jurist i Center for Forsyning omfatter alt fra lov- og regeludarbejdelse til ministerbetjening, regelfortolkning, vejledning og afgørelser. Vi vægter det tværgående og tværfaglige samarbejde højt, og der vil være rig mulighed for sparring med kolleger og for at blive klog på forsyningssektoren på tværs.

 

Vi søger en jurist til vores gasteam, der har ansvaret for reguleringen af gasselskaberne, fra transmission, til distribution og handel med gas. Sektoren er under en omstilling til grønne gasser, og de kommende år vil der være arbejde med europæisk forsyningssikkerhed, ny europæisk gaspakke, ny økonomisk regulering af gasdistributionen og bedre vilkår for forbrugere og gasmarkedet. 

 

Du bliver en del af et tværfagligt miljø i Center for Forsyning i København, hvor du kan få sparring og vil arbejde projektorienteret i et godt fagligt miljø.  Du vil møde en travl hverdag, hvor du vil få afvekslende opgaver, stort ansvar, og du vil få dine faglige kompetencer i spil. Du vil også samarbejde med aktørerne i sektoren og andre myndigheder.

 

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

 

  • er uddannet cand.jur.

  • har stærke faglige og analytiske kompetencer

  • har interesse for og gerne kendskab til udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser

  • har interesse for den danske forsyningssektor og klima- og energipolitikken

  • arbejder selvstændigt, løsningsorienteret og trives med at tage ansvar

  • har gode samarbejds- og procesevner og lyst og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde, også med eksterne samarbejdspartnere

  • har gode formidlingsevner både i skrift og i tale

 

Om os

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering, besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald. Læs mere om os på www.ens.dk.

 

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi- og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

 

Center for Forsyning skaber rammerne for udvikling af forsyningssektorerne med henblik på at sikre grøn omstilling, ressourceeffektivitet, forsyningssikkerhed, økonomisk effektivitet og forbrugerhensyn. Centret har ansvaret for el-, gas- og varmesektoren og økonomisk regulering af vand- og affaldssektoren. Centret arbejder med regulering både i EU og nationalt, lovarbejde, analyser, tilsyn, konkurrenceudsættelse og markedsdesign mv. 

 

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og har siden 28. juni 2015 været en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Der er cirka 500 medarbejdere beskæftiget i Energistyrelsen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil afhængig af dine kvalifikationer og erfaring blive ansat som konsulent eller fuldmægtig. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

 

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Jane Glindvad Kristensen, tlf. 41 28 46 76.

 

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Ansøgning

Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Søg stillingen" i forbindelse med stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 20. december 2019.

 

Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 2 med tiltrædelse pr. 1. marts 2020.

 

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case og evt. færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Energistyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
03-12-2019
Udløber
20-12-2019
Kviknummer
LJA-77983817
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Miljø og energi
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Energistyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Tlf 33 92 67 00
Praktisk information
Indrykket
03-12-2019
Ansøgningsfrist
20-12-2019
Kviknummer
LJA-77983817
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Miljø og energi
Beliggenhed
Gem annonce