Gem annonce

Fremtidens HR-konsulent - er det dig ?

OUH Odense Universitetshospital

Odense, Fyn

Indrykket
08-05-2019

To HR-konsulenter med personalejuridisk baggrund til HR-afdelingen, OUH

 

Vil du med på holdet her i HR-afdelingen, hvor vi tager de første skridt ind i fremtiden hen imod flytningen af hele sygehuset til Nyt OUH i 2022-2023? Har du personalejuridisk baggrund, og er du frisk på at arbejde med en bred variation af arbejdsopgaver inden for personalejura, forhandling og det rummelige arbejdsmarked? Så modtager vi meget gerne din ansøgning!

 

Vi søger nu to nye kollegaer til to faste stillinger på 37 timer, og der er mulighed for at sammensætte opgaveporteføljen efter dine og den anden nye kollegas kompetencer og præferencer.  

 

Opgaverne

Dine primære arbejdsopgaver vil - på specialistniveau - være personalejuridiske sager, fx:

 

  • Disciplinærsager

  • Personaleprocesser i forbindelse med organisationsændringer og NYT OUH

  • Aktindsigtssager

  • GDPR

  • Ligebehandlings- og forskelsbehandlingsområdet 

 

 

Herudover skal du også - på generalistniveau - kunne varetage opgaver inden for det rummelige arbejdsmarked og forhandlingsområdet, fx:

 

  • Forhandling af forhåndsaftaler for hele OUH og på de enkelte afdelinger

  • Forhandling af vilkårsaftaler for tillidsrepræsentanter, herunder fortolkning af Med-håndbogen

  • Rådgivning af afdelingsledelser i forbindelse med lønindplacering af nye medarbejdere

 

 

I forbindelse med flytningen til Nyt OUH en af verdens største sygehusflytninger - vil du få mulighed for at arbejde tættere ind i områderne omkring forhandling og personaleprocesser. Læs mere om fremtidens OUH her

 

Du bliver en del af HR-funktionen, hvor vi er 14 konsulenter, og hvor du kommer til at indgå i et team på fem - seks personer, som sammen har ansvaret for at understøtte ledere på OUH. Vi er kendt for et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælpes ad i en ofte travl hverdag.

 

De ideelle ansøgere

 

  • Har erfaring med personalejuridiske sager, herunder personaleprocesser i forbindelse med organisationsændringer og reduktion af stillinger

  • Har erfaring med tolkning af overenskomster

  • Trives med at formidle budskaber til en større forsamling

  • Formår at løse opgaver i tråd med OUH's værdier og strategier

 

 

Har du et stort ønske om at prøve dig selv af i denne type opgaver, og har du ikke erfaringen, er du velkommen til at søge alligevel. Vi sammensætter som nævnt til en vis grad stillingerne efter behov. 

 

Personlig profil

Du:

 

  • Holder af at arbejde i teams

  • Er løsningsorienteret og handlekraftig

  • Kan skabe relationer

  • Trives med ikke altid at vide, hvad dagen bringer

  • Kan tænke på tværs 

 

 

Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold

Ansøgningsfristen er onsdag den 22. maj og ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 28. maj 2019. 

 

Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst mellem Danske Regioner og AC eller HK.

 

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte souschef Suzette Hindborg på mobil 20 56 46 72 eller HR-konsulent Karina Dyhre på mobil 30 57 78 19. 

 

Om HR-afdelingen og OUH

Der er ca. 70 ansatte i HR-afdelingen, som består af fire funktionsområder: Arbejdsmiljøfunktionen, Fællesfunktionen, HR-funktionen og Lønfunktionen.

 

Vi løser opgaverne i tæt samarbejde med direktionen, sygehusets ledere, de øvrige stabe, de faglige organisationer m. fl. Vores fornemmeste opgave er at hjælpe og understøtte samarbejdspartnere, så det alt i alt skaber mere tid til patienterne. 

 

HR-afdelingen er en af 5 stabsafdelinger med direkte reference til direktionen. Vi er fysisk placeret i Odense, men har også opgaver på de øvrige sygehusenheder.

 

OUH er et af Danmarks største hospitaler og består af sygehusenhederne Odense, Svendborg, Ærø og Nyborg, der i alt tæller ca. 10.000 medarbejdere.

 

OUH er en stor og attraktiv arbejdsplads. Næsten 10.000 medarbejdere behandler patienter fra hele Danmark for sjældne og komplicerede sygdomme og for mere almindelige lidelser. Kvalitet og service over for patienterne, forskning og uddannelse samt udvikling af medarbejderne er kerneopgaver for de to sygehuse. OUH er røgfrit hospital.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
OUH Odense Universitetshospital
J.B. Winsløws Vej 4
5000 Odense C
Praktisk information
Oprettet
08-05-2019
Udløber
22-05-2019
Kviknummer
LJA-73174400
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
HR og personale, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu
Lignende job

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Del dette job

Virksomhedsinformation

OUH Odense Universitetshospital

Adresse
J.B. Winsløws Vej 4
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-05-2019
Udløber
22-05-2019
Kviknummer
LJA-73174400
Jobtype
Fuldtid
Fag
HR og personale, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce