|   
Gem annonce

Fuldmægtig til understøttelse af Forberedende Grunduddannelse

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
02-12-2019

Vil du være en del af et team, der understøtter FGU-sektoren, skoler og kommuner og gør en positiv forskel for unge og voksnes læring? Så er du måske vores nye kollega i Center for Udgående Kvalitetsarbejde og Specialpædagogisk Støtte (CKS).

Vi søger en skarp, struktureret og erfaren AC-medarbejder til vores læringskonsulentteam, der skal understøtte implementeringen og udviklingen af den nye forberedende grunduddannelse (FGU). Du vil få en vigtig koordinerende rolle i forhold til teamets arbejde.

Om teamet

Du bliver en del af FGU-læringskonsulentteamet, som består af medarbejdere med forskellige baggrunde og fra forskellige sektorer. Teamet understøtter implementeringen og udviklingen af den nye institutionsform samt en ny didaktik. Sammen med læringskonsulenterne får du mulighed for at være med til at sætte retning for det forberedende uddannelsesområde. Teamet understøtter direktører, skoleledere, undervisere og bestyrelsesmedlemmer i deres arbejde med at gøre FGU-institutionerne så gode som muligt.

Teamet består af seks læringskonsulenter, en AC-medarbejder og en teamleder.

Dine arbejdsopgaver

I stillingen som fuldmægtig skal du blandt andet arbejde med:

  • Understøttelse af læringskonsulentteamets løbende drift og udgående arbejde

  • Løbende udviklingsopgaver og tværgående koordinering med særligt fokus på at samarbejde med ministeriets fagkontorer i forhold til at kvalificere arbejdet med FGU

  • Strukturere tilbageløbet fra sektoren til ministeriet

  • Generel projektledelse fx planlægning, afholdelse og opfølgning på større seminarer for FGU-institutioner og kommuner eller møderækker internt

  • Godkendelsesproces af FGU'ernes institutionsudviklingsaftaler

  • Tydelig skriftlig og mundtlig kommunikation både eksternt, på tværs af ministeriet og internt i teamet, herunder notatskrivning

  • Bidrag til ministersager/ministerbetjening

 

Om dig

Du har en relevant kandidatuddannelse og minimum to års relevant erhvervserfaring. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra centraladministrationen fx med implementering og sagsbehandling. Det vil endvidere være en fordel, hvis du har viden om målgruppen for Forberedende Grunduddannelse samt om undervisnings- og uddannelsesområdet generelt.

Vi forventer, at du:

  • Har en stærk faglighed og analytisk sans, der kan omsættes til konkrete og praktiske løsninger

  • Har gode kommunikative evner og kan skrive flydende, forståeligt og korrekt

  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og omhyggeligt

  • Har fokus på at føre opgaver helt til dørs

  • Er udviklingsorienteret og kan tænke i nye og bedre løsninger

  • Har gode samarbejdsevner og godt humør, også når arbejdstempoet er højt

  • Har forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation

 

Om Center for Udgående Kvalitetsarbejde og Specialpædagogisk Støtte

I CKS har vi fokus på at understøtte dagtilbud, folkeskoler, ungdomsuddannelser og forberedende grunduddannelse i arbejdet med at skabe høj faglighed og trivsel for børn og unge. CKS er organiseret med en række teams og består af ca. 145 medarbejdere. Mange af medarbejderne er læringskonsulenter, der rådgiver og understøtter skoler i deres arbejde med at løfte faglighed og trivsel og mindske negativ social arv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ser gerne, at du begynder snarest muligt. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt. Du bliver som udgangspunkt ansat som AC-fuldmægtig efter fællesoverenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset og udløber som udgangspunkt den 31. juli 2022.

Det er besluttet, at Center for Udgående Kvalitetsarbejde og Specialpædagogisk Støtte skal flytte til Holbæk som led i regeringens udflytningsplan for Bedre balance II. Det fremtidige arbejdssted vil derfor på et tidspunkt blive i Holbæk, når centeret flytter. Flytningen forventes gennemført ca. 1. april 2021.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Helene Valgreen på 3392 5220.

Kontorchef i Center for udgående Kvalitetsarbejde Annegrete Larsen kan ligeledes kontaktes på 2167 6463.

Du kan også læse mere generelt om centerets arbejde på www.stukuvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.uvm.dk/job senest lørdag den 14. december 2019 kl. 12.

Der indkaldes løbende til samtale under ansøgningsfristen. Det forventes at alle samtaler er afholdt i uge 51.

I forbindelse med ansættelsessamtalen vil du blive stillet en mindre case-opgave.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriets Koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundet, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-12-2019
Udløber
14-12-2019
Kviknummer
LJA-77966431
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-12-2019
Ansøgningsfrist
14-12-2019
Kviknummer
LJA-77966431
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce
   |