Gem annonce

Finanstilsynet søger studentermedhjælper til tilsynet med livsforsikringsselskaberne

Finanstilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
17-06-2022

Kunne du tænke dig en central placering i det danske pensionssystem? Så har du nu chancen for et spændende studenterjob i Finanstilsynet, hvor du kan være med til at varetage beskyttelsen af pensionsopsparernes interesser.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du bliver motiveret af at få et stort fagligt ansvar, og har interesse i at få indsigt i pensionsselskabernes investeringer og risikostyring samt kendskab til den finansielle regulering.

  • Du studerer forsikringsmatematik, økonomi, matematik-økonomi, HA eller lignende.
  • Du har mod på og lyst til at arbejde med anvendelse og udvikling af dataværktøjer
  • Du er analytisk tænkende
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • Du har en åben og positiv tilgang til arbejdsopgaverne og har lyst til at lære en masse

I jobbet har du brug for at være analytisk tænkende, da du skal være med til at anvende og udvikle nye dataværktøjer primært til behandling af indberetninger fra pensionsselskaberne. Du skal desuden være struktureret, da du skal behandle store datamængder, samtidig med at du leverer dine opgaver inden for faste deadlines. Selv om vi giver dig faste deadlines, har vi forståelse for, at du er studerende, og derfor er vi fleksible i forhold til dit studie og dine eksamener. Vi sørger for, at du får en god introduktion til jobbet, og du har altid mulighed for at få sparring og hjælp til opgaverne fra dygtige og erfarne kolleger i kontoret.

Finanstilsynet

Hvis du bliver vores nye kollega, så bliver du en del af Finanstilsynets kontor for livsforsikringsselskaber.

Kontoret er sammensat primært af aktuarer, økonomer og jurister.

Kontoret fører tilsyn med de danske livsforsikringsselskaber og forsikringskoncerner. Formålet er at varetage beskyttelsen af forsikringstagernes interesser. Tilsynet foregår via løbende overvågning og inspektioner hos selskaberne. Kontoret deltager i samarbejdet med den europæiske tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA). 

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem HK/STAT og Finansministeriet, og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest. Stillingen er på 15 timer om ugen, og kan aftales fleksibelt afhængig af dine studieaktiviteter.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk eller via Søg-knappen i opslaget senest 30. juni 2022, klokken 12. Vi indkalder løbende til samtale.

Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser inkl. resultater og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

I Finanstilsynet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til underdirektør Per Plougmand Bærtelsen på 3355 8345.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Simone Munkholm på 9133 7024, e-mail: simupe@em.dk

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk særligt under rubrikken Karriere. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
17-06-2022
Udløber
17-07-2022
Kviknummer
LJA-83731896
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Finanstilsynet

Adresse
Århusgade 110
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
17-06-2022
Ansøgningsfrist
17-07-2022
Kviknummer
LJA-83731896
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab
Beliggenhed
Gem annonce