Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Funktionsleder til nyetableret enhed for driftsunderstøttelse, Familie- og personret i Ringkøbing

Familieretshuset

Ringkøbing-Skjern, Vestjylland

Indrykket
02-02-2021

Funktionsleder til nyetableret enhed for driftsunderstøttelse, Familie- og personret Familieretshuset, Ringkøbing

Relationelt stærk leder med blik for data, drift og digitalisering

Er ord som dynamic workdesign, RPA og AI selvfølgeligheder? Vil du lede enheden, der går  forrest, når det kommer til at indfri Familieretshusets ambition om at arbejde med robotteknologi og kunstig intelligens? Kan du se synergierne før alle andre, og kan du levere data af høj kvalitet? Kan du udvikle og samtidig opretholde en stabil drift? I en organisation, der løfter en væsentlig samfundsopgave og med mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen og den fremtidige udvikling i Familieretshuset.

Tryghed og retning i ændrede familiesituationer

Når forældre skal skilles. Hvis der er uenighed om forældremyndighed, børnenes bopæl, samvær og bidrag. Hvis en dansker skal giftes med en udlænding. Hvis en forælder bliver dement. Kort sagt: Når der sker væsentlige ændringer i familiesituationen, er det ofte Familieretshuset, der vejleder.

Familieretshuset vokser og udvikler sig markant i disse år, hvilket stiller store krav til de driftsunderstøttende funktioner. Formålet med oprettelsen af den nye enhed er at samle de driftsunderstøttende funktioner og sikre en effektiv, innovativ og kvalificeret dataunderstøttelse i driften og udviklingen i området Familie- og personret.

Du får ansvaret for at opbygge et nyt team, der skal udvikle og understøtte en mere datadrevet og strategisk driftsunderstøttelse. Teamet skal blandt andet være med til effektivisere og kvalificere arbejdsgange og processer og finde synergier på tværs af driften i Familie- og personret.

Du får derudover ansvaret for en større driftsopgave, da enheden er ansvarlig for Familieretshusets samlede upload af familieretlige sager, fx om forældremyndighed, samvær og bopæl, der skal behandles i Familieretten. Post- og upload-teamet står overfor en særlig spændende tid, da de er foregangsteam for Familieretshusets indførelse af robotteknologi i sagsbehandlingen.

Ledere og medarbejdere skal spille hinanden gode

Enheden for driftsunderstøttelse bliver en del af kontoret Familieret, men vil samtidig få en nøgleposition og et tæt samspil på tværs af enheder og kontorer i hele Familie- og personret. Du vil som funktionsleder få et tæt samspil med medarbejdere, funktionsledere og kontorchefer på tværs af hele området og vil også i det daglige få et fagligt samspil med vicedirektøren for området.

Når enheden er fuldt bemandet og synergierne fundet, bliver du forventeligt leder for 20-25 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle er placeret i Ringkøbing. Du skal styrke ledelsen tæt pa medarbejderne, herunder sikre en kompetent faglig ledelse og sparring samt en stor opmærksomhed pa medarbejdernes trivsel.

Derudover vil nogle af de kommende opgaver være:

  • Sikre en enhed med høj  kvalitet, effektivitet og trivsel

  • Opbygningen af det nye driftsunderstøttende team, hvor kerneopgaven og rollen skal defineres, og holdet skal sættes.

  • Udvikle en kvalificeret drifts- og dataunderstøttelse i Familie- og personret. Funktionslederen forventes at være tæt på opgaven og vil i det daglige agere faglig sparringspartner, for ledere, chefer og vicedirektøren i Familie- og personret.

  • implementering af dynamic workdesign i enheden

  • I tæt samspil med IT, at implementere endnu mere robotteknologi i Familie og personret. 

  • Opbygge et stærkt og tillidsfuldt netværk på tværs af hele området og et kendskab til de faglige enheder. Det bliver helt afgørende, at funktionslederen og enhedens teams forstår forretningen og de driftsbetingelser og muligheder, der er i den borgernære drift.

  • Etableringen af et tæt samarbejde med kontorerne IT, og Ledelse og styring, og Drift og analyse der er organisatorisk forankret under henholdsvis Forretningsunderstøttelse og Børne og forældreansvar

 

 

Din faglighed og din tilgang til mennesker betyder alt

Du forventes at have erfaring med og en stærk faglighed inden for driftsoptimering og data.

Du har en god digitaliseringsforståelse; Du kan sætte dig ind i og stå i spidsen for digitaliseringen af driftsunderstøttelsen og du har et vist kendskab til RPA og AI teknologi. Du er med dine gode analytiske evner i stand til at gå ned i og bag om data uden at miste fokus og overblik.

Du har enten erfaring med ledelse eller et stort talent for og lyst til ledelse. Under alle omstændigheder er det afgørende, at du har stærke relationelle kompetencer og har en tillidsbaseret, anerkendende og dialogorienteret tilgang til dine omgivelser. Du er lyttende og har rigtig gode samarbejdsevner og motiveres af at skabe resultater sammen med andre. Som person er du robust og velafbalanceret. Du har et stort overblik og kan bevare roen under pres. Og så har du et godt humør.

Ansættelsesvilkår

Du vil som udgangspunkt blive omfattet af overenskomst for akademikere i staten. Den er klassificeret som chefkonsulent med personaleledelse (jf. AC-overenskomsten) med aftalt funktionstillæg.

Funktionslederen vil referere til kontorchefen for Familieret.

Arbejdssted er Familiretshusets lokation i Ringkøbing med mulighed for 2 ugentlige hjemmearbejdsdage.

Er du blevet nysgerrig?

Er du blevet nysgerrig, så er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Søren Aakjær Gam på telefon 6182 7708.

Du kan søge stillingen via Familieretshusets hjemmeside: https://familieretshuset.dk/viden-om/ledige-stillinger.

Forventet tiltrædelse er den 1. maj 2021.

Ansøgningsfristen er den 28. februar 2021.

Første og anden samtalerunde afvikles den 3. marts og den 11. marts i 2021. Begge samtaler afvikles i Ringkøbing.

Mellem de to samtalerunder gennemføres et testforløb, og der indhentes referencer efter aftale med kandidaterne. Testforløbet foregår digitalt med tilbagemelding via TEAMS.

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Familieretshuset

Adresse 1
Østergade 41
6950 Ringkøbing
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-02-2021
Udløber
28-02-2021
Kviknummer
LJA-81659603
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Ledelse, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Familieretshuset

Adresse
Østergade 41
6950
Ringkøbing
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-02-2021
Ansøgningsfrist
28-02-2021
Kviknummer
LJA-81659603
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, IT, web og teknologi, Ledelse, Strategi og udvikling
Beliggenhed