Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fuldmægtig med interesse for forskning til Nationalt Genom Center (NGC)

Nationalt Genom Center

København, Storkøbenhavn

Indrykket
14-06-2022

Om Nationalt Genom Center

Vi er en styrelse under Sundhedsministeriet, som har ansvaret for at drive og udvikle en sikker national infrastruktur i sundhedsvæsenet, som understøtter, at læger og forskere ved hjælp af viden om patienters gener, ny teknologi og anden viden kan udvikle målrettet behandling.

Du kan finde mere information om Nationalt Genom Center her: www.ngc.dk

Din hverdag hos os

Som vores nye kollega i sektionen for forskning og internationale relationer får du ansvaret for vores nye CRM-system. Herudover skal du være med til at rådgive forskere og strategiske samarbejdspartnere, som ønsker at anvende Nationalt Genom Centers forskningsinfrastruktur for personlig medicin. Du kommer til at samarbejde og koordinere på tværs af en lang række fagligheder (sundhed, it-teknik, jura, økonomi, bioinformatik) og aktører såvel internt som eksternt for at sikre en optimal anvendelse af den nationale infrastruktur for personlig medicin.

Som en del af stillingen skal du også varetage en række klassiske sekretariatsbetjeningsopgaver i relation til betjening af NGCs advisory boards, bestillinger fra departementet, bidrag til lovarbejde mm. Desuden vil der løbende være drifts- og udviklingsopgaver af forskellig karakter og omfang, som du skal bistå med at løfte.

Der vil ligeledes være mulighed for at bidrage til opgaver i forbindelse med NGCs internationale engagement inden for personlig medicin såvel bilateralt som i EU-regi.

Der er tale om en stilling, hvor opgaverne er mange og forskelligartede, hvor tempoet til tider er højt og arbejdsopgaverne komplekse. Til gengæld er der plads til at du kan sætte dit eget præg på opgaverne. Desuden vægtes faglig sparring højt.

Dine primære arbejdsopgaver:                                                               

  • Ansvar for NGCs nye CRM-system
  • Dialog med forskere og strategiske samarbejdspartnere, der ønsker at anvende Nationalt Genom Centers forskningsinfrastruktur
  • Koordinering af forskningsrelaterede opgaver internt i Nationalt Genom Center og med øvrige styrelser samt departementet
  • Bidrage til sekretariatsbetjening af advisory boards i regi af Nationalt Genom Center, herunder forberedelse, deltagelse og opfølgning på møder
  • Besvarelse af bestillinger fra departementet samt andre klassiske sekretariatsopgaver.
  • Stillingen er forankret i en nyoprettet sektion for forskning og internationale relationer med reference til sektionslederen.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis cand.scient., cand.scient.anth., cand.scient.pol/adm., cand.scient.san.publ., cand.jur. eller lignende. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med eller interesse for forskning, life-science eller personlig medicin.

Den ideelle kandidat har kendskab til forskningsmiljøet, life science sektoren, forskerservice og/eller sundhedsvæsnet helst inden for personlig medicin ligesom det er en fordel med erfaring fra statsadministrationen eller lignende. Altafgørende for din succes i stillingen er dog evnen til at arbejde struktureret og selvstændigt og ikke mindst evnen til at forstå og formidle kompleks viden både mundtligt og skriftligt.

Sidst men ikke mindst vil en portion godt humør og god energi blive vægtet højt, da vi er en sektion med højt humør såvel som tempo. Samarbejdsevner, imødekommenhed og diplomatisk sans vil ligeledes være en styrke, når du skal navigere mellem meget forskelligartede interessenter.

Vi tilbyder

Et inspirerende, afvekslende og motiverende job i en ny organisation under opbygning med dygtige og engagerede kollegaer. Du bliver en del af en sektion, der er centralt placeret i direktionssekretariatet med en bred kontaktflade til både direktør, chefer og kolleger i styrelsen, det øvrige ministerområde og eksterne samarbejdspartnere.

Du kommer til at arbejde med et fagligt område, der har stor bevågenhed, og du vil - i tæt samarbejde med dine kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere - bidrage til implementeringen af en af de fremmeste teknologier på sundhedsområdet samt ny viden i sundhedsvæsenet, der har potentiale til at gøre en afgørende forskel for patienterne.

Om ansættelsen

Du bliver ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Der er tale om en varig stilling, der i udgangspunktet er på fuld tid.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Lene Cividanes på tlf. 2182 9219.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Første samtale forventes afholdt den 6. juli 2021 og anden samtale den 8. juli 2022. Bemærk hvis du grundet sommerferie ikke har mulighed for at komme til samtale på de pågældende datoer, opfordres du alligevel til at søge, da vi evt. kan finde en alternativ løsning til den rette kandidat.

Ansøgningsfrist: 03-07-2022

Ansættelsesdato: 01-09-2022

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Nationalt Genom Center

Adresse 1
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-06-2022
Udløber
03-07-2022
Kviknummer
LJA-83719141
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Forskning og undervisning, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Nationalt Genom Center

Adresse
Ørestads Boulevard 5
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
14-06-2022
Ansøgningsfrist
03-07-2022
Kviknummer
LJA-83719141
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Forskning og undervisning, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Beliggenhed