Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forfatningskommissionens sekretariat søger en juridisk fuldmægtig/specialkonsulent

Grønlands Selvstyre - Forfatningskommissionens Sekretariat

Nuuk

Indrykket
31-08-2020

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelsesperiode med mulighed for forlængelse. Sekretariatet er ansvarlig for betjeningen og rådgivningen af Forfatningskommissionen, der har til opgave at skrive et udkast til Grønlands kommende forfatning. Kommissionen lægger stor vægt på borgerinddragelse i processen. Formålet med stillingen er at tilføre det forfatningsforberedende arbejde kvalificeret juridisk bistand.

 

Juridisk fuldmægtig/specialkonsulent skal særligt beskæftige sig med forfatningsretlige spørgsmål i udarbejdelsen af et udkast til Grønlands kommende forfatningstekst og de tilhørende konkrete udkast til bestemmelser. Desuden skal juridisk fuldmægtig/specialkonsulent styrke organisationens evne til at betjene og rådgive diverse udvalg under kommissionen.

 

Juridisk fuldmægtig/specialkonsulent skal primært varetage følgende funktioner:

  • juridisk support i bred forstand

  • rådgivning og sparring i forhold til såvel kommission som sekretariat

  • sekretariatsbetjening af arbejdsgrupper nedsat af kommissionen

  • lovteknik i forhold til kommende forfatningstekst

  • lovbemærkninger til forfatningsudkast

  • definition, vurdering og fortolkning af substantielle forfatningsrelaterede begreber

  • juridiske opgaver som led i udarbejdelsen af debatoplæg, udredninger, forfatningsudkast, betænkning m.m.

  • andet arbejde med forfatningsrelaterede emner med fokus på juridiske og retlige problemstillinger.

 

Kvalifikationer og kompetencer:

  • relevant akademisk uddannelse (f.eks. cand.jur.)

  • gerne erfaring med offentlig forvaltning

  • gode analytiske og systematiske evner

  • gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner

  • kendskab til grønlandsk kultur og det grønlandske samfund

  • stærk interesse for problemstillinger knyttet til forfatningsarbejde, forfatningsopbygning m.m., samt

  • gode samarbejdsevner og evne til at skabe netværk.

 

Om sekretariatet

Forfatningskommissionens sekretariat er en arbejdsplads med virkelyst. Vi værdsætter faglighed og teamwork i et uformelt arbejdsmiljø.

Vi er en lille organisation med pt. 7 medarbejdere. Sekretariatet varetager administration, økonomi, budget, planlægning, betjening af udvalg og kommission, folkeoplysning, kommunikation og formidling, borgerinddragelse og høringer med henblik på, at forfatte et udkast til Grønlands kommende forfatning.

 

Der kan påregnes travlhed i visse perioder, hvorfor fleksibilitet og vilje til at samarbejde på tværs er påkrævet. Vi tilbyder gode arbejdsforhold og et uformelt miljø med plads til forskellighed og gode ideer.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag d. 21. september 2020 Vi forventer at afholde samtaler i uge 39-40.

 

Dato for tiltrædelse er 1. oktober 2020 eller snarest muligt efter aftale. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Karen Kiær Jakobsen, tlf. +299 34 66 64, mobil nr. +299 55 54 88 eller kkja@nanoq.gl.

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. For en kandidat med de rigtige dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent.

 

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Grønlands Selvstyre - Forfatningskommissionens Sekretariat

Adresse 1
Imaneq 1
Danmark
Adresse 2
Imaneq 1
Danmark
Praktisk information
Oprettet
31-08-2020
Udløber
21-09-2020
Kviknummer
LJA-80983146
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre - Forfatningskommissionens Sekretariat

Adresse
Imaneq 1
Danmark
Praktisk information
Indrykket
31-08-2020
Ansøgningsfrist
21-09-2020
Kviknummer
LJA-80983146
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed