Initiativrig og struktureret konsulent til Center for Økonomi og Kvalitet
Afdeling for Økonomi i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune søger en konsulent, som skal bidrage til den dygtige og effektive styring af forvaltningens samlede økonomi.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ansvaret for ældre- og plejetilbud til borgere over 65 år samt sundhedstilbud til alle københavnere og har et samlet årligt budget på ca. 6,3 mia. kr.
Du bliver en del af Afdeling for Økonomi i Center for Økonomi og Kvalitet. Afdeling for Økonomi har ansvaret for mange forskellige økonomi-, analyse-, og driftsmæssige opgaver herunder den løbende budgetopfølgning/controlling. Opgaverne løses i tæt samspil med forvaltningens faglige enheder og ofte med opgaveaflevering til forvaltningens driftsledelse eller direktion.
Primære opgaver
- Økonomisk styring og forvaltningsmæssig betjening på ældre- eller sundhedsområdet, herunder budgetlægning, budgetopfølgning og aflæggelse af regnskab
- Udarbejdelse af oplæg og indstillinger om økonomi og strategi
- Daglig økonomistyring i form af disponering, fakturabehandling og bogføring
- Løbende øvrig sagsbetjening samt deltagelse i arbejdsgrupper på tværs af Københavns Kommune
Om dig
Vi ønsker os, at du
- Har en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, gerne cand.polit., cand.merc., cand.scient.pol. eller lignende
- Har stærk talforståelse og er dygtig til Excel og gerne med kendskab til SAP eller lignende økonomistyringssystemer
- Skriver godt og kan kommunikere klart og tydeligt til modtagere med ikke-økonomisk baggrund
- Er initiativrig, struktureret og selvstændigt kan tage ansvar for at løse og holde overblikket over mange sideløbende opgaver
- Har kendskab til kommunaløkonomi eller har interesse for området
Det er muligt at komme i betragtning til jobbet som nyuddannet, men vi lægger vægt på, at du i så fald har erfaring og kan vise gode resultater.
Vi tilbyder
- En stilling med stort ansvar og personlige udviklingsmuligheder tæt på både forvaltningens drifts- og topledelse
- Et systematisk introduktionsforløb, hvor du får løbende sparring på din opgaveløsning og får opbygget et godt netværk
- Et uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer både fagligt og socialt
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, hvor lønnen afhænger af dine kvalifikationer. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer ugentligt, og stillingen ønskes besat senest den 1. august 2022. Ansættelsesstedet er Borups Allé 41, 2200 København N
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kan du kontakte afdelingsleder Jakob Byg Hornbek på 2045 6674.
Søg via linket senest fredag den 17. juni 2022
Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og uge 26.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk, Facebook og LinkedIn.