Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fuldmægtig eller specialkonsulent til strategisk arbejde med sundhedsdata

Sundhedsdatastyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-02-2021

Vil du bidrage til at styrke brug af danske sundhedsdata i både sundhedsvæsenet og til forskning og life science? Og vil du have udfordret din faglighed og politiske sans på sundhedsområdet? Så har vi stillingen til dig.

Om Sundhedsdatastyrelsen

I Sundhedsdatastyrelsen indsamler vi en lang række data om danskernes sundhed i nationale registre, som er en unik kilde til viden om sundhed. Vi arbejder på at skabe de rette rammer og muligheder for brug af disse data i samarbejde med sundhedsvæsenets aktører og forskningsverdenen og til dette arbejde skal vi bruge en ny kollega. 

Om Dataformidling og Strategi

Stillingen er placereret i sektionen Dataformidling og Strategi, hvor vi bidrager til styrelsens strategiske arbejde med at skabe rammerne for, hvordan de nationale sundhedsdata kan stilles til rådighed på tidssvarende måder for sundhedsprofessionelle, forskere, life science og administratorer.

Vi bidraget til politiske udspil og økonomiaftaler med regioner og kommuner om bedre brug af sundhedsdata og ny teknologi. Det er vigtigt, at vi har et tæt samarbejde med Sundhedsministeriet og sundhedsvæsenets aktører i regioner, kommuner, praksissektor samt i forskningsverdenen. Meget af vores arbejde består derfor i udformning af og opfølgning på fællesoffentlige sundhedsdataprojekter.

Endelig varetager vi betjeningen af interne ledelsesfora og af national bestyrelse for data på sundheds- og ældreområdet.

Vi er pt. 11 medarbejdere i sektionen. Foruden ovennævnte opgaver varetager sektionen Sundhedsdatastyrelsens arbejde med dataformidling på statistikportalen www.eSundhed.dk, og vi arbejder for løbende at styrke vores kommunikation om sundhedsdata.

Din hverdag hos os

Dine specifikke arbejdsopgaver vi blive sammensat ud fra vores opgaveportefølje og din faglige profil. Du vil kunne forvente opgaver inden for bl.a.:

  • udarbejdelse af sagsfremstillinger, notater mv. til direktionen, styregrupper, Sundhedsministeriet, fællesoffentlige udvalg og bestyrelser

  • løbende samarbejde og koordinering med Sundhedsministeriet, regioner, kommuner, praktiserende læger mv. om igangværende projekter og initiativer

  • udformning og formulering af nye tværoffentlige sundhedsdataprojekter i samarbejde med relevante interessenter

  • udarbejdelse af præsentationer, oplæg og kommunikationsmaterialer mv.

 

I de kommende år forventes to områder særligt at være i fokus. Det ene er opbygning af et bedre datagrundlag om det nære sundhedsvæsen i kommuner og praksissektor. Det andet område er rammerne for, at danske sundhedsdata i endnu højere grad kan skabe værdi inden for forskning og life science, bl.a. via en mere avanceret og sikker dataanvendelse, ved hjælp af nye teknologier. 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du er en analytisk og fagligt stærk akademiker (eksempelvis cand.scient.pol, cand.scient.adm, cand.polit, cand.scient.san.publ. eller lignende) med nogen erfaring. Det er yderligere vigtigt, at du har interesse for at skabe gode rammer for brug af sundhedsdata og er nysgerrig på mulighederne med nye datadrevne teknologier. Det er en fordel, hvis du har kendskab til sundhedsvæsenets parter og interesser.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • har en god politisk og strategisk forståelse

  • kan omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsoplæg og notater  

  • kan samarbejde med forskellige interessenter i et politisk præget miljø - internt og eksternt

  • er struktureret og detaljeorienteret i din arbejdsgang

  • har gode kommunikations- og præsentationsevner både mundtligt og skriftligt

  • trives i en hverdag med skiftende arbejdsopgaver af både projektlignende, procesmæssige og ad-hoc-baseret karakter

  • hurtigt kan sætte dig ind i nye arbejdsopgaver og bidrage med nye tanker og idéer.

 

Vi værdsætter desuden et godt humør og en lyst til at samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere med forskellig baggrund.

Vi tilbyder

Et stærkt, fagligt miljø med udviklende arbejdsopgaver og håndtering af komplekse problemstillinger i samarbejde med en bred vifte af interessenter. Du får mulighed for at arbejde med førende teknologier og løsninger på sundhedsområdet og tilbydes løbende kompetenceudvikling, herunder uddannelse i metoder, teknikker og værktøjer.

Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause og er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport.

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af erfaringer og kvalifikationer.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Hans Juul Hedegaard på tlf. 32 68 91 10 eller fuldmægtig Julius Rechendorff på tlf. 25 12 06 21.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 11. Kandidater kan forvente at blive fagligt testet i forbindelse med et samtaleforløb.

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsdatastyrelsen

Adresse 1
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Danmark
Tlf
30589307
Adresse 2
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-02-2021
Udløber
14-03-2021
Kviknummer
LJA-81763872
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Sundhedsdatastyrelsen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsdatastyrelsen

Adresse
Ørestads Boulevard 5
2300
København S
Danmark
Tlf: 30589307
Praktisk information
Indrykket
26-02-2021
Ansøgningsfrist
14-03-2021
Kviknummer
LJA-81763872
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed