Vil du forbedre løn- og arbejdsvilkår for vores dygtige medlemmer på det socialpædagogiske område? Har du lyst til at være med til at løfte vores store overenskomster og rådgive om arbejdsvilkår for de enkelte medlemmer?
Så er du måske vores næste forhandlingskonsulent. Hos os bliver du en del af et team med erfarne konsulenter, der daglig gør en forskel i socialpædagogernes arbejdsliv.
Alt efter din profil vil du få ansvaret for helt konkrete forhandlinger, deltage i store projekter med eksterne samarbejdspartnere og få gode muligheder for selv at tage initiativ og sætte dit præg på din arbejdsdag.
Bliv en del af den fælles forhandlingsindsats
Du vil blive en del af teamet Forhandling & Vilkår, hvor der står dygtige kolleger klar til at byde dig velkommen. I teamet er vi en blanding af jurister og generalister, som alle brænder for at gøre en forskel for vores medlemmer. Vi bor i hjertet af København, og herfra sørger du og dine kolleger for at rådgive vores lokale kredse i spørgsmål om løn, vilkår og arbejdstid. Du vil ligeledes selv skulle tage ud og forhandle, enten egne sager eller hvor du bistår vores kredse.
Der er masser at tage fat på. Derfor prioriterer vi et tæt samarbejde i hverdagen, hvor vi sparrer med hinanden om, hvordan vi bedst muligt varetager medlemmernes interesser.
Tag del i strategiske projekter mens du forhandler og vejleder
Din primære opgave er at være en del af en central ekspertise for forbundets ti lokale kredse rundt i landet. Du rådgiver og bringer din ekspertise og erfaring i spil, så medlemmerne i sidste ende får de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår. Samtidig foregår meget af din arbejdsdag i forhandlingssituationer med repræsentanter fra primært kommuner og regioner. Kendskab til det private område er også en fordel. Her vil du få mulighed for at bidrage til de generelle overenskomstaftaler i samarbejde med forhandlingschefen, viceforhandlingschefen og de øvrige kolleger i teamet, ligesom du i høj grad også vil skulle gøre en forskel gennem fortolkning af aftaler og sager om bl.a. løn, arbejdstid og øvrige vilkår.
Vi forventer, at du hurtigt selvstændigt vil kunne indgå i:
-
rådgivning om løn, arbejdstid og øvrige vilkår
-
forhandlinger med arbejdsgiversiden i individuelle sager som fx løntvister
-
initiativer om f.eks. at få højnet fagligheden på det specialiserede socialområde, få flere medarbejdere på fuld tid eller seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet
-
tværgående samarbejder om strategisk prioriterede politiske indsatser om løn, arbejdstid og vilkår, samt formidling af overenskomststof til vores kommunikationskanaler
-
undervisning til tillidsrepræsentanter og kollegerne i kredsene
-
forbundspolitisk arbejde, fx i form af sager til forretningsudvalg og andre politiske udvalg
Du trives med ansvar
Du er god til at indgå i samarbejdsrelationer med andre mennesker. Derfor kan du også kommunikere enkelt om komplekse sager og samtidig håndtere pressede forhandlingssituationer. Du har en troværdig og imødekommende facon, så medlemmer, kolleger og eksterne partnere føler sig trygge og godt klædt på.
Derudover har du:
en klassisk uddannelse som fx jurist eller anden relevant uddannelse kombineret med en interesse for det juridiske arbejde
gerne relevant erfaring fra området, inkl. erfaring med forhandling
en forståelse for arbejdsret og det overenskomstmæssige forhandlings- og aftalesystem
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst mellem Socialpædagogerne og Djøf. Stillingen er på 37 timer med fleksibel arbejdstid.
Du refererer til Sofie Thal Fisker, der er leder for enheden Vilkår, profession, politik og presse.
Vi har til huse i en charmerende bygning i hjertet af København og bliver rost for vores kantineordning.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forhandlingschef og faglig leder for forhandlings- og vilkårsteamet Jens Finn Christensen på tlf 2210 1737 eller viceforhandlingschef Troels Petersen på tlf 2537 3789.
Ansøgningsfrist
Vi afholder samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.