Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forsvarsministeriets Departement søger fuldmægtig til Koncernstyring

Forsvarsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
04-06-2021

Er du blandt de bedste til at løse de faglige udfordringer, du stilles overfor? Er du engageret og ambitiøs og trives med stort ansvar? Har du lyst til arbejde i et dynamisk og superstærkt fagligt miljø? Så har vi den rigtige stilling til dig i kontoret for Koncerncontrolling i Forsvarsministeriets departement.

Om os

Forsvarsministeriets koncern har et årligt budget på cirka 26 mia. kroner og består af departementet og 8 styrelser, som tilsammen har over 20.000 medarbejdere. Sammen arbejder vi for fred, frihed og sikkerhed herhjemme og ude i verden.

Den ledige stilling er i kontoret for Koncerncontrolling, som er del af afdelingen for Koncernøkonomi i Forsvarsministeriets departement.

I Koncernøkonomi er det vores mål er at være blandt de bedste til koncernstyring i staten. Vi er allerede nået rigtig langt, og vi arbejder målrettet på at sikre en yderligere udvikling, som kan understøtte vore høje ambitioner.

Kontoret for Koncernkontrolling står i spidsen for den tværgående økonomiske styring i Forsvarsministeriets koncern. Kontoret består af 17 AC-medarbejdere og er opdelt i 2 teams, som arbejder med henholdsvis de operative styrelser (Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og NATO) og de understøttende styrelser (Indkøbs- og Materielstyrelsen, Ejendomsstyrelsen, Personalestyrelsen og Regnskabsstyrelsen) samt Departementet.

Vi søger en medarbejder til teamet for de understøttende styrelser og Departementet. Teamet arbejder bl.a. med styring af økonomien til indkøb af udstyr i milliardklassen, drift og udvikling af ministeriets bygningsmasse, IT-drift og udvikling, veteranområdet m.m.

Hver dag i kontoret er forskellig, og vi understøtter opgaveløsningen i alt fra internationale indsættelser og naturkatastrofer ude i verden til udvikling af veteranindsatsen og indkøb af kampfly. Alle medarbejdere får fra dag 1 deres egne ansvarsområder, men både teamet og kontoret som helhed arbejder tæt sammen om opgaverne og om at nå vore mål.

Hele kontoret sidder samlet i ét storrum, og stemningen er en blanding af mange grin, godt og tæt samarbejde, højt fagligt niveau og fælles fokuseret resultatskabelse.

Om stillingen

Vi søger en fuldmægtig. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring fra andre stillinger. Uanset hvad skal du have lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem politik, styring og økonomi.

Konkret søger vi en generalist, der kan bidrage til den overordnede og tværgående styring af koncernens økonomi. Du vil komme til at arbejde med ledelsesinformation, udforme beslutningsoplæg til ledelsen, gennemføre analyser inden for dine områder mv. Arbejds- og ansvarsområder vil også kunne komme i spil.

Centralt i opgaveløsningen står en tæt kontakt til styrelserne og resten af departementet, og at du formår at tænke koncernens helhed ind i dine vurderinger og løsningsforslag.

Kontoret har snitflader til de allerfleste større projekter og aktiviteter i koncernen, så der er rig mulighed for at sammensætte en varieret og spændende opgaveportefølje, der ikke fås tilsvarende andre steder.

Du kan forvente:

  • En varieret, udfordrende og travl hverdag i en spændende og ambitiøs afdeling, hvor resultater og udvikling er i centrum.

  • Selvstændige ansvarsområder fra dag 1, hvor du i samarbejde med kollegaer i departementet og styrelserne, skal understøtte koncernstyringen.

  • At løse opgaver på departementalt niveau på et unikt ministerområde, der har stor bevågenhed, både politisk og i den brede offentlighed.

  • At lederne i kontoret holder skarpt fokus på, at dit potentiale udfoldes og at du får en stejl læringskurve.

  • At der bliver taget hånd om at understøtte din karriere, og at du får opbygget stærke og unikke kompetencer i en stor og kompleks offentlig driftsvirksomhed.

  • Engagerede og kompetente kollegaer samt et rigtig godt arbejdsmiljø kendetegnet ved masser af humor og en uformel omgangstone.

 

Om dig

Fælles for opgaverne er, at du skal gå til dem med en veludviklet proces- og talforståelse, og også være garant for kvalitetssikring af bidrag fra andre dele af departementet og koncernen.

Du skal have en relevant akademisk uddannelse, gerne inden for det samfundsfaglige område, samt en interesse for politik, styring og økonomi.

Din pen og dine analyser skal være skarpe, og du skal kunne formidle sagens kerne kort og præcist både mundtligt og skriftligt. Vi forventer også, at du både tager selvstændigt ansvar og udviser engagement i skabelsen af resultater i samarbejde med dine kolleger og de relevante interessenter.

Du skal forstå ministerområdets særlige status, hvor forberedelse af og deltagelse i krig, konflikter og katastrofer er en realitet.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som fuldmægtig og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse i Forsvarsministeriet, at du kan sikkerhedsgodkendes og kan opretholde godkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsesstedet er Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 9 i København K.

KONTAKT OG ANSØGNING

For yderligere information om jobbet kan du kontakte kontorchef Kenneth Bo Nielsen på 28 79 20 59 eller teamleder Flemming Groth-Hansen på 61 87 16 12.

Det er også muligt at kontakte fuldmægtig Christian Reimers-Larsen på 40 32 50 33 for at høre nærmere om, hvordan det er at arbejde i kontoret.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Peter Korfits Frank på telefon: 72819140 eller på mail: fps-ba-bs114@mil.dk

Ansøgningsfristen er søndag d. 20. juni. Ansættelsesprocessen gennemføres inden udgangen af juni måned med henblik på, at vores nye medarbejder kan starte d. 16. august eller snarest muligt derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Forsvarsministeriets departement og kontorerne i Koncernøkonomi på www.fmn.dk.

Du kan søge stillingen på Forsvarsministeriets hjemmeside www.fmn.dk under job.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Forsvarsministeriet

Adresse 1
Holmens Kanal
1060 København
Danmark
Adresse 2
Holmens Kanal 42
1060 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-06-2021
Udløber
20-06-2021
Kviknummer
LJA-82204773
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Grønlands Selvstyre, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Del dette job

Virksomhedsinformation

Forsvarsministeriet

Adresse
Holmens Kanal 42
1060
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
04-06-2021
Ansøgningsfrist
20-06-2021
Kviknummer
LJA-82204773
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed