Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fødevarestyrelsen søger dig, der har lyst til at arbejde med ledelsesbetjening, politik og kommunikation inden for fødevare- og veterinærområdet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen

Glostrup, Storkøbenhavn

Indrykket
28-09-2022

Er du interesseret i emner som bæredygtighed, sund mad og dyrevelfærd og er du samtidig en skarp formidler med politisk tæft? Kan du formidle komplicerede budskaber i et klart og tydeligt sprog, koordinere tværgående processer og levere minister- og direktionsbetjening på højt niveau i en stor driftsorganisation i udvikling? Så er du måske vores nye kollega.

 

Fødevarestyrelsen er en af Danmarks største styrelser, og vi søger nu en dygtig akademiker til at understøtte direktionen i at skabe sammenhæng mellem strategi, mål og leverancer i dialog med de faglige enheder og øvrige stabsfunktioner. 

 

Vi tilbyder

I Direktionssekretariatet får du et spændende job med selvstændige og udfordrende opgaver. Du skal sammen med dine gode kollegaer i sekretariatet udvikle og målrette Fødevarestyrelsens direktions- og ministerbetjening. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Fødevarestyrelsens øverste ledelse og får mulighed for at være med i maskinrummet, når der arbejdes med strategisk ledelse i en stor statslig institution.

 

Dine arbejdsopgaver

  • Sekretariatsbistand til direktionen med fokus på at indfri mål og den politiske dagsorden

  • Koordination og kvalitetssikring af minister- og departementsbetjening i samarbejde med Fødevarestyrelsens faglige enheder

  • Projektleder på tværgående strategiske opgaver i styrelsen

  • Administrere Fødevarestyrelsens forskningsaftaler med danske universiteter

  • Bred kontaktflade til Fødevarestyrelsens mange enheder, departementet og andre institutioner på ministerområdet samt eksterne samarbejdspartnere.

 

Din profil

  • Vi søger en dygtig generalist med akademisk baggrund

  • Gerne 2-3 års erfaring, men nyuddannede kan også komme i betragtning    

  • Du har solide analytiske evner, et stærkt strategisk blik og politisk tæft

  • Eminente skriftlige kompetencer, der gør dig i stand til at skære en sag til samt skrive kort og præcist og samtidig sikre et fagligt højt niveau

  • Erfaring med sekretariatsbetjening, koordination og politiske administrative processer fra en politisk styret organisation er en fordel

  • Viden om og erfaring med fødevare- og veterinærpolitik er en fordel 

 

For at få succes i stillingen skal du være dygtig til at samarbejde med kollegaer med stærke faglige kompetencer og trives med at skabe resultater sammen med andre.

 

Om os

Direktionssekretariatet er en stabsfunktion, der refererer til Fødevarestyrelsens direktør. Vi har et godt fællesskab med humor og en uformel tone og vi hjælper hinanden, selvom hverdagen er travl. Der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat fra 1. december 2022. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Der kan afhængigt af baggrund og kvalifikationer blive tale om ansættelse på konsulentvilkår.

 

Din ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job senest søndag den 9. oktober 2022.

 

Er du interesseret?

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anna de Klauman, telefon 72275626.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Ansøgningsfrist:

05-10-2022

 

Arbejdssted:

Glostrup

 

Hjemmeside:

www.foedevarestyrelsen.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen

Adresse 1
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Danmark
Adresse 2
Stationsparken 31-33
2600 Glostrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-09-2022
Udløber
09-10-2022
Kviknummer
LJA-84073427
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen

Adresse
Stationsparken 31-33
2600
Glostrup
Danmark
Praktisk information
Indrykket
28-09-2022
Ansøgningsfrist
09-10-2022
Kviknummer
LJA-84073427
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Beliggenhed