Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Finanstilsynet søger generalist med interesse for beredskab i den finansielle sektor

Finanstilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-07-2024

Har du lyst til at sætte dit præg på en samfundsvigtig opgave med udgangspunkt i din teoretiske forståelse for beredskab, operationel risikostyring, offentlig styring, finansielle virksomheder, IT-sikkerhed eller lignende? Vil du være med til at sikre, at de finansielle virksomheders beredskaber kan håndtere omfattende, længerevarende operationelle nedbrud, f.eks. som følge af cyberangreb?

 

Så har vi brug for dig i Finanstilsynet til at arbejde på beredskabsområdet.

 

Beredskab i forhold til operationelle nedbrud er et vigtigt indsatsområde for Finanstilsynet. Særligt skal samfundsvigtige finansielle virksomheder have et beredskab parat til at håndtere operationelle nedbrud. Ikke alene skal der være et krisestyringsberedskab på plads. Det skal også sikres, at de finansielle virksomheder i videst muligt omfang kan videreføre deres kritiske funktioner ved hjælp af nødplaner og nødberedskab under et nedbrud.

 

Finanstilsynet angriber beredskabsområdet fra mange vinkler. Vi foretager inspektioner af virksomhedernes beredskab og tester deres robusthed med cyberstresstest. Vi varetager også rollen som Decentral enhed for Cyber- og Informationssikkerhed (DCIS) for finanssektoren, der arbejder med udvikling og implementering af strategien for den finansielle sektors cyber- og informationssikkerhed. Og vi deltager i krisestyringsøvelser på sektorniveau.

 

Beredskabsområdet er placeret i Finanstilsynets Kontor for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS (ITCY). Kontoret fører tilsyn med IT-sikkerheden i finansielle virksomheder, herunder store banker, datacentraler og finansielle infrastrukturselskaber. Samtidig er kontoret Finanstilsynets ekspertisecenter for IT-sikkerhed og deltager i den forbindelse bl.a. i internationalt arbejde herom. Som led i implementeringen af EU-forordningen om digital operationel robusthed (DORA) i den finansielle sektor foregår der pt. en videreudvikling af IT-tilsynet Finanstilsynet

 

Hvad forventer vi af dig?

Du er et godt match til stillingen, hvis du kan sætte kryds ved følgende tre kvalifikationer og kompetencer:

1. Du har en god teoretisk forståelse for governance

Vi forestiller os, at du har en studiemæssig baggrund, som giver dig en faglig ballast for at bidrage til Finanstilsynets arbejde på beredskabsområdet. Det kunne f.eks. være viden om operationel risikostyring eller IT-sikkerhedsgovernance. Det kunne også være viden om finansielle virksomheder eller offentlig styring. Men uanset baggrund er det afgørende, at du har lyst til at lære nyt og bygge oven på dit eksisterende vidensgrundlag.

 

2. Du har lyst til at være med til at løfte en dagsorden, som kræver nytænkning

Fokus på beredskabsområdet er generelt stigende, og vi udbygger vores indsats.  Du skal derfor trives med, at der ikke ligger en færdig manual hverken for den måde, arbejdet skal udføres på, eller for dagen. Desuden er det vigtigt, at du kan arbejde både på et strategisk og et operationelt niveau, og at du evner at binde de to niveauer sammen.

 

3. Du tager ansvar

Finanstilsynets arbejde på beredskabsområdet er en myndighedsopgave med store implikationer for de virksomheder, som er under tilsyn. Samtidig indgår Finanstilsynet også i en række samarbejdsrelationer og -fora på området både nationalt og internationalt.

Det betyder, at du skal have mod på at repræsentere Finanstilsynet over for bl.a. store finansielle virksomheder og andre myndigheder i Danmark og i udlandet.

 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse

  • er god til at kommunikere på skrift og i tale.

  • evt. har relevant praktisk viden fra tidligere ansættelser, studiejob eller lignende.

 

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?

Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængig af dine kvalifikationer vil du blive indplaceret som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent med mulighed for at forhandle individuelle tillæg. I forbindelse med din ansættelse skal du fremvise straffeattest. Derudover skal du kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

 

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber.

 

Sådan ansøger du

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på www.finanstilsynet.dk senest mandag den 12. august 2024. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

 

Samtaler forventes som udgangspunkt at finde sted i uge 34 og 35 med mulighed for løbende 1. samtaler. Der vil blive anvendt test i forbindelse med 2. samtaler.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vicekontorchef Marie Holde, som står for cyberstresstest-teamet, på tlf. 33558381 eller kontorchef Adam Al-Saffar på tlf. 33558322.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91337080.

 

Bemærk at der er begrænset tilgængelighed i Juli pga. sommerferie.

 

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk - særligt under rubrikken Karriere. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

 

Ansøgningsfrist

12-08-2024

 

Hjemmeside

www.finanstilsynet.dk

 

Kontakt

Iben Schulin-Zeuthen

HR-rekrutteringspartner

E-mail

91337080

 

Adam Naji Dindler Al-Saffar

Kontorchef

E-mail

 

Marie Schelde Holde

Vicekontorchef

E-mail

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Finanstilsynet

Adresse 1
Strandgade
1401 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-07-2024
Udløber
12-08-2024
Kviknummer
LJA-85584274
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Finanstilsynet

Adresse
Strandgade
1401
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-07-2024
Ansøgningsfrist
12-08-2024
Kviknummer
LJA-85584274
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed