Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Finanstilsynet søger skarp aktuar til tilsynet med livsforsikringsselskaber

Finanstilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-11-2022

Kunne du tænke dig en central placering i det danske pensionssystem? Så har du nu chancen for et spændende job i Finanstilsynet.

 

Vores hovedopgave er at varetage beskyttelsen af forsikringstagernes interesser. Det gør vi ved at føre tilsyn med de danske livsforsikringsselskaber. Vores tilsyn er overordnet set kendetegnet ved at være proaktivt med fokus på de væsentlige risikofaktorer og på holdbarheden af virksomhedernes forretningsmodeller.

 

Vi søger en ny kollega som vil indgå i vores afvekslende hverdag, hvor vi fører tilsyn med livsforsikringsselskaberne. Du kommer til at deltage i tilsynsopgaverne med særligt fokus på vurderingen af virksomhedernes aktuarmæssige forhold og deres ledelses- og beslutningsstrukturer. Tilsynet foregår gennem en kombination af inspektioner, løbende overvågning og risikovurderinger. Vi søger en faglig kompetent og engageret profil med erfaring fra livsforsikrings- og pensionssektoren. 

 

Hvad forventer vi af dig?

I kontorets aktuargruppe vil du få bred indsigt i pensionssektoren, i de enkelte virksomheders forretningsmodeller og de grundlag pensionsprodukterne er baseret på.

 

Vi forestiller os, at du har en baggrund som cand.act. eller lignende., og at du har erfaring fra pensionssektoren, og har en vis interesse for den finansielle regulering.

 

Kan du sætte kryds ved følgende fire karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

 

1. Du er en dygtig analytiker

Du er analytisk skarp og arbejder struktureret med sans for detaljen.

 

2. Du er kvalitetsbevidst, resultatorienteret og god til at prioritere

Du stræber altid efter at levere arbejde af høj kvalitet inden for de relevante tidsrammer og du sætter en ære i at arbejde struktureret.

 

3. Du har gode samarbejdsevner

Du er nysgerrig, har en åben og positiv tilgang og er ikke bange for at stille spørgsmål. Samtidig føler du dig motiveret af forskelligartede opgaver.

   

4. Du har lyst til at arbejde i et højt tværfagligt og politisk miljø

Du har lyst til at arbejde i et tilsynsfagligt miljø med kollegaer, der ikke nødvendigvis har de samme faglige og erfaringsmæssige kompetencer som dig.

 

Hvilke opgaver skal du løse?    

Du skal deltage i gennemgangen af virksomhedernes løbende indberetninger og deltage i inspektioner i virksomhederne.

 

Vi forestiller os, at du sætter din aktuarfaglige baggrund i spil i forhold til vores vurdering af f.eks. virksomhedernes metoder til beregning af hensættelser og parameterfastsættelse, datakvalitet og det valideringsmæssige set-up. Du vil også spille en central rolle i analyser af virksomhedernes forretningsmodeller, herunder tegningspolitik og produktudbud. Endvidere vil du deltage i udarbejdelsen af tilsynsmæssige afgørelser.

 

Vi har løbende fokus på at optimere vores tilsyn, så stillingen indebærer også at bidrage til videreudviklingen af relevante tilsynsværktøjer og -tilgange, og at sikre et tidssvarende og effektivt tilsyn. Udviklingen af tilsynsprocessen er forankret i et internationalt samarbejde gennem den fælleseuropæiske tilsynsmyndighed, EIOPA.

 

Ud over det løbende tilsyn har kontoret ansvaret for offentliggørelsen af diskonteringsrentekurven til risikostyringsformål og årlig opdatering af Finanstilsynets levetidsbenchmark.

 

Du vil indgå i et kontor, der består af både jurister, økonomer og aktuarer, og du vil få engagerede kolleger, der er vant til at sparre med hinanden i et fagligt stærkt miljø. Din hverdag vil foregå i et hus, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et godt arbejdsmiljø. Arbejdet indebærer en bred kontakt til tilsynets øvrige kontorer, de virksomheder, som er under tilsyn og andre relevante interessenter, herunder det politiske system. Det er derfor en fordel, hvis du trives i en rolle, hvor der til tider er behov for at være opsøgende og at inddrage forskellige interessenter for at få afdækket og håndteret relevante problemstillinger.

 

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. Du vil blive indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.

 

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber.

 

Sådan ansøger du

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk eller via Søg-knappen i opslaget senest søndag den 27. november 2022. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser inkl. resultater og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

 

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til underdirektør Per Plougmand Bærtelsen på 33 55 83 45 eller vicekontorchef Jens Henrik Laursen på 33 55 83 98.

 

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Vibeke Løvsteen på 91 33 70 86.

 

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk - særligt under rubrikken Karriere. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

 

Ansøgningsfrist

27-11-2022

 

Tiltrædelsesdato

Start hurtigst muligt

 

Hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk

 

Kontakt

Per Plougmand Bærtelsen

Underdirektør

E-mail

33558282

 

Jens Henrik Myllerup Laursen

Vicekontorchef

E-mail

33558398

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Finanstilsynet

Adresse 1
Strandgade 25
1401 København K
Danmark
Adresse 2
Århusgade 110
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-11-2022
Udløber
27-11-2022
Kviknummer
LJA-84212675
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Finanstilsynet

Adresse
Århusgade 110
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-11-2022
Ansøgningsfrist
27-11-2022
Kviknummer
LJA-84212675
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed