Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Generalist til udvikling og styring i Skatteministeriets departement

Skatteministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
02-02-2024

Har du en stærk analytisk sans, er du nysgerrig og klar på at løfte et stort fagligt ansvar? Kan du gennemskue høj kompleksitet, og vil du være med til at understøtte udviklingen af Skatteforvaltningen i spændet mellem politik, styring og it? Så er det måske dig, vi har brug for. Vi søger lige nu en kollega, der er god til at tænke i løsninger, kan skrive solide beslutningsoplæg og har stærke samarbejdsevner - alt sammen i et dynamisk politisk miljø med en omskiftelig hverdag.

 

Om jobbet

I Skatteministeriet er vi med til at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor, hvilket berører alle borgere og virksomheder i Danmark. Du vil blive ansat i kontoret Forretning og Styring 1 i afdelingen Koncernstyring, hvor vi har fokus på at sikre den strategiske retning for ministeriets styrelser og understøtte deres forretningsmæssige udvikling.

 

I kontoret er vi styringsansvarlige for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen. Vi arbejder med en bred portefølje af opgaver, fx implementering af CO2-afgifter for flyrejser og landbrug, social dumping, deleøkonomi, leasingområdet, skatteøkonomisk kriminalitet, udbytteområdet og implementering af EU-direktiver. Områderne er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet og offentlig bevågenhed, hvor it-systemer, lovgivning og en organisation med mange snitflader skal gå op i en højere enhed.

 

Som ansat i kontoret får du bl.a. til opgave at:

  • følge fremdriften i styrelsernes analyser, projekter og indsatser

  • udarbejde beslutningsoplæg til ledelse, minister og regering

  • besvare folketingsspørgsmål

  • bidrage til udarbejdelsen af pressesvar og publikationer

  • understøtte politikudviklingen på skatteområdet

 

Dine opgaver skal ofte løses i tæt samarbejde med andre kontorer i departementet og på tværs af vores styrelser, og du vil derfor også komme i kontakt med mange forskellige fagligheder. Det er derfor en stor fordel, hvis du er vant til at løse komplekse problemstillinger, er god til at kommunikere og er løsningsorienteret i dit arbejde.

 

Om dig

Vi lægger vægt på, at du har en relevant kandidatuddannelse. Derudover skal du være en initiativrig og samarbejdsvillig kollega, der kan tage ansvar og har mod på at løfte svære indholdsmæssige opgaver ofte på tværs af forskellige faggrupper og organisationer i koncernen. Vi leder efter den helt rigtige kollega til vores kontor, og derfor er vi både åbne over for nyuddannede, ansøgere med erfaring såvel som konsulenter.

 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en skarp analytisk sans og er i stand til at overskue mange komplekse sager på én gang

  • er åben og nysgerrig for nye faglige udfordringer, hvor teknik og politisk gennemslagskraft skal gå hånd i hånd

  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner

  • kan opbygge gode samarbejdsrelationer

  • kan håndtere korte frister på et område med stor offentlig bevågenhed.

 

Arbejd tæt på det, der tæller

I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

 

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

 

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket Søg stillingen senest onsdag den 21. februar 2024.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Didde Riggelsen på telefonnummer 72 37 92 58.

 

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

 

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

 

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

 

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

 

Stillings-ID

176883

 

Ansøgningsfrist

21-02-2024

 

Tiltrædelsesdato

Start hurtigst muligt

 

Arbejdssted

Hovedstadsområdet

 

Arbejdssted

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

 

Kontakt

Didde Riggelsen

Kontorchef

E-mail

72379258

 

Hjemmeside

www.skm.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skatteministeriet

Adresse 1
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-02-2024
Udløber
21-02-2024
Kviknummer
LJA-85310206
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skatteministeriet

Adresse
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-02-2024
Ansøgningsfrist
21-02-2024
Kviknummer
LJA-85310206
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed