Frivilligt arbejde: Københavns Retshjælp søger frivillige jurastuderende til at arbejde ulønnet fredag aften fra ca. kl. 17:00 og indtil sidste klient er blevet ekspederet ca. kl. 22:15.
Vil du være med til at gøre en forskel for andre? - samtidig med at du opnår erfaring med at arbejde med jura i praksis herunder ved at afholde klientmøder. Vi er landets største retshjælpsorganisation og man kan læse om os på www.retshjaelpen.dk. (copenhagenlegalaid.com)
Københavns Retshjælp beskæftiger sig overvejende med privatretlige forhold såsom lejeret familieretlige tvister, forbrugerforhold, sociallovgivningen og sager vedrørende udlændingeloven og beslægtede områder.
Rådgivningen er gratis for vores klienter. Københavns Retshjælp hjælper som udgangspunkt alle. Men hvis indtægten overstiger grænsen for fri proces, kan vi dog kun tilbyde en begrænset mundtlig rådgivning.
Man arbejder normalt to personer sammen, så der er mulighed for at sparre med kollegaer og al korrespondance bliver revideret før vi sender den ud af huset.
Du skal være jurastuderende og du skal være Bachelor i Jura. Vedlæg kopi af dit eksamensbevis og CV.
Ansøgningen sendes til: kobenhavnsretshjaelp@gmail.com
Ansøgningsfrist: Vi ansætter løbende nye medarbejdere, så alle ansøgninger er velkomne.