Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fuldmægtig eller specialkonsulent med interesse for regnskab, økonomi og tilsyn

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-10-2020

Fuldmægtig eller specialkonsulent med interesse for regnskab, økonomi og tilsyn

Vil du være med til at udvikle og effektivisere styrelsens økonomiske tilsyn med uddannelsesinstitutioners anvendelse af ca. 35 milliarder kroner årligt? Så er du måske vores nye kollega i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Om os

Du bliver ansat i Center for Institutionsdrift og Administration, hvor vi er ca. 60 medarbejdere, der arbejder med tilskudsforvaltning, økonomisk- administrativt tilsyn, tilsyn med revisorkvalitet og øvrige økonomisk-administrative styrings- og tilsynsopgaver på uddannelsesområdet. Vi arbejder teambaseret med vægt på samarbejde, ansvar og kvalitet.

Du bliver en del af en styrelse, som arbejder med et helt centralt samfundsmæssigt område. I STUK bidrager vi til fagligt stærke uddannelser til alle ved blandt andet at understøtte og fremme kvalitetsudvikling i grundskole og ungdomsuddannelser, varetage tilsyn med kvaliteten på uddannelserne og institutionernes økonomisk-administrative forvaltning samt understøtte en effektiv institutionsdrift.

Ca. 1.000 uddannelsesinstitutioner (erhvervsskoler, gymnasier, friskoler mv.) kan decentralt prioritere deres statstilskud til at aflønne lærere, indkøbe undervisningsmaterialer og afholde udgifter til bygninger, ledelse og administration. Vi fører tilsyn med, hvordan de disponerer de modtagne statstilskud - og om det sker omkostningsbevidst og effektivt. Tilsynet baserer sig i vidt omfang på den revision, som de enkelte institutioners revisorer udfører og rapporterer om til institutionernes bestyrelser og til STUK.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af et team på otte medarbejdere, som primært beskæftiger sig med efterskoler, frie fagskoler, fri- og privatskoler og private gymnasier.

Som vores nye kollega skal du i høj grad arbejde med tværgående økonomiske tilsynsopgaver.

Konkret skal du medvirke til løsningen af blandt andet følgende arbejdsopgaver:

  • Gennemførelse og rapportering i forhold til enkeltsagstilsyn (for eksempel i forbindelse med tilsynsbesøg på institutioner med fokus på institutionernes økonomi og forvaltning)

  • Løbende sagsbehandling af nødlidende institutioner

  • Udarbejdelse af ledelsesinformation om resultaterne af det økonomisk-administrative tilsyn

  • Udarbejdelse af direktions- og ministersager

  • Gennemgang af årsrapporter og tilhørende revisionsprotokollater

  • Gennemførelse af tematiske tilsyn på økonomiområdet

Dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset dine kompetencer, ønsker og tilgængelige opgaver, og vi kan love dig en spændende og udfordrende hverdag.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som fx cand.merc.aud. eller cand. polit. eller tilsvarende. Du kan også have en anden relevant uddannelse suppleret med praktisk erfaring inden for regnskab, revision og økonomistyring, fx en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD) i regnskab og økonomistyring.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • En stærk faglighed, der kan omsættes til konkrete og praktiske løsninger

  • Stærke analytiske evner i forhold til vurdering af økonomiske sammenhænge

  • Erfaring med udarbejdelse af skriftlige produkter og evne til at strukturere og formidle fagligt komplicerede problemstillinger

  • En selvstændig, struktureret og omhyggelig arbejdsform med fokus på resultater

  • Gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i samarbejde med kolleger med forskellige uddannelsesbaggrunde

  • En positiv indstilling og humoristisk sans

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt og senest den 1. januar 2021. Du vil som udgangspunkt blive ansat som AC fuldmægtig eller specialkonsulent efter fællesoverenskomsten for akademikere i staten alt efter kvalifikationer og kompetencer.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jacob Lentz på tlf. 4074 4015 eller teamleder Ole Sten Volder på tlf. 3392 5225.

Du kan læse mere om STUK på www.stukuvm.dk og om job i ministeriet på www.uvm.dk/job.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.uvm.dk/job  senest søndag den 25. oktober 2020. Vi forventer at holde to samtalerunder i uge 45/46.

Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at besvare en case, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriets koncern. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

I Børne- og Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal
1220 København
Danmark
Adresse 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-10-2020
Udløber
25-10-2020
Kviknummer
LJA-81239042
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
06-10-2020
Ansøgningsfrist
25-10-2020
Kviknummer
LJA-81239042
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed