Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Funktionsleder til erhvervsområdet i Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen Odense

Odense, Fyn

Indrykket
31-10-2022

Brænder du for at arbejde med faglige og komplekse problemstillinger, og er du motiveret af at arbejde med regulering af en lang række af brancher, hvor det overordnede formål er at begrænse forurening fra produktion, forbrug og transport samtidig med, at du skaber rammer for grøn vækst i dansk erhvervsliv? Interesserer du dig for mennesker og har du lyst til faglig ledelse? Har du stor arbejdskapacitet og kan levere resultater af høj kvalitet? Så er du måske vores nye funktionsleder i Erhverv, hvor vi kan tilbyde spændende opgaver, et stærkt sammenhold og gode muligheder for udvikling.

 

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse. 

 

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 950 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 600 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark. 

 

I enheden Erhverv er vi 74 gode kolleger, herunder 2 kontorchefer og 5 funktionsledere. Vi spænder over en bred vifte af erhvervsområder, og vi arbejder for at begrænse forureningen fra produktion, forbrug og transport og samtidigt sikre erhvervslivet gode vækstvilkår. Vi dækker derfor en bred palette af virksomhedstyper i byer, på landet og på havet, og vi benytter en række virkemidler, såsom regler, vejledning, tilladelser, partnerskaber, digital selvbetjening og tilskud. Vi er organiseret i teams, og du vil få det faglige ansvar for vores godkendelses-team, tilsynsteam samt de dele af luftteamet, der har snitflader til industrien.

 

I Godkendelsesteamet udformer vi bl.a. regler om miljøgodkendelse af industrivirksomheder, og aktuelt står vi over for implementering af det kommende, reviderede IE-direktiv. Godkendelsesteamet har også ansvaret for en række andre bekendtgørelser, der regulerer virksomheders miljøforhold. F.eks. autoværksteds-, risiko- og PRTR-bekendtgørelsen. Derudover indsamler vi en gang årligt miljødata og indrapporterer til EU Registry (E-PRTR) samt deltager i EU-arbejdet med BAT-BREF-processen. Tilsynsteamet har ansvaret for udvikling af vores miljøtilsynsmodel for både industrivirksomheder og husdyrbrug. Aktuelt står vi overfor at skulle udvikle vores tilsynsmodel i en mere datadrevet retning, hvor ny teknologi anvendes til optimering af tilsynet. I Luftteamet udformer vi bl.a. regler for luft- og lugtemissioner fra virksomheder, og arbejder aktuelt med en ny udgave af luft- og lugtvejledningerne. Desuden arbejdes der med overvågning af luftkvaliteten i Danmark og tilsyn med luftforureningen fra skibsfarten.

 

Ledelse af området kræver også kendskab til og forståelse for relevante politiske og administrative processer, betjening af departementet, koordinering og samarbejde med en lang række myndigheder, registerejere og organisationer og håndtering af pressen.

 

Stillingen

Du vil med reference til en kontorchef være ansvarlig for den faglige og administrative ledelse af teamet, og ca. 15 medarbejdere. Du har overblikket over opgaverne, styrer planlægning og fremdrift og bistår kolleger med faglig sparring. Du vil også selv indgå i en del af opgaveløsningen. Som funktionsleder indgår du i enhedens ledelsesteam og skal sammen med de fire øvrige funktionsledere og kontorcheferne deltage i den tværgående ledelse af enheden.

I enheden lægger vi vægt på samarbejde både inden for de enkelte fagområder, bredt i enheden og på tværs i Miljøstyrelsen og i Miljøministeriet. Vi har en flad struktur med kort vej mellem ledelse og medarbejdere. Omgangstonen er uformel og præget af både humor og respekt. Du skal arbejde selvstændigt og være i stand til at fremlægge faglige sager for både direktionen i styrelsen og vores departement.

 

Kvalifikationer

Du har:

  • En lang videregående uddannelse, gerne med miljøfaglig baggrund.

  • Faglig viden og gerne erfaring inden for et eller flere af ansvarsområderne.

  • Stor lyst til, evner for og gerne erfaring med faglig ledelse, eller som minimum projektledelse.

  • Gerne erfaring med EUs processer.

  • Stort overblik, personlig gennemslagskraft og kan udvikle, koordinere og styre med sans for målretning og resultater.

  • Forståelse for væsentligheden i den gode interessentinddragelse.

  • Erfaring med at skabe synergi mellem juridisk, økonomisk samt naturvidenskabelig faglighed.

  • Fornemmelse for situationer og mennesker og kan motivere og samarbejde.

  • Evner for at formulere dig klart og tydeligt i skrift og tale og er en dygtig formidler af komplekse problemstillinger.

 

Som person er du udadvendt med et positivt sind og har lyst til at bidrage til vores fællesskab. Det vil derudover være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation og kendskab til betjening af departement og minister.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) og i henhold til Lokalaftale i Miljøstyrelsen om arbejdstid for special- og chefkonsulenter og løn og vilkår for funktionsledere.

 

Ansættelsen er tidsubegrænset, men man udpeges til rollen som funktionsleder som udgangspunkt for en tre-årig periode med mulighed for forlængelse.

 

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet vil være Tolderlundsvej 3-5 i Odense.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bettine Aundrup på tlf. 22 84 46 75 eller kontorchef Susanne Ulrich på tlf. 29 13 22 49.

 

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, og uddannelsesbevis m.m. senest den 27. november 2022. Vi holder samtaler den 6. december 2022. 

 

Forventet starttidspunkt: 1. februar 2023.

 

Hjemmeside:

www.mst.dk

 

Ansøgningsfrist:

27-11-2022

 

Arbejdssted:

Odense C

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Miljøstyrelsen Odense

Adresse 1
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
Danmark
Adresse 2
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
31-10-2022
Udløber
27-11-2022
Kviknummer
LJA-84186587
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Ledelse, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Miljøstyrelsen Odense

Adresse
Tolderlundsvej 5
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Indrykket
31-10-2022
Ansøgningsfrist
27-11-2022
Kviknummer
LJA-84186587
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Ledelse, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Beliggenhed