Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forhandlingskonsulent

Danske Fysioterapeuter

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-10-2019
  • Bliver du motiveret af at udvikle stærke relationer?

  • Er du tændt på at sikre, at Danske Fysioterapeuter har de bedste tillidsrepræsentanter?

  • Kan du rådgive mere end 15.000 fysioterapeuter om deres løn- og ansættelsesforhold?

 

Så kan du være Danske Fysioterapeuters nye forhandlingskonsulent.

 

Opgaver

Du vil have to klare hovedopgaver som forhandlingskonsulent.

 

Dels skal du arbejde med vores store korps af tillidsrepræsentanter og sikre deres fortsatte udvikling og styrke deres samarbejdsrelationer lokalt. Du skal være en drivkraft i at styrke fællesskabet mellem vores tillidsvalgte og derigennem vores medlemmer både på arbejdspladsniveau, i lokale sammenhænge og i forhold til foreningen.

 

Dels vil du skulle yde kompetent og personlig rådgivning om løn- og ansættelsesforhold til både offentligt og privatansatte fysioterapeuter. Du skal kunne møde vores medlemmers individuelle behov og levere rådgivning på et højt fagligt niveau, der er korrekt, konkret og handlingsorienteret, så det enkelte medlem bringes sikkert videre.

 

Du vil skulle kunne varetage opgaverne selvstændigt og med en proaktiv tilgang samtidig med, at du har et godt blik for foreningens politiske ønsker og interne samarbejdsrelationer.

 

Dine organisatoriske opgaver vil du skulle løse i tæt samarbejde med vores erfarne tovholder på tillidsrepræsentantområdet.

 

Profil

Du har erfaring med organisationsudvikling, relationsskabelse og fagligt løft i en organisation. Det kan f.eks. være fra arbejde internt i egen organisation, som HR-medarbejder eller fra en faglig organisation.

 

Du har endvidere evner for at kunne rådgive og forhandle, så medlemmerne opnår den bedst mulige løsning og oplever en klar merværdi ved at være en del af Danske Fysioterapeuter. Du kan gøre kompliceret stof forståeligt og kan hjælpe medlemmerne videre, er nærværende og har let ved at knytte tætte relationer. Desuden har du:

  • En relevant uddannelse, gerne på akademisk niveau

  • Nogle års erfaring inden for løn- og vilkårsområdet.

 

Som person er du imødekommende, positiv og social. Du trives med mange medlemskontakter og med at arbejde tæt sammen med dine kolleger. Du er stærkt teamorienteret og tænker relationelt, men evner samtidig at arbejde selvstændigt og resultatorienteret. Du er opsøgende, lærer hurtigt nyt og kan udvise fleksibilitet, både i dit arbejdsmønster og i forbindelse med periodiske spidsbelastninger.

 

Vi tilbyder

  • Et spændende job på 37 timer ugentligt.

  • Et job med fokus på daglig kontakt til vores medlemmer og rådgivning af dem.

  • Plads til personlig prægning og udvikling af området.

  • Et job i et fagligt spændende og udfordrende miljø med et stærkt fokus på kvalitet og udvikling.

  • Et job i en dynamisk organisation med en uformel omgangstone, hvor der lægges vægt på sparring og dialog.

  • Flekstid og gode muligheder for videreudvikling af faglige kompetencer.

 

Du bliver en del af afdelingen Løn & Forhandling, der består af 18 medarbejdere og 1 leder.

 

Hverdagen i vores nyistandsatte lokaler i Holmbladsgade er præget af høj faglighed og stort engagement vi arbejder målrettet og resultatorienteret, men uden at give køb på det gode arbejdsmiljø.

 

Lønnen forhandles med udgangspunkt i dine kompetencer og den interne overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt.

 

Der afholdes samtaler i uge 46 og anden samtale i uge 47.

Del dette job

Kontakt

Danske Fysioterapeuter

Adresse 1
Holmbladsgade 70
2300 København S
Danmark
Tlf
33 41 46 20
Praktisk information
Oprettet
08-10-2019
Udløber
04-11-2019
Kviknummer
LJA-76307708
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Danske Fysioterapeuter

Adresse
Holmbladsgade 70
2300
København S
Danmark
Tlf 33 41 46 20
Praktisk information
Indrykket
08-10-2019
Ansøgningsfrist
04-11-2019
Kviknummer
LJA-76307708
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed