Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forskningsårsstuderende til projekt om mulig påvirkning af børns adfærdsudvikling i 30 måneders alderen efter covid-19 infektion under graviditeten

Hvidovre Hospital

Hvidovre, Storkøbenhavn

Indrykket
10-11-2022
Vi søger en forskningsårsstuderende til at arbejde på projektet Covid-19 og graviditet: Undersøgelse af børns adfærdsudvikling i 30-måneders-alderen i relation til SARS-CoV-2 infektion under graviditeten. I forhold til covid-19 pandemien er det afgørende at have evidensbaseret information om, hvorvidt SARS-CoV-2-infektion under graviditeten påvirker barnets udvikling. Selvom der ikke er evidens for vertikal transmission af SARS-CoV-2, så kan det inflammatoriske respons observeret i SARS-CoV-2 under graviditeten potentielt have en negativ indvirkning på barnets adfærdsudvikling.

Projektet drager fordel af den unikke og store PREGCO-kohorte etableret på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital til at undersøge den obstetriske og neonatale påvirkning af SARS-CoV-2-infektion under graviditeten. I samarbejde med forskere fra Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital vil vi undersøge om SARS-CoV-2-infektion under graviditeten har en negativ indvirkning på barnets adfærdsudvikling. Til dette vil vi benytte tre veletablerede og validerede spørgeskemaer (ASQ, ASQ:SE, SDQ) til at vurdere barnets kognitive, motoriske og social-emotionelle funktion ved 30-måneders alderen. Tilladelse foreligger og dataindsamlingen er påbegyndt.



Om os

Forskningsåret foregår på DRCMR og Gynækologisk Obstetrisk afd. på Hvidovre Hospital. DRCMR er et forskningscenter inden for medicinsk MR-billeddannelse og en del af Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed. DRCMR kendetegnes af et meget tværfagligt og internationalt forskningsmiljø med ca. 75 forskere fra over 20 forskellige lande, som arbejder tæt sammen om at løse både basale og kliniske spørgsmål om hjernen og dens sygdomme. DRCMR har et aktivt og socialt studiemiljø. Se mere om forskningen i centeret på www.drcmr.dk. Gynækologisk Obstetrisk afd. er en stor afdeling hvor blandt andet 12% af danske børn fødes. Afdelingen har et produktivt forskningsmiljø, der spænder over alle subspecialer og med mange samarbejdspartnere lokalt på hospitalet, nationalt og internationalt.



Hvad går arbejdet ud på

Forskningsåret foregår på de to nævnte afdelinger (DRCMR og Gynækologisk Obstetrisk Afd.) på Hvidovre Hospital. Du vil blive en del af forskningsgruppen omkring PREGCO-kohorten og samarbejde med forskere fra begge afdelinger. Dine opgaver består bl.a. af at score spørgeskemadata, lave statistiske analyser, og skrive en artikel på baggrund af resultaterne. Du vil blive introduceret til det hele og have regelmæssig vejledning.



Om dig

Du er en forskningsinteresseret medicin- eller psykologistuderende på kandidatuddannelsen og ønsker at bruge tid på et forskningsår. Vi tænker, at du er særligt interesseret i Gyn/Obs, pædiatri, neurologi, psykiatri og/eller udviklingspsykologi. Du har mod på at lære at arbejde med adfærdsdata og statistiske analyser. Erfaring med statistiske analyser og software er en fordel, men ikke et must. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og kaste dig ud i det. Du kan arbejde selvstændigt og indgå i tværfagligt samarbejde.



Vejledere

  • Seniorforsker Kathrine Skak Madsen, DRCMR, Hvidovre Hospital
  • Overlæge, professor Henriette Svarre Nielsen, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital og Institut for Klinisk Medicin (Gynækologi og Obstetrik), KU (hovedvejleder)


Vil du vide mere:

Kontakt Kathrine Skak Madsen (Kathrine@drcmr.dk) og Henriette Svarre Nielsen (Henriette.Svarre.Nielsen@regionh.dk)



Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat som forskningsårsstuderende i 6-12 måneder. Lønnen er 10.000 kr. om måneden i forskningsperioden uden SU. Perioden kan tilpasses til speciale. Start 1. februar 2023 eller snarest derefter.



Ansøgning
Vi skal modtage din online-ansøgning senest den 27. november 2022 kl. 12.00, hvilket gøres via vores RegionH-jobportal. Udfyld ansøgningsformular samt vedhæft motiveret ansøgning (max 1 side), CV og udskrift af eksamenskarakterer. Samtaler forventes afholdt i december.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Hvidovre Hospital

Adresse 1
Kettegård Alle 30
2650 Hvidovre
Danmark
Tlf
38623862
Adresse 2
2650 Hvidovre
Danmark
Kontaktperson
Tlf: 
38623862
Praktisk information
Oprettet
10-11-2022
Udløber
27-11-2022
Kviknummer
LJA-84234582
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Forskning og undervisning, Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Hvidovre Hospital

Adresse
Kettegård Alle 30
2650
Hvidovre
Tlf: 38623862
Praktisk information
Indrykket
10-11-2022
Ansøgningsfrist
27-11-2022
Kviknummer
LJA-84234582
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Forskning og undervisning, Kontor og administration
Beliggenhed