Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Folketingets EU-Oplysning søger en fagligt dygtig og erfaren AC-medarbejder

Folketinget

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-03-2019

Folketingets EU-Oplysning søger en velorienteret, grundig og serviceminded medarbejder, som brænder for at gøre kompliceret EU-stof lettilgængeligt.

Du har flere års erfaring og dermed et indgående kendskab til EU-retten, EU-institutionerne og EUs beslutningsprocesser. 

Du har en kandidatuddannelse gerne inden for jura eller anden relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse.

Dine primære arbejdsopgaver 

  • Besvare spørgsmål fra offentligheden om EU.
  • Udarbejde upartisk informationsmateriale om EU til forskellige målgrupper og medier.
  • Holde oplæg om EU for offentligheden.
  • Planlægge og gennemføre forskellige EU-relevante arrangementer f.eks. borgerdialogmøder, netværkskonferencer, folkemøder og folkehøringer.
  • Bistå sekretariatets øvrige EU-medarbejdere med information, vejledning og rådgivning.

 

Din arbejdsplads

Folketingets EU-Oplysning besvarer spørgsmål fra offentligheden om EU på neutral og saglig vis. Vi udarbejder også upartisk informations- og undervisningsmateriale om EU, deltager på folkemøder og afholder borgerdialogmøder m.m. Oplysningsarbejdet driver vi bl.a. via www.eu.dk en af Danmarks største EU-portaler og Facebooksiden Folketingets EU-Oplysning.

EU-Oplysningen er en del af Folketingets Administrations internationale sekretariat med ca. 40 engagerede og dygtige medarbejdere, der bl.a. også betjener Europaudvalget, Udenrigspolitisk Nævn og Folketingets interparlamentariske delegationer. Sekretariatet betjener ligeledes Folketingets stående udvalg med rådgivning og information på udvalgte fagområder (EU, internationale forhold og samfundsøkonomi). 

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, hvor EU-faglighed, samarbejde, formidling og videndeling prioriteres højt.

Din profil  

Du har særdeles gode kommunikationsevner, som gør dig i stand til at formidle komplicerede EU-spørgsmål på en letforståelig måde.

Du har et godt overblik og arbejder selvstændigt og selvledende. Du værdsætter kollegial sparring, og du kan lide at løse opgaver sammen med kolleger. Du har en fleksibel og udadvendt arbejdsform og erfaring med projektarbejde.

Du kan tale og skrive engelsk på almindeligt brugerniveau.  

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn efter kvalifikationer. Du bliver ansat efter overenskomsten mellem Folketingets direktør og AC.  

Information og ansøgning 

Ring til EU-koordinator, Richard Mongin Forrest, tlf. 3337 3342 eller international chef, Pernille Deleuran, tlf. 3337 3014, hvis du har spørgsmål til jobbet.  

Ansøgningsfrist: Onsdag den 24. april 2019 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 19 og 21.  

Du begynder i stillingen den 1. august 2019. 

"Vi arbejder for det danske folkestyre" er formålet for Folketingets Administration. Vi er 434 ansatte i Folketingets Administration, som sammen arbejder for at skabe gode rammer for medlemmerne af Folketinget, og som samtidig arbejder for, at omverdenen kan følge med i Folketingets politiske arbejde. I vores tilgang til arbejdet er vi medlemsorienterede, selvledende og helhedstænkende.

Folketingets Administration ønsker at fremme ligestilling uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller handicap.

Del dette job

Kontakt
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Web
Praktisk information
Oprettet
26-03-2019
Udløber
24-04-2019
Kviknummer
LJA-71915135
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Kommunikation og medier, Politik og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Folketinget

Adresse
Christiansborg
1240
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-03-2019
Udløber
24-04-2019
Kviknummer
LJA-71915135
Jobtype
Fuldtid
Fag
Administration, Kommunikation og medier, Politik og samfund
Beliggenhed